Vil du bygge IT-systemer, der gør en forskel for mennesker og virksomheder?
På IT-arkitektur-uddannelsen bliver du i stand til at skabe komplekse IT-systemer, der har fokus på brugeren og forretningen. IT-arkitektur-uddannelsen har således en helhedsorienteret tilgang til arbejdet indenfor IT.
Du vil lære at definere, hvad der er brug for – både fra virksomhedens og brugernes perspektiv – og du vil lære at bygge det.
IT-arkitektur er en moderne softwareudviklingsuddannelse med fokus på kerneområderne indenfor programmering, systemdesign, brugerinddragelse, datahåndtering og -visualisering, samt et blik på de nyeste trends og teknologier indenfor branchen.
IT-arkitektur er en ny uddannelse på KEA. Første hold starter til august 2022.
Studiets indhold og opbygning
På IT-arkitektur kommer du til at arbejde med flere forskellige temaer indenfor forretningsarkitektur, informationssystemarkitektur og teknologisk arkitektur.
IT-arkitektur er en professionsbachelor-uddannelse, der varer 3½ år (syv semestre). Uddannelsen udgør i alt 210 ECTS-point.
Uddannelsens fag ligger inden for tre områder, som samlet giver dig kompetencer til at arbejde med IT-arkitektur.
- Forretningsarkitektur: Fokus er på virksomheden, og på hvordan IT kan anvendes til at understøtte eller udvikle forretningen. Vi arbejder bl.a. med forretningsudvikling, kravspecificering, brugerinvolvering og systemimplementering.
- Informationssystemarkitektur: Fokus er på programkonstruktion, webteknologier, app-udvikling og systemarkitektur. Vi arbejder med forskellige metoder til systemudvikling (aktuelt fx Scrum).
- Teknologisk arkitektur: Fokus er IT-systemers arkitektur og virksomhedens anvendelse af data som en afgørende ressource i en moderne virksomhed. Vi arbejder med databasemodellering og -design, datamodellering samt webbaserede api'er, som typisk er hosted på cloud-løsninger.
Temaer på uddannelsen
Hvert semester har et tema, som binder semesterets forskellige fag sammen. Nedenfor kan du se uddannelsens opbygning i temabaserede moduler.
-
1. semester: Data og datavisualisering
Data er en central del af det moderne samfund. Derfor er det vigtigt at forstå både mulighederne og udfordringerne ved data. På semesteret er der derfor fokus på forståelse af data, visualisering af data, samt en forståelse for hvordan teknologi påvirker vores samfund.
På semestret arbejder vi fx med spørgsmålene:
- Hvad er data?
- Hvordan håndterer vi data?
- Hvordan kan vi ved anvendelse af web-teknologier præsentere data på en hensigtsmæssig måde?
-
2. semester: Applikationer og applikationsudvikling
Vi bygger applikationer med fokus på anvendelse af et programmeringssprog og -miljø, hvordan data kan gemmes og manipuleres i et databasesystem og den arbejdsproces som bringer os fra krav til fungerende IT-system.
På semestret arbejder vi fx med spørgsmålene:
- Hvilke værktøjer anvender vi til at bygge en applikation?
- Hvordan gennemfører vi den arbejdsproces, som bringer os fra krav og behov til fungerende applikation?
-
3. semester: Systemer og systemintegration
IT-systemer indgår i samspil med andre IT-systemer, men også med forretningen. På 3. semester løfter vi fokus fra at se på én applikation til at se på IT-systemers samspil med hinanden, og hvordan IT-systemerne spiller sammen med virksomheden.
På semestret arbejder vi fx med spørgsmålene:
- Hvordan skaber vi løsninger ved integration af flere forskellige IT-systemer?
- Hvordan implementerer vi løsningerne i virksomheden?
-
4. semester: Arkitektur og arkitekturudvikling
IT-systemer i en virksomhed bør tilsammen danne et samlet hele, nemlig IT-arkitekturen. På dette semester arbejder vi med arkitektur og arkitekturudvikling som en forudsætning for på lang sigt at skabe forretningsmæssig værdi af IT-systemer, og hvordan inddragelse af brugerne er en grundlæggende forudsætning for gode IT-løsninger.
På semestret arbejder vi fx med emner som:
- Hvad kendetegner den gode IT-arkitektur?
- Hvordan realiseres den gode IT-arkitektur?
-
5. semester: Specialisering
Fagområdet er stort og i hastig udvikling, derfor udbyder vi på 5. semester en række fag, som enten vil være aktuelle og dermed tilbyder dig her-og-nu kompetencer, som er meget efterspurgte, eller fag som giver dig mulighed for at fordybe dig og dermed specialisere dig indenfor et specifikt emne.
Praktik
På 6. semester skal du i praktik. Praktikforløbet foregår i en relevant virksomhed, hvor du anvender det, du har lært på studiet, og dermed omsætter teori til praksis. I praktikken får du også videreudviklet dine faglige kompetencer og ikke mindst din evne til at lære af og i en praktisk arbejdssituation.
Du får tilknyttet en praktikvejleder, som hjælper dig med at definere dine læringsmål og sikre din læring gennem praktikforløbet.
KEA har en praktikkoordinator tilknyttet alle studerende, der hjælper dig med praktiske spørgsmål omkring den praktikplads, som du selv skal hjælpe med at finde. Der er aktuelt et stort udbud af praktikvirksomheder indenfor IT-området.
Mere information
Hvis du vil vide mere i detaljer om uddannelsen og fagene, kan du læse om det i studieordningen.
Video fra Åbent Hus
Se oplægget om uddannelsen IT-arkitektur. Oplægget er fra Åbent Hus d. 2. november 2022.
Labs og værksteder
På KEA finder du labs med masser af maskiner og udstyr, du kan bruge i løbet af din uddannelse. Her er 3d-printere, CNC-fræsere, podcast-studie, VR-briller og meget mere.
Labs for alle studerende på KEA
-
Circular Lab
Circular Lab arbejder med materialer og nye forretningsideer med et cirkulært mindset.
Circular Lab er et nyt lab på KEA og er under udvikling.
Som en del af Circular Lab finder du Material ConneXion. I Material ConneXion finder du fysiske prøver, udvikling og information om de nyeste materialer.
-
Lab 16
Lab 16 er et prototypeværksted indenfor AM/3D print og SMD Elektronik.
Lab 16 specialiserer sig i AM/3D print og SMD Elektronik, men har også en bred vifte af prototype/produktionsmaskiner som laser cutter, CNC-fræsere, sprøjte støber og printer cutter.
Lab 16 er for studerende, alumner og samarbejdspartnere.
UDSTYR OG MASKINER
I Lab 16 kan du fx finde:
- Air Brush
- 3D printere
- 3D scanner
- Sticker printer
-
Maker Lab
Maker Lab er et prototypeværksted for KEAs studerende, undervisere og medlemmer af samarbejdende institutioner.
Studerende på KEA kan bruge Maker Lab i samspil med projekter og aktiviteter i løbet af deres uddannelse.
UDSTYR OG MASKINER
I Maker Lab kan du fx finde maskiner til:
- Laserskæring
- 3D print
- CNC fræsning
- Digital tekstilprint
- Serigrafi
- Folieprint/-skæring
-
Tech & Story Lab
Tech & Story Lab er et lab med fokus på ny teknologi for KEAs studerende, undervisere og øvrige ansatte.
I Tech & Story Lab kan du eksperimentere med ny teknologi og på egen hånd lære at arbejde med forskelligt udstyr. Vi har alt lige fra kameraer, mikrofoner og lysudstyr til VR-gear, AI-teknologier, RaspberryPi’s og meget mere.
Derudover har Tech & Story Lab et podcast studie og mange andre spændende faciliteter på vej.
UDSTYR OG MASKINER
I Tech & Story Lab kan du fx finde udstyr indenfor:
- Foto/Lyd/Video
- Kunstig intelligens
- Virtual Reality
- IoT (Internet of Things)
- Computere og mobile enheder
Studieform
Undervisningen på IT-arkitektur veksler typisk mellem præsentation af faglige temaer, problemstillinger og praktiske opgaver. Der vil også være en del gruppe- og projektarbejde i løbet af uddannelsen.
Der undervises generelt på faste hold og med et emne pr. dag. En undervisningsdag vil typisk bestå af en præsentation af et afgrænset emne og praktiske øvelser knyttet til emnet.
Den gennemgående arbejdsform vil være vekselvirkning mellem demonstration og/eller præsentation af teori og øvelser, hvor du får mulighed for at arbejde med stoffet. På KEA siger vi: "Du skal ikke bare vide, du skal kunne".
Til de fleste undervisningsdage vil der være defineret forberedelse til undervisningen og øvelser som ligger efter undervisningen.
Gruppearbejde
Vi lægger vægt på, at I danner studiegrupper, så du ikke står alene med opgaver og projekter, men I kan hjælpe og støtte hinanden i gruppen.
Projekt- og gruppearbejde udgør en stor del af uddannelsen, både fordi projektarbejdet er en meget udbredt arbejdsform indenfor dit kommende arbejdsområde, men også fordi projektarbejdet fungerer som en god måde at lære på.
Projekterne bidrager til at skabe sammenhæng på uddannelsen, og projektarbejde bidrager til at give dig kompetencerne til at kunne forholde dig til og begrunde, hvordan du løser et konkret problem ved anvendelse af elementer fra uddannelsen.
Hvad kræver det at gå på KEA?
En uddannelse er mere end bare at møde op til og deltage i undervisningen. Studieaktivitetsmodellen viser dig, hvad der som minimum forventes af dig som studerende på KEA.
Uddannelserne på KEA er fuldtidsuddannelser, hvilket betyder, at du skal regne med i snit at bruge ca. 43 timer om ugen på din uddannelse. Den tid er delt op i forskellige aktiviteter, som fx undervisning og forberedelse.
Læs mere om studieaktivitetsmodellen
På denne side kan du også få tips til at planlægge din tid, mens du studerer på KEA.
Samarbejde med erhvervslivet
Samarbejdet med erhvervslivet øges gennem uddannelsen. I starten af uddannelsen arbejder vi primært med case-opgaver, derefter case-opgaver stillet af en konkret virksomhed, mens vi sidst på uddannelsen i videst mulige omfang arbejder med opgaver, som er reelt værdiskabende for de deltagende virksomheder.
KEA ER EN LEGEPLADS, ET FÆLLESSKAB OG MASSER AF ANSVAR
Du har uendeligt mange muligheder som studerende på KEA.
Værksteder med alt fra CNC-fræsere over de vildeste 3D printere til overflod af digitalt isenkram. Vi har nordens største materialebibliotek. Vi har hyggekroge, bibliotek, møderum, tagterrasser, cafeer og barer.
På KEA er der en ny udfordring rundt om hvert eneste hjørne.
Vi håber, du vil bruge løs af alle mulighederne for kreativitet, fordybelse, udvikling og samvær
Karriere og fremtid
Som færdiguddannet IT-arkitekt bliver du en eftertragtet medarbejder, da der i Danmark er stor og tiltagende mangel på medarbejdere, som kan konstruere IT-systemer og tænke brugerne og forretningen ind i udviklingsprocessen.
Som professionsbachelor i IT-arkitektur har du både de efterspurgte kompetencer til at konstruere IT-systemer samt kompetencer til at se og medtænke virksomhedens og slutbrugernes krav og behov, hvilket er en meget værdifuld kombination.
Mange jobtitler vil kunne varetages af en professionsbachelor i IT-arkitektur fx
- Solution-arkitekt
- IT-arkitekt til agil udvikling
- Informationsarkitekt
- IT-forretningskonsulent
- Software- eller systemudvikler
- IT-product manager
- IT-projektleder
- IT-proceskonsulent
Læs videre
En professionsbachelor er på samme niveau som en bacheloruddannelse, og derfor kan du læse videre på en master- eller kandidatuddannelse, hvis du ønsker det.
Muligheder og adgangskrav vil variere fra uddannelse til uddannelse, så du skal tjekke adgangskravene til den master- eller kandidatuddannelse, du ønsker at læse for at se, om IT-arkitektur opfylder kravene.
Løn og ledighed
Du kan finde information omkring løn og ledighedstal for nyuddannede fra IT-arkitektur på UDDANNELSESZOOM.DK. Da IT-arkitektur er en ny uddannelse på KEA, kan du kun se tal fra uddannede fra IBA og Aarhus Erhvervsakademi.
Uddannelseszoom har også mange andre interessante informationer omkring uddannelsen og jobmulighederne, og du kan sammenligne uddannelsen med andre uddannelser.
Adgangskrav
Vil du søge ind på IT-arkitektur, skal du opfylde vores adgangskrav. Du kan læse nærmere om, hvilke krav der er i punkterne nedenfor.
Adgangskrav for optagelse på KEA
-
Adgang via gymnasial eksamen
Du skal have bestået Matematik B og Engelsk B, eller have engelskkundskaber svarende til Engelsk B, for at kunne søge ind på uddannelsen, hvis du kommer fra en gymnasial uddannelse.
Specifikke adgangskrav: Matematik B
Lokale adgangskrav: Engelsk B eller kundskaber svarende til Engelsk BLæs mere om kravene til engelsk på nogle af KEAs danske uddannelser.
-
Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse
Hvis du har fuldført en erhvervsuddannelse med en normeret varighed på 3 år eller mere, skal du desuden have bestået Matematik B og Engelsk B, eller engelskkundskaber svarende til Engelsk B, for at kunne søge ind på uddannelsen.
Specifikke adgangskrav: Matematik B
Lokale adgangskrav: Engelsk B eller kundskaber svarende til Engelsk BLæs mere om kravene til engelsk på nogle af KEAs danske uddannelser.
-
Anden adgang
Hvis du har taget adgangseksamen til ingeniøruddannelsen, kan du søge ind på uddannelsen. Du skal desuden have bestået Matematik B og Engelsk B eller kundskaber svarende til Engelsk B.
Specifikke adgangskrav: Matematik B
Lokale adgangskrav: Engelsk B eller kundskaber svarende til Engelsk BLæs mere om kravene til engelsk på nogle af KEAs danske uddannelser.
-
Optagelse med særlig tilladelse
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du søge om optagelse med særlig tilladelse på baggrund af en individuel konkret vurdering (IKV).
I en IKV vurderer KEA, om dine samlede kompetencer kan sidestilles med opfyldelse af de formelle adgangskrav til uddannelsen. Du skal dokumentere kompetencer, der kan sidestilles med opfyldelse af de formelle adgangskrav, og du skal dokumentere, at du opfylder de specifikke adgangskrav og det lokale krav om bestået engelsk B.
Hvis du ønsker at søge om optagelse med særlig tilladelse, skal du overholde følgende ansøgningsfrister:
- Sommeroptag: 15. marts kl. 12.00
Nedenfor kan du læse mere om ansøgningsprocessen samt finde ansøgningsskemaet til IKV:
Studiestart på uddannelsen
Der er studiestart på uddannelsen d. 26. august 2024.
Optagelse
Hvis du vil søge ind på IT-arkitektur, kan du læse mere om, hvordan du ansøger og hvad processen er nedenfor.
KRITERIER FOR OPTAGELSE PÅ KEA
-
Sådan ansøger du
Uddannelsen er tilsluttet den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan søge optagelse i enten kvote 1 eller kvote 2.
I kvote 1 bliver du optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Der er ansøgningsfrist d. 5. juli kl. 12.
I kvote 2 bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse. Der er ansøgningsfrist d. 15. marts kl. 12. Alle kvote 2-aktiviteter skal dokumenteres med relevante bilag. Du kan læse mere om de uddannelsesspecifikke kriterier for kvote 2 under "Kvote 2-kriterier".Du skal søge elektronisk på www.optagelse.dk
Alle bilag til din ansøgning skal indsendes samtidig med ansøgningen og senest på dagen for ansøgningsfristen.
Optagelsesområdets nr.: 60210
-
Ansøgningsfrist
Du kan søge ind fra 1. februar.
Fristen for kvote 1 er den 5. juli kl. 12.
Fristen for kvote 2 er den 15. marts kl. 12.
NB: Søger du optagelse med særlig tilladelse/IKV er ansøgningsfristen 15. marts kl. 12.
Alle ansøgere skal ansøge online på www.optagelse.dk. Alle bilag til din ansøgning skal indsendes samtidig med ansøgningen og senest på dagen for ansøgningsfristen.
-
Adgangskvotient
6,9 (sommer 2023)
-
Hvad er kvote 1
Kvote 1 er for dig, der har en gymnasial eksamen og opfylder eventuelle specifikke adgangskrav til den søgte uddannelse. Kravene skal være opfyldt enten som en del af den gymnasiale uddannelse eller ved efterfølgende supplering.
I kvote 1 bliver du optaget efter dit karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen.
For at kunne søge gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:
- STX
- HF (fuldt bevis)
- HHX
- HTX
- EUX
- EUX 1. del (merkantil)
- GIF
- Gymnasial eksamen fra Færøerne eller Grønland
- Eksamen fra Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen
Du skal altså have en fuld gymnasial eksamen med et samlet karaktergennemsnit.
-
Hvad er kvote 2
I kvote 2 optages du med et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen.
Du kan søge ind i kvote 2 hvis du:
- Har en erhvervsuddannelse
- Har en udenlandsk adgangsgivende eksamen
- Har Steiner eksamensbevis
- Har adgangskursus til ingeniøruddannelserne
- Søger dispensation fra kandidatreglen
- Søger optagelse med særlig tilladelse
- Søger genindskrivning/genoptagelse
Du kan også søge i kvote 2 selvom du har en gymnasial eksamen og gerne vil vurderes på mere end dit eksamensgennemsnit.
I kvote 2 fordeles pladserne på baggrund af enten optagelsesprøve (kun på designuddannelser) eller efter samlet antal kvote 2 point.
-
Kvote 2-kriterier
Hvis du ønsker at søge optagelse via kvote 2, bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse.
Ved Kvote 2 lægges vægt på følgende yderligere kvalifikationer:
- Erhvervserfaring op til et år, dog mindst tre måneder, og med minimum 30 timer pr. uge - herunder også værnepligt og praktik. Praktikken må ikke være en del af den adgangsgivende uddannelse. Dokumentationen kan være ansættelseskontrakter, lønsedler eller ATP-udskrifter.
- Andre aktiviteter i minimum 3 måneder som fx højskoleophold eller udlandsophold (ikke ferie). Frivilligt arbejde svarende til mindst 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse kan også indgå i vurderingen. Dokumentationen kan være beviser, kontrakter, flybilletter, rejseplan, udtalelser m.v.
- Karakter-gennemsnit fra den adgangsgivende gymnasiale uddannelse.
- Relevante IT-kurser, fx: Java C, Javascript, Android, .NET MVC.
- Du skal ikke skrive en motiveret ansøgning. Det er dine dokumenterede aktiviteter, der tæller i kvote 2.
Alle kvote 2-aktiviteter skal dokumenteres med relevante bilag, når du søger om optagelse.
-
Kandidatreglen
Hvis du har gennemført en kandidatuddannelse, kan du kun optages på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, hvis der er ledige pladser. Dette gælder, uanset om der er tale om en dansk eller en udenlandsk kandidatuddannelse.
Du kan søge om dispensation for kandidatreglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Fristen for at søge om dispensation for kandidatreglen er 15. marts kl. 12.00 (sommeroptag)
-
Nedjustering af gennemsnit
Har du afsluttet din gymnasiale eksamen efter 1. maj 2022 og derefter suppleret din eksamen med gymnasiale fag, vil de karakterer du opnår via gymnasial supplering indgå i det samlede karaktergennemsnit fra dit gymnasiale eksamensbevis. Det kaldes nedjustering eller genberegning. Nedjusteringen sker, hvis karakteren fra suppleringsfaget trækker gennemsnittet ned. Det gælder kun på de uddannelser, hvor du skal supplere for at opfylde adgangskravene.
Læs mere om reglerne her: www.ug.dk
-
Genoptagelse/genindskrivning
Såfremt du tidligere har været indskrevet på en uddannelse – enten på KEA eller et andet erhvervsakademi – og ønsker at fortsætte på den samme uddannelse, gælder der særlige procedurer, afhængigt af din situation.
Læs mere her
Hvis du vil vide mere om, hvordan du søger ind, merit, overflytning til KEA m.m., så kan du blive klogere på Ansøgning og optagelse
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om, hvordan du søger ind, merit, overflytning til KEA m.m., så kan du blive klogere på Ansøgning og optagelse
Overvejer du at søge ind?
Vi holder altid åbent hus den sidste onsdag i februar og den første onsdag i november.
Kontakt
Har du spørgsmål til uddannelsens indhold, kan du kontakte vores studievejledere. Er dine spørgsmål af mere praktisk karakter omkring fx ansøgning og optagelse, så sidder KEA Optag klar til at hjælpe dig.
Spørgsmål om optagelse og ansøgning
Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 46 46 07 00.
Du kan ringe mandag-fredag kl. 10-12.
Spørgsmål om studievalg, studieforløb og karrierevalg
Kontakt studie- og karrierevejledningens callcenter på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 46 46 00 62 i telefontiden: mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 10 og 12. Vær opmærksom på, at studie- og karrierevejlederne varetager telefonen på skift i callcenteret, og det er derfor ikke sikkert, at du kan få fat i en specifik studie- og karrierevejleder samme dag.
Få svar i vores FAQ
Hvis du har generelle spørgsmål om at læse på KEA, kan du måske finde svar i vores FAQ. Der findes svar på de mest stillede spørgsmål om ansøgningsfrist, optagelse, studieforløb m.m.
Praktisk information
Her har vi samlet en masse praktiske informationer om IT-arkitektur.
Praktisk information om uddannelsen
-
Sprog
Uddannelsen udbydes på dansk. En del af uddannelsesmaterialet vil være på engelsk.
-
Studiested
Undervisningen på uddannelsen foregår på:
Guldbergsgade 29N
2200 København N -
Studiestart
Der er studiestart på uddannelsen i august.
Du kan altid finde den præcise dato under Studiestart på uddannelsen.
-
Studieordning
-
Økonomi
Uddannelsen er SU-berettiget.
-
Udgifter
Du skal forvente udgifter til undervisningsbøger.
-
Krav til computer
Du skal medbringe egen computer, der understøtter 5GHz (802.11a), for at undgå problemer med KEAs netværk. Du skal have Office 2010 eller nyere installeret på din computer.
Tekniske specifikationer
- Windows/Mac/Linux
- Min 8 gb ram (16 gb ram er at foretrække)
- 200 GB ledig disk
- Moderne CPU med 4 (quad) kerner
-
Ordensregler
KEA har et sæt overordnede regler for adfærd, som gælder for alle.
-
Diploma Supplement
KEA udsteder automatisk Diploma Supplement som tillæg til eksamensbeviset for alle afsluttede uddannelser fra KEA.
Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelser.
Diploma Supplementet skal fremme den internationale mobilitet og uddannelsernes gennemsigtighed ved at give færdiguddannede fyldestgørende dokumentation for den uddannelse, de har gennemgået, herunder oplysninger om indhold, omfang, niveau og erhvervsmæssige sigte.
Desuden indeholder Diploma Supplement en beskrivelse af KEA og det danske uddannelsessystem.
-
Samarbejde med Visual Paradigm
Visual Paradigm supports KEA with the use of UML tools, BPMN tools and agile story mapping tools, under the Academic Training Partnership.