KEA Alumne er et gratis netværk for dig, der er dimitteret fra KEA. Netværket giver dig mulighed for at holde kontakten til KEA ved at møde eller gense tidligere medstuderende og styrke dit professionelle netværk og din karriere.
For alumner
Netværk kun for KEA
KEA Alumne netværket er til dig som læser eller har læst på KEA.
Karriere
KEA Alumne netværket giver dig mulighed for at styrke dit professionelle netværk og din karriere.
Faglig sparring
Få tæt på 3.000 sparringspartnere til hjælp med jobs, karrieremuligheder og meget andet.
Læs mere om faglig sparring
Events
Vi kan lide at mødes til hyggelige, sociale arrangementer som fx KEA Alumnes nytårskure.
Følg med i kalenderen og se hvornår næste event afholdes
Workshops og karrieredage
Vi afholder alt fra CV og LinkedIn workshops over Made@KEA til karrieredage for alle KEAs uddannelser.
Følg med i kalenderen
Adgang til KEAs Labs og bibliotek
Vi giver dig fortsat adgang til biblioteket, MakerLab, Lab 16 og Circular Material Lab (tidligere Material Design Lab).
Læs mere om adgang til labs og bibliotek
Nyhedsbrev kun for alumner
Hold dig opdateret om, hvad der sker i netværket, på KEA og på arbejdsmarkedet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Mentorordning
Få værdifuld sparring i en mentor/mentee relation om studie, karriere og dit personlige liv
Læs mere om mentorordningen
Husk at melde dig ind
Meld dig ind i LinkedIn-gruppen: KEA Alumni - your professional network og tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Alumnenetværket er på LinkedIn
I LinkedIn-gruppen kan du følge med i nyheder, jobopslag, events og andre relevante nyheder for dig som alumne.
Bliv en del af alumnenetværket i vores lukkede LinkedIn-gruppe.
KEA Alumne-netværket er et innovativt netværk med spændende oplæg og mulighed for at møde potentielle samarbejdspartnere og kollegaer eller blot følge med i, hvad der rører sig inden for dit fag.
Månedens Alumne
Tidligere artikler om månedens alumne
Ideen bag Månedens Alumne
Idéen med månedens profil er løbende at vise diversiteten i vores alumner, og inspirere til både netværk og samarbejde på tværs. Du får samtidig et indblik I hvilke spændende stillinger og arbejdsopgaver KEA Alumner har, eller hører om alumner, der har gjort noget ekstraordinært inden for deres felt. Vi glæder os til at fortælle jer om en ny profil hver måned.
Nominér til månedens alumne
For at blive valgt som månedens profil kigger vi på følgende kriterier:
- Alumner der arbejder med et projekt eller i en virksomhed, som er særligt interessant og unikt
- Alumner der har opnået noget enestående i deres karriere fx. startet egen virksomhed, fået publiceret en artikel eller været del af et projekt
- Stjerneeksemplet på en alumne, der fx er en rigtig god inspirationskilde, en KEA mentor, en der bidrager med indhold i alumnenetværket eller udviser et loyalt forhold til KEA.
Send en mail til ALUMNE@KEA.DK med navn, KEA uddannelse, mailadresse, evt. dimissionsår samt begrundelsen for, hvorfor netop denne KEA alumne skal være Månedens Alumne.
KEA Alumne har givet mig gå-på-mod til min fremtidige karriere. Jeg bliver inspireret og får mulighed for, at udvide mit netværk markant med mennesker, der kan noget andet end jeg selv.
Mentorordning og faglig sparring
Kunne du tænke dig at blive mentor og hjælpe en studerende eller dimittend fra KEA eller søger du råd og vejledning til din karriere?
Som mentor får du mulighed for at give noget tilbage til en studerende, dele ud af dine egne erfaringer og hjælpe med råd og vejledning. Du kan udvide dit netværk og give værdifuld sparring til din mentee i deres studie-, karriere- og personlige liv, samt skabe værdi for jer begge.
Som mentee får du mulighed for at modtage rådgivning, viden eller input til at få et studiejob, en praktikplads eller et fuldtidsjob efter endt uddannelse fra en tidligere studerende fra KEA.
Mentor
-
Hvad er en mentor?
Som mentor giver du støtte til en nuværende studerende. Du deler ud af dine erfaringer og hjælper med råd og vejledning.
Du giver sparring til din mentee om studie, karriere og privatliv. Det kan skabe værdi for jer begge.
Du følger din mentees udvikling.
-
Hvem kan blive mentor
Du skal være KEA alumne og enten iværksætter eller arbejdsgiver.
Du skal have lyst til at sparre med en KEA studerende helt fra bunden af.
Du skal have erfaring inden for dit felt.
Du skal have lyst til at være facilitator på dansk og/eller engelsk.
Du skal være imødekommende.
Du skal kunne stille udfordrende spørgsmål, som din mentee kan reflektere over og lære af.
-
Hvad får jeg ud af at være mentor?
Du får mulighed for at blive en del af KEAs mentornetværk. Du bliver inviteret til netværksarrangementer, hvor du kan møde og sparre med andre mentorer.
Du får ny viden og inspiration til din mentorrolle fra eksterne oplægsholdere.
Du får ny viden om forskellige forretningsområder og andre kulturer.
Du får udvidet dit professionelle og personlige netværk - måske med nye talenter.
Du får udfordret dine egne holdninger og forventninger.
Du får et bevis på, at du har været en del af KEAs mentorordning.
-
Hvordan giver jeg feedback?
Som mentor skal du huske, at din mentee kan blive meget nervøs over at få feedback fra dig, især hvis I ikke kender hinanden.
Vær klar til at forklare baggrunden for din feedback.
Din mentee skal kunne gå fra jeres møde med en følelse af at han/hun kan udvikle sig og forbedre sig.
En nem måde at give feedback på er at skrive postkort, hvor I giver hinanden konstruktive råd:
Jeg synes, det et godt, når du …
Jeg tror, du kunne blive bedre til at …
Jeg synes, dine største styrker som mentor/mentee er …
-
Hvordan giver jeg gode råd?
Husk at bede om tilladelse til at give råd.
Giv korte, præcise råd.
Forklar at dine råd kan være startskud til dybere dialog.
Vær parat til at hjælpe din mentor med at føre dine råd ud i livet.
Som mentor har du ikke ansvar for, hvordan din mentee vælger at bruge dine råd.
Mentee
-
Hvad er en mentee?
En mentee er en KEA studerende, der søger råd, viden og input til at få et studiejob, en praktikplads eller et fuldtidsjob.
-
Hvem kan blive mentee?
KEAs mentorordning er målrettet forskellige grupper af KEA studerende:
Studerende, der søger praktikplads
Studerende på deres sidste semester
Internationale studerende, der søger et relevant studiejob
Dimittender fra KEA, som har brug for faglig sparring til løsning af opgaver.
En mentee er åben for at trække på sin mentors erfaring og inspiration – både som privatperson og i professionelle sammenhænge.
Som mentee tager du din fremtid alvorligt, du er interesseret i personlig udvikling, og du er parat til at lære.
En mentee er også klar til at dele sin viden med sin mentor.
-
Hvad får jeg ud af at være mentee?
Du får mulighed for at diskutere din fremtidige karriere med en udenforstående.
Du får viden, der kan give dig personlig udvikling.
Du bliver udfordret og får personlig feedback.
Du får støtte og opmuntring.
Du kan bruge din mentors erfaring til at få viden om en særlig branche, stilling eller specifikke kvalifikationer.
Du får udvidet dit professionelle og personlige netværk.
-
Hvad jeg kan få hjælp til som mentee:
at fremhæve dine kompetencer
at opbygge et CV
at skrive en ansøgning
at tage fat i virksomhederne
at følge op på din ansøgning
at forberede dig til en jobsamtale
at håndtere et afslag
at få faglig sparring
Faglig sparring
Har du et projekt, du gerne vil have faglig sparring på? Eller kunne du tænke dig at være den der giver faglig sparring?
Ved faglig sparring er der ingen krav til antal møder eller lignende, det bestemmer I helt selv. Indholdet vil primært være indsigt i branchen, hvordan man sætter sine kompetencer i spil og styrker sit netværk.
I mentor-formularerne nedenfor kan du også angive, om du vil have eller give faglig sparring.
Bliv mentor
Vil du gerne være mentor for en mentee eller give faglig sparring på et konkret projekt, så tilmeld dig som mentor i formularen.
Få en mentor
Vil du gerne have en mentor eller har du brug for faglig sparring på et konkret projekt, så tilmeld dig som mentee i formularen.
Labs og bibliotek
Som medlem af KEA Alumne har du adgang til nogle af KEAs Labs samt KEA Bibliotek.
KEA råder over et antal værksteder, som nu også bliver tilgængelige for alumner.
I Makerlab og Lab16 er det muligt at få adgang til 3D-printere, lasercuttere, robotter og meget mere. Du kan også få adgang til Circular Material Lab (tidligere Material Design Lab), og vi håber på også at kunne åbne for adgang til Tech & Story Lab (tidligere Tech Lounge) på et senere tidspunkt.
Biblioteket
Du kan benytte KEA Bibliotek i Guldbergsgade til at arbejde, læse og låne bøger. Du skal blot registre dig hos bibliotekspersonalet, så de har dine nyeste oplysninger.
Når du befinder dig på biblioteket, kan du tilgå alle de databaser, der er tilgængelige via IP-adresse, mens de der kræver KEA-login desværre ikke er tilgængelige.
Henvend dig i receptionen på Guldbergsgade, når du ankommer, så sørger de for at du kan komme ind.