Studiets indhold og opbygning
På uddannelsen Smykker, Teknologi & Business kommer du til at arbejde med smykkekoncepter, få kendskab til de forskellige materialer og værktøjer der bruges til smykkeproduktion, og lære om markedsføring og forsyningskæder.
Smykker, Teknologi & Business er en professionsbachelor, der tager 3 ½ år (svarende til 210 ECTS).
En professionsbachelor i Smykker, Teknologi og Business har en tværfaglig forståelse for design, forbrugeren, branding samt smykkeproduktion ved hjælp af moderne høj- og lavteknologier.
Der er i høj grad fokus på, hvordan smykker er en del af en livsstil, hvor samtidstrend, marked- og forbrugeranalyser samt værdiskabelse er konceptualiseret via Design Thinking. Derudover er der fokus på smykkeproduktion, markedsføring og salg både nationalt og internationalt.
Med udgangspunkt i innovative og kreative løsningsforslag bruges der nye teknologier som fx Wearable Technology, Rhinoceros 3-D og Adobepakken. Dette til udvikling af innovative produkter, packageing og display, emotional branding med mere. Alt i forhold til fremtidens smykkeindustri.
Uddannelsen spænder over mange varierede projekter og udfordringer. Den teoretiske, praktiske og metodiske undervisning er med til, at du selvstændigt lærer at tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer, der har fokus på forbrugerens oplevelse og behov indenfor livsstil og smykker. Der arbejdes tæt med medstuderende og dine undervisere.
Meget af undervisningen er gruppearbejde og på værkstedet. Du skal selv medbringe værktøj og materialer, når du laver projekter i SMYK Lab. Du kan læse mere om forventede udgifter under Praktisk Information > Udgifter
Projekter
Vi arbejder med mange forskellige typer af projekter på uddannelsen. Du vil blive udfordret med kreative projekter, virksomhedssamarbejder, innovative business cases samt entreprenørskab.
Afgangsprojekt
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du selvstændigt skal skrive en rapport og producere et løsningsforslag for endelig at pitche dette.
Studieordningen
Hvis du vil vide mere i detaljer om uddannelsen og fagene, kan du læse om det i studieordningen.
Læs studieordningen