Få hands on-erfaring og konkrete værktøjer til at styre og regulere industriens automationsprocesser.
Med udgangspunkt i virkelige cases lærer du at forstå, hvordan mindre anlæg bliver styret og reguleret – og hvordan du forbedrer dem. Du får hands on-erfaring med platformen Siemens TIA Portal, der giver dig konkrete værktøjer til automatisering af processer. Du lærer desuden forskellige programmeringssprog, funktioner, funktionsblokke og datablokke, så du er klædt på til at styre og regulere automationsprocesser.
Du kommer til at bruge lab-udstyr, så du får erfaring med mekanisk og fysisk modellering, funktionsafprøvning af mindre styringer og simulering.
Faget Styring og Regulering er et obligatorisk fag på uddannelsen AU i Automation og drift. Kurset kan derfor både være din start på en hel uddannelse og et enkeltstående kursus for at få en grundlæggende forståelse inden for procesautomation.
