Er det dig, som skal sende drift og service i udbud? Efter dette forløb kan du gøre det effektivt og efter reglerne.

Outsourcing af drift og serviceopgaver samt lovgrundlag
Valgfrit fag
10 ECTS
Download studieordningen

Forløbet kvalificerer dig til at vurdere priser og omkostninger ved drifts- og serviceopgaver. Du lærer at indhente tilbud fra leverandører. Og du får redskaberne til at koordinere og styre drifts- og serviceopgaver, så virksomhedens kontrakter bliver overholdt. Med dine nye færdigheder kan du hjælpe virksomheder med at få det størst mulige udbytte af et udbud.

Du får kendskab til udbudsmateriale og branchens brug af Almindelige Betingelser for Levering af Serviceydelser (ABS) i relation til drifts- og serviceaftaler.

Desuden lærer du at tilegne dig nye færdigheder inden for right-sourcing på området for drift og vedligehold af ejendomme. På den måde kan du holde din uddannelse ajour.

Gennem forløbet lærer du at understøtte den planlægning og kommunikation, som foregår mellem kunde, leverandør og bruger. Og du lærer at formidle kontraktmæssige udfordringer til brugere, leverandører, rådgivere og bygherre. Det styrker din fagprofil udadtil.

Facility Manager-uddannelsen

Arbejder du med facility management, kan du også tage kurset på vores målrettede Facility Manager-uddannelse. Outsourcing af drift og serviceopgaver på FM-uddannelsen giver dig de samme færdigheder og kompetencer som det almindelige fag, men med udgangspunkt i facility management og de opgaver og udfordringer du, der arbejder med facility, møder i hverdagen.

Du kan tage det målrettede kursus alene eller som en del af den fulde Facility Manager-uddannelse. Hvis du vil have det målrettede kursus, skal du tilmelde dig på selve uddannelsen eller på kursets side.

Tilmeld dig FM-kurset Outsourcing af drift og serviceopgaver