Sådan søger du ind
Hvis du vil søge ind på El-installatøruddannelsen, kan du læse mere om, hvordan du ansøger og hvad processen er nedenfor.
Du kan starte på uddannelsen både om sommeren og vinteren.
Sommeroptag
Uddannelsen er tilsluttet den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan søge optagelse i kvote 2, og fristen for ansøgning til El-installatør er d. 5. juli kl. 12:00.
Alle kvote 2-aktiviteter skal dokumenteres med relevante bilag. Du kan læse mere om de uddannelsesspecifikke kriterier for kvote 2 under "Kvote 2-kriterier".
Du skal søge elektronisk på www.optagelse.dk
Alle bilag til din ansøgning skal indsendes samtidig med ansøgningen og senest på dagen for ansøgningsfristen.
Optagelsesområdets nr.: 75010
Kvote 2
Hvis du ønsker at søge optagelse gennem kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af dine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse.
Alle kvote 2-aktiviteter skal dokumenteres med relevante bilag.
Ved ansøgning gennem kvote 2 lægges der særlig vægt på følgende kvalifikationer:
-
Erhvervserfaring op til et år, dog mindst tre måneder, og med minimum 30 timer pr. uge - herunder også værnepligt og praktik. Praktikken må ikke være en del af den adgangsgivende uddannelse. Dokumentationen kan være ansættelseskontrakter, lønsedler eller ATP-udskrifter.
-
Andre aktiviteter i minimum 3 måneder som fx højskoleophold eller udlandsophold (ikke ferie). Frivilligt arbejde svarende til mindst 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse kan også indgå i vurderingen. Dokumentationen kan være beviser, kontrakter, flybilletter, rejseplan, udtalelser m.v.
Bemærk, at du ikke skal skrive en motiveret ansøgning. Det er dine dokumenterede aktiviteter, der vægter i kvote 2. Alle aktiviteter skal understøttes af relevante bilag ved indsendelse af din ansøgning
Vinteroptag
Vil du starte på uddannelsen til vores vinteroptag, skal du søge via et ansøgningsskema på nemstudie.dk.
Du finder et direkte link til ansøgningsskemaet nedenfor. Bemærk, at ansøgningsskemaet kun er tilgængeligt i den periode, du kan søge ind. Ansøgningsskemaet er tilgængeligt fra d. 15. september kl. 06.00. Du skal ansøge senest 1. december kl. 12 (både kvote 1 og 2), hvorefter skemaet lukker.
Husk at vedhæfte al relevant dokumentation til din ansøgning.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om, hvordan du søger ind, merit, overflytning til KEA m.m., så kan du blive klogere på siden Sådan søger du ind og i vores FAQ.
Adgangskvotient
Alle optaget (sommer 2024)
Alle optaget (vinter 2025)
KEA og Cphbusiness bliver til ét erhvervsakademi 1. juli 2025
Det kommer ikke til at betyde ændringer for dig, hvis du søger ind på KEA. Hvis du bliver optaget på KEA i sommeren 2025, vil du få et optagelsesbrev fra det nye erhvervsakademi. Din uddannelse vil være den samme, men navnet på optagelsesbrevet vil være et andet.
Læs mere om sammenlægningen