Faget klæder dig på til at kunne indgå i at gennemarbejde og belyse beslutningsprocesser omkring drift og vedligehold af din bygningsmasse.

Registrering og tilstandsvurdering for FM-ledere
Kommende hold:
3. marts 2025
Kl. 09:00-15:00
Hellerup
Fremmøde
DKK 8.000 momsfri
8 undervisnings­ dage

Efter forløbet kan du vurdere behovet for renovering og vedligeholdelse af eksisterende bygninger. Du kender de standarder og regler, som danner grundlag for sådan en vurdering. Og du kan derfor udarbejde en handlingsplan for vedligeholdelse og renovering sammen med andre.

Du bliver kvalificeret til at rådgive om, hvordan miljøskadelige stoffer i bygninger skal håndteres efter lovgivningen. Desuden lærer du at anbefale metoder til at vedligeholde mindre bygninger – og at vurdere restlevetiden på bygningsdele.

Du styrker også dine praktiske færdigheder. Således lærer du at opmåle en bygning og overføre oplysningerne til en tegning eller bygningsmodel. Og du lærer at bruge infrarøde målinger til at vurdere, hvor tæt en klimaskærm er, og hvad dens isoleringsevne er.

Endelig lærer du at søge oplysninger fra byggebranchens videns- og erfaringsinstitutioner og udarbejde prisoverslag ved at bruge software og databaser med priser.