Bliv introduceret til begreberne inden for it-sikkerhed og bliv skarp på trusselsvurderinger og sikkerhedsprocedurer.
Faget It-sikkerhed giver dig en forståelse for de relevante begreber inden for området. Begreber som fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Trusler på it-området kommer mange forskellige steder fra og i forskellige former, og du vil på faget blive i stand til at identificere og beskrive de trusler samt få en mere teknisk forståelse af, hvad it-sikkerhed handler om.
Og så bliver det også lidt mere hands-on. Helt konkret lærer du på faget at lave en trusselsvurdering gennem en specifik virksomheds-case. På den måde blver du kvalificeret til at indgå i et samarbejde om strategier og procedurer for it-sikkerhed. Noget der især er relevant i disse tider, hvor Center for Cybersikkerhed (CFCS) opfordrer virksomheder til at have skærpet fokus på it-sikkerheden.
Faget er det sidste af fire obligatoriske grundfag på AU i Informationsteknologi.