Faget kvalificerer dig til at indgå i planlægning, implementering og kontrol af kontraktopfyldelse.

Outsourcing af drift og serviceopgaver
Kommende hold:
6. marts 2025
Kl. 09:00-15:00
Hellerup
Fremmøde
DKK 8.000 momsfri
8 undervisnings­ dage

Forløbet kvalificerer dig til at koordinere og styre drift- og serviceopgaver i overensstemmelse med kontrakts vilkår. Endvidere vil du kunne vurdere priser og omkostninger ved drifts- og serviceopgaver. Du får redskaberne til at koordinere og styre drifts- og serviceopgaver, så både virksomhedens driftsbehov og kontrakter bliver opfyldt. Med dine nye færdigheder kan du hjælpe virksomheder med at få det størst mulige udbytte af et aftaleforhold.

Du får kendskab til udbudsmateriale og branchens brug af Almindelige Betingelser for Levering af Serviceydelser (ABS) i relation til drifts- og serviceaftaler.

Desuden lærer du at tilegne dig nye færdigheder inden for right-sourcing på området for drift og vedligehold af ejendomme. På den måde kan du holde dine kompetencer ajour.

Gennem forløbet lærer du at understøtte den planlægning og kommunikation, som foregår mellem kunde, leverandør og bruger. Og du lærer at formidle kontraktmæssige udfordringer til brugere, leverandører, rådgivere og bygherre.