Studerende har skabt en række smykker inspireret af historiske kunstværker. Her fortæller de om at genfortolke kunst til nye unikke smykker og den kreative – og vrede - proces dette specielle benspænd afstedkommer.
Smykkestuderende transformerer historisk kunst til moderne smykker

Resultaterne af projektforløbet ’Reinterpretation’ er lige så forskellige, som de historiske kunstværker de studerende hver især fik tildelt fra forskellige epoker og kulturer. På overfladen handler det om smukke smykker inspireret af kunst. Men når man dykker dybere ned, åbenbarer sig historier om kvindeundertrykkelse, kulturel respekt og mulighed for at give anonyme kvinder fra fortiden en stemme i nutiden.
Persisk underholdning blev til feministisk protest
Emilie Fonager fik tildelt et persisk maleri ’A woman with a tamburine’, der ved første blik viste en elegant kvinde, der spiller tamburin i luksuriøse omgivelser. Men da hun gravede dybere i historien bag kunstværket, ændrede hele hendes perspektiv sig fundamentalt:
"Mit maleri lignede på overfladen en smuk rig kvinde, der sad og spillede for sin egen nydelse i sit overdådige palads, men så snart historien blev foldet ud, indså jeg, at hun var en anonym underholder, som eksisterede for den mandlige beskuelse,” fortæller Emilie Fonager.
Opdagelsen transformerede hendes kreative proces, og hendes smykke blev til en protest og en stemme.
”Jeg kan ikke se på maleriet nu, uden at mit hoved bliver rødt og røgen står ud af ørene.”
Rytmens befriende kraft
Selvom kvinden poserer som et objekt for de rige Qajar mænd, er hendes øjne fastlåst på tamburinen - musikken bliver hendes tilflugtssted.
Emilies armbånd er derfor todelt og bølgende – det har en rytme.
"Musikken gør hende til et subjekt. Derfor var det vigtigt for mig, at mit smykke beholdt rytmikken, så min persona kan finde sig selv på hendes rejse til at blive et individ.”

Mellem hommage og kulturel appropriation
En helt anden udfordring mødte Sarah Olin, der fik tildelt det japanske kunstværk Yamauba og Kintarõ. For hende blev projektet en balancegang mellem kulturel respekt og kreativ fortolkning.
”Jeg har ikke prøvet at skabe smykker på baggrund af kunst før. Det var meget anderledes, også fordi mit værk er fra en anden kultur. Jeg har prøvet at sætte mig ind i kulturen, men var bange for at træde nogen over tæerne – jeg var meget opmærksom på ikke at stjæle noget fra deres kultur.”
Kan det ikke være en hommage?
”Jo, det var også det, jeg prøvede at gøre,” siger Sarah Olin, som skabte en hårnål. De to ’ben’ på hårnålen har en bølget form, fordi kunstneren bag maleriet malede i en stil, som kan oversættes til ’flydende dagligdag’.
”Han tog udgangspunkt i dagligdagens øjeblikke og gjorde dem til noget smukt. Jeg valgte at lave en hårnål, fordi det var et af de mest populære smykker i perioden, et status symbol. Blomsten foroven er en orkide. En blomst der tit bliver brugt i Japan, og som symboliserer elegance,” siger Sarah. Hendes endelige design blev påvirket af både den historiske kontekst og kunstnerens særlige stil.
”Orkideen passer godt ind i den japanske æstetik, men jeg har valgt at gøre den stor, for at den ikke blev for pussenusset. Og fordi de japanske kvinder puttede helt vildt mange hårnåle i håret for at få det til at fylde.”

Absurd indsnøring
August Bøcker Hou fik tildelt det ikoniske maleri La Infanta, og hans smykke er resultatet af den unge prinsesse Margarita Teresa og hendes tragiske historie. Med en tur omkring Aaliyah og Handmaids Tale.
”På portrættet er hun 7 år gammel, bærer korset og har hvepsetalje. Hun dør som 21-årig, mens hun er gravid for 7. gang med sin meget ældre mand - og onkel - Leopold d. 1.
Det fik mig til at tænke på 15-årige Aaliyah, der i smug blev gift med 27-årige R. Kelly, og kvinderne i The Handmaids Tale, som voldtages og kun har berettigelse for at føde børn for deres kommandører.”
Det gjorde August Bøcker Hou sur.
”Det var lidt for kujon-agtigt bare at se den anden vej og lave en ring eller andet, når nu jeg havde fundet frem til de her ting. Så jeg valgte at lave et smykke, der - ligesom korsettet - ikke rigtigt er lavet til en menneskekrop, og brugte forholdet mellem en indsnøret korset-talje fra 1890'erne til en gennemsnitlig talje i dag, til at lave en armring, der var alt for lille. Det virker absurd at stille det sådan op, men samtidig er der jo mange der går med fx shapewear, som man ikke må have på i for mange timer, da det også klemmer kroppen.”
Armringen har revner, der skal symbolisere, at den bliver brudt, når man vokser. Revnerne viser det absurde i at klemme sig ned i alt for små ting, som man ikke kan passe, bare for at passe ind i opstillede rammer.”

Strøm af inspiration
Projektet illustrerer den komplekse proces, det er at arbejde med historisk kunst som inspirationskilde for moderne design. Men også gaven i benspændet:
" Det helt magiske ved at arbejde med et historisk stykke kunst var den strøm af inspiration, der flød ud af maleriet, så snart man fordybede sig i historien,” fortæller Emilie Fonager.
Smykkerne kan se på Jewellery of tomorrow, hvor studerende fra Smykker, Teknologi og Business udstiller deres produktioner. Her kan du også (gen)opleve digitale smykke designet til kvinder i overgangsalderen.
Jewellery of tomorrow event
3. juni kl.17-19 (talk kl.17.30-18)
KEA Guldbergsgade 29N - kantinen
Det er gratis at deltage, og du kan reservere din billet her.
Om forfatteren
