Vi har ikke tid til flere snakke og gode intentioner. Klimakrisen er nu så kritisk, at der skal løsninger på bordet. Og løsninger var præcis hvad, undervisere og ledere fra hele verden blev inspireret til og arbejdede på til Educators Summit på KEA.
Hvis ikke motivationen allerede var i top blandt de mange tilhørere, så kom den med Karen Blincoes talk.
”Advarselslampen lyser og blinker. De seneste Co2 målinger er dybt alarmerende på trods af diverse cups og endeløse snakke og gode intentioner. Vi kan ikke blive ved at gøre det samme. Stop fornægtelsen, lad os se realiteterne i øjnene. Lad os gentænke mode. Lad os gentænke designuddannelserne,” sagde Karen Blincoe også kaldet Mrs. Sustainability, fordi hun har arbejdet med bæredygtighed, længe før alle fik CSR-afdelinger, og det blev hipt. Hun har blandt andet været rektor på Schumacher College og startet Chora Connection.
Educators Summit er en sideevent til Copenhagen Fashion Summitt – verdens største modekonference, dedikeret til bæredygtighed.
På papiret, hævder kritikere, som påpeger, at når alle de store pinger og bosser flyver (!) hjem igen, er der måske fair trade kaffe i maskinerne og en t-shirt i økologisk bomuld, men de mange årlige kollektioner og overforbrug fortsætter.
7.maj offentliggjorde Global Fashion Agenda deres årlige ’Pulse Score’, som tager pulsen på modebranchens bæredygtige udvikling, og den viste, at udviklingen går langsommere end tidligere år.
Heller ikke Karen Blincoe er imponeret:
”Jeg har læst Global Fashion Agendas CEO Agenda (en visionsplan med otte prioriteter til modebranchen red.). Det er flere gode intentioner. Men intentioner rækker ikke længere. Det er ikke radikalt nok.”
Vi skal væk fra vækst – i hvert fald den type vækst, vi har hyldet de seneste 100 år:
”Jeg ønsker mig en post-vækst vision. En anden form for vækst – vækst i biodiversitet, vi skal genetablere vores forbindelse til naturen og genskabe balancen på denne planet, som er kommet ud af balance på utroligt kort tid. Derfor tror jeg også på, at vi kan skabe et mirakel på meget kort tid. Hvis vi vil,” siger Karen Blincoe.
Optimismen matcher de dystopiske realiteter. Vi er oppe imod en klimaforandring, vi ikke kan kontrollere. Mængden af ressourcer vi tager fra jorden, og mængden af vores forbrug og produktion er astronomisk:
”Det handler ikke længere kun om at lære de unge, hvordan vi kan nedsætte Co2, vi skal også forberede os på et kollaps. Hvad gør vi når høsten fejler, når markerne oversvømmes, når elektriciteten forsvinder, når transport og hospitaler kollapser? Vi er nødt til at starte hos os selv. Stoppe snakken og ændre vores adfærd.”
Want what we have
Karen Blincoe mener ikke, vi kan genbruge os tilbage til en sund planet. Det spiller en stor rolle, men vi må skabe en ny livsstil, hvor bæredygtigt forbrug er nøglen.
”Formålet med tøj har ændret sig. Til at begynde med handlede det om at beskytte os mod vejret. Nu handler det om noget andet,” siger Blincoe og refererer til, at vi alle har langt mere tøj, end vi kan bruge. Og for de flestes vedkommende alligevel bliver ved med at købe mere.
”Hvorfor vil vi ikke have, hvad vi har? Hvorfor vil vi have nyt hele tiden? Det gør ingen forskel. Lad os i stedet ’want what we have’,” siger Karen Blincoe, som er meget inspireret af ’storism’ – fortællinger – som en måde hvorpå, vi kan knyttes til det, vi allerede ejer, og dermed lade være at købe nyt.
”Hvad er historien med denne jakke, som jeg lige har lappet et på huller på? Og de her bukser som jeg havde på, da jeg var til jobsamtale til stillingen som rektor på Schumacher. De har en historie en betydning.”
Efter sit oplæg deltog Karen Blincoe i en paneldebat med Jodi Everding fra Felippa K, Mia Kappelgaard fra Samsøe & Samsøe, Brittany Dickinson fra Parsons School of Design og Felicia Szekely, studerende på KEA om hvilke kompetencer der kræves af studerende for at kunne drive en bæredygtig forandring i modebranchen.
For Blincoe er det vigtigt at undervise de studerende i FN's 17 verdensmål på et teoretisk plan, men mindst ligeså vigtigt, at de er en del af de studerendes virkelighed.
Derfor skal uddannelsesinstitutionerne selv efterleve dem i alt fra kantinens mad til rengøringsmidler og institutionernes forbrug og adfærd. De skal walk the talk.
Alle uddannelser - ikke kun design, men også byggeri, it, sundhed, science - skal omlægges i forhold til bæredygtighed, så vi uddanner kandidater, der netop kan sikre, at vi ikke går under, at de kan være forandringsagenter og har de værktøjer og innovative tankegange, der skal til for at skabe en bæredygtig forandring. I alle brancher.
Blincoe lagde også vægt på samarbejder med virksomheder, som en del af undervisningen – det har alle dage været sådan undervisningen er foregået på KEA, og kan derfor synes indlysende, men det er ikke nødvendigvis sådan, det foregår i resten af verden.
I forhold til, hvordan man kan ruste de studerende til en branche, som ikke omstiller sig så hurtigt, som man kunne ønske, lagde såvel Jodi Everding fra Felippa K, Mia Kappelgaard fra Samsøe & Samsøe og Brittany Dickinson fra Parsons School of Design vægt på, at forandring tager tid, og at de studerende ikke må blive desillusionerede. Men derimod tænke i mange bække små og teame op med ligesindede, når de kommer ud i branchen.
De understregede også sociale færdigheder og evnen til at samarbejde, hvilket også var, hvad KEA-studerende Felicia Szekely efterspurgte:
”Fra en studerendes perspektiv mangler vi redskaber til at håndtere gruppedynamikker. Gruppearbejdet er der – i hvert fald i Danmark – men vi bliver faktisk ikke undervist i eller får redskaber til, hvordan man kan optimere samarbejde og gruppedynamikker.”
Resten af dagen på Educators Summit var en blanding af workshops og oplæg fra folk, der arbejder med bæredygtige initiativer rettet mod især modebranchen.
Robert Meeder, underviser på SCAD i Hong Kong tog noter igennem hele dagen og én ting gik igen:
Selvbevidsthed. Uanset hvilke af de 17 verdensmål, vi taler om, uanset hvilken forandring vi ønsker, så må det nødvendigvis starte hos os selv. Såvel studerende som undervisere må starte med sig selv.
I løbet af dagen blev der diskuteret strategier, nye produktionsformer, nye materialer, nye undervisningsmetoder, men den overordnede konklusion blev, at undervisere er nødt til at være agenter for forandring – i vores respektive uddannelsesinstitutioner, med de studerende og vores lokalsamfund. Kort sagt fyrtårne.
"Vi har i sandhed en meget vigtig rolle som stakeholder i forhold til at uddanne ikke blot de studerende, men også genuddanne branchen i forhold til en bedre praksis og de ændringer, der er nødvendige for at skabe den forandring vores samfund har brug for, hvis vi skal overleve. Educators Summit samler i sandhed flere end 60 undervisere fra hele verden for at dele, mødes og diskutere problemer, der berører os alle. Dette er mit andet år, og Educators Summit er kun blevet bedre og stærkere med et velplanlagt- og udført program med oplæg, samtaler og workshops. Jeg betragter Educators Summit som mere end blot en konference - det er en platform, der engagerer og udfordrer alle deltagere til at stå sammen," siger Robert Meeder.
Så meget passende blev dagen også afsluttet med spørgsmålet ’ Hvad vil du gøre nu? På hvilken måde vil du handle (anderledes)?’
Deltagerne blev inviteret til at engagere sig i et projekt med hinanden – efter eget valg og på egne præmisser – og bruge det kommende år på at skabe en forandring og fremlægge resultatet på næste års Educators Summit.
Opfordringen er hermed givet videre til alle: Go for it!
Want what you have.
