Vil du være cybersoldat for danske og udenlandske virksomheder?

IT-sikkerhed
Top up (professionsbachelor) Download studieordningen
1½ år (90 ECTS) Ansøgning 1.7 og 1.12Hackerangreb og stigende IT-kriminalitet giver desperat mangel på IT-sikkerhedsspecialister.
IT gør mange ting lettere, men det gør os også sårbare. Eksempler på cyber crime strækker sig fra indblanding i valgkampen i USA til kommuner i Danmark, der udsættes for Ransomware. IT er blevet et våben på lige fod med andre våben. Og det stiller helt nye krav til beskyttelse. Der er IT i alt fra køleskabe til biler og store finansielle systemer, så sikkerhed er noget, flere og flere virksomheder er nødt til at forholde sig til.
Du bliver ekspert i bekæmpelsen af hackere, randsomware og DDOS-angreb, og du får kompetencer indenfor governance – altså de gode procedurer for at undgå angreb.
Du får mulighed for at specialisere dig via valgfag i emner som for eksempel Forensics – altså hvordan man opklarer og dokumenterer angreb.
"Citat mangler."
Mr. X, 1. semester, IT-sikkerhed
Studiets indhold og opbygning
Uddannelsen i IT-sikkerhed er centreret omkring fire funktioner: 1) System- og applikationssikkerhed, 2) Netværks- og kommunikationssikkerhed, 3) Design af sikre systemer og 4) Sikkerhedsledelse (it-governance).
IT-sikkerhed er en bachelor top up-uddannelse, der varer 3 semestre (1½ år). Uddannelsen udgør i alt 90 ECTS-point.
Fag på uddannelsen
Under uddannelsen får du undervisning i følgende:
-
Introduktion til it-sikkerhed
Faget omhandler grundlæggende programmering og netværk med henblik på it-sikkerhed.
Du bliver introduceret til programmering med et programmeringssprog, der normalt anvendes inden for sikkerhedsverden.
Du får viden, færdigheder og kompetencer i centrale begreber i forhold til it-sikkerhed i forhold til netværk (grundlæggende begreber som trafik monitorering ved sniffing). Yderligere kigges der på sikkerhedsaspekter ved protokollerne.
-
It-governance
Etik og principper for it-sikkerhed samt introduktion til principper og begreber inden for it-sikkerhed.
Du får en forståelse for grundlæggende principper og antagelser i it-sikkerhedsarbejde og introduceres til etiske og politiske aspekter af samme.
-
Systemsikkerhed
Du lærer at udføre, udvælge, anvende, og implementere praktiske tiltag til sikring af firmaets udstyr og får viden og færdigheder, der supporterer dette.
-
Netværks- og kommunikationssikkerhed
Faget går ud på at forstå og håndtere netværkssikkerhedstrusler samt implementere og konfigurere udstyr til samme.
Du vil lære om forskellige former for sikkerhedsudstyr (IDS) til monitorering. Derudover lærer du at vurdere sikkerheden i et netværk, udarbejde planer til at lukke eventuelle sårbarheder i netværket samt at gennemgå forskellige VPN teknologier.
-
Videregående it-governance
Du lærer at forstå og deltage i tilrettelæggelse af sikkerhedsarbejde i en virksomhed.
Du får desuden forståelse for, hvordan samfundsorganisationer påvirker sikkerhedsarbejdet.
-
Softwaresikkerhed
Faget fokuserer på sikkerhedsperspektivet i software, blandt andet programkvalitet og fejlhåndterings samt datahåndterings betydning for en software arkitekturs sårbarheder.
Du bliver også introduceret til forskellige designprincipper, herunder ”security by design.
Praktik
På uddannelsens sidste semester skal du 10 uger i praktik.
KEA har en praktikkoordinator knyttet til alle studerende, der hjælper dig med praktiske spørgsmål omkring den praktikplads, som du selv skal hjælpe med at finde. Der er aktuelt et stort udbud af praktikvirksomheder.
Bachelorprojekt
I bachelorprojektet bruger du de analytiske og metodiske kompetencer, som du har fået under studiet, til at kunne arbejde med en kompleks problemstilling.
Mere information
Vil du vide mere om uddannelsen og fagene, så kan du blive klogere i studieordningen.
Download gældende studieordning
Studieform
Aktiviteterne i undervisningen bliver tilrettelagt, så undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med.
Undervisningen på uddannelsen indeholder fx:
- Holdundervisning
- Vejledning i forbindelse med individuelle og fælles arbejdsopgaver fx i tilknytning til projektarbejde
- Læsegrupper, studiegrupper og workshops
Hvad kræver det at gå på KEA?
En uddannelse er mere end bare at møde op til og deltage i undervisningen. Studieaktivitetsmodellen viser dig, hvad der som minimum forventes af dig som studerende på KEA.
Uddannelserne på KEA er fuldtidsuddannelser, hvilket betyder, at du skal regne med i snit at bruge ca. 43 timer om ugen på din uddannelse. Den tid er delt op i forskellige aktiviteter, som fx undervisning og forberedelse.
Læs mere om studieaktivitetsmodellen
På denne side kan du også få tips til at planlægge din tid, mens du studerer på KEA.
Samarbejde med erhvervslivet
På uddannelsen inden for IT-sikkerhed har du mulighed for at komme helt tæt på den branche, du skal arbejde i efter endt uddannelse.
Udover din praktiktid, har du også mulighed for at samarbejde med erhvervslivet i forbindelse med dit afsluttende projekt.
KEA ER EN LEGEPLADS, ET FÆLLESSKAB OG MASSER AF ANSVAR
Du har uendeligt mange muligheder som studerende på KEA.
Værksteder med alt fra CNC-fræsere over de vildeste 3D printere til overflod af digitalt isenkram. Vi har nordens største materialebibliotek. Vi har hyggekroge, bibliotek, møderum, tagterrasser, cafeer og barer.
På KEA er der en ny udfordring rundt om hvert eneste hjørne.
Vi håber, du vil bruge løs af alle mulighederne for kreativitet, fordybelse, udvikling og samvær
Nyheder fra uddannelsen
Karriere og fremtid
Som færdiguddannet i IT-Sikkerhed er du ekspert i bekæmpelse af hackere, ransomware og DDOS-angreb, og du kan både undgå angreb samt opklare og dokumentere angreb.
Som færdiguddannet professionsbachelor i IT sikkerhed, kan du eksempelvis komme til at arbejde som:
- Penetration Tester
- System Administrator
- System Security Professional
- Security Consultant
- Security Operations Center Engineer
- Network Security Professional
- Network Administrator
- IT-security Project Manager
Løn og ledighed
Du kan finde information omkring løn og ledighedstal for nyuddannede fra IT-Sikkerhed på UDDANNELSESZOOM.DK.
Uddannelseszoom har også mange andre interessante informationer omkring uddannelsen og jobmulighederne, og du kan sammenligne uddannelsen med andre uddannelser.
Optagelse på ledige pladser
Du kan stadig nå at starte på IT-sikkerhed efter sommerferien. Du kan søge om optagelse frem til studiestart (27. august) eller til der ikke er flere ledige pladser.
Det er en forudsætning for at blive optaget, at du er direkte kvalificeret - du skal altså opfylde adgangskravene, som står beskrevet ovenfor.
Inden du søger ind, kan det være en god ide at finde alle relevante papirer frem. Efter du har sendt din ansøgning, vil du få en mail, der beskriver, hvordan du sender dine dokumenter til os.
Hvis du har spørgsmål til ansøgning og optagelse, kan du kontakte Optagelsessekretariatet på applicant@kea.dk.
Adgangskrav
Vil du søge ind på IT-Sikkerhed, skal du opfylde vores adgangskrav. Du kan læse nærmere om, hvilke krav der er i punkterne nedenfor.
Adgangskrav for optagelse på KEA
-
Adgang via erhvervsakademiuddannelse
Hvis du har en af følgende erhvervsakademiuddannelser, kan du komme ind på uddannelsen:
- Datamatiker
- IT-teknolog
Når vi vurderer din ansøgning, ser vi på vægten af dit gennemsnit. For at få en idé om dit gennemsnit, kan du bruge regnemaskinen nedenfor:
Beregn dit gennemsnit [Excel-fil]
Bemærk, dette gennemsnit er kun en retningslinje.
-
Optagelse med særlig tilladelse
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du søge om optagelse med særlig tilladelse på baggrund af en individuel kompetencevurdering (IKV).
I en IKV vurderer KEA, om dine samlede kompetencer kan sidestilles med opfyldelse af de formelle adgangskrav til uddannelsen. Du skal dokumentere kompetencer, der kan sidestilles med opfyldelse af de formelle adgangskrav.
Hvis du ønsker at søge om optagelse med særlig tilladelse, skal du overholde følgende ansøgningsfrister:
- Sommeroptag: 15. marts kl. 12.00
- Vinteroptag: 15. oktober kl. 12.00
Nedenfor kan du læse mere om ansøgningsprocessen samt finde ansøgningsskemaet til IKV:
Studiestart på uddannelsen
Der er studiestart på uddannelsen d. 1. februar 2021 og d. 23. august 2021.
Optagelse
Hvis du vil søge ind på IT-Sikkerhed, kan du læse mere om hvordan du ansøger og hvad processen er nedenfor.
Kriterier for optagelse på KEA
-
Sådan ansøger du
Sommeroptag
Du skal søge via ansøgningsskemaet, som du finder længere nede. Husk at vedhæfte al relevant dokumentation.
Når vi vurderer din ansøgning, ser vi på vægten af dit gennemsnit, og derfor kan din ansøgning ikke komme i betragtning uden dokumentation for bestået eksamen. Derfor skal din dokumentation således være os i hænde hurtigst muligt efter at du har bestået, og senest den 1. juli kl. 12.00. Såfremt vi ikke har modtaget ovennævnte inden tidsfristen, vil din ansøgning ikke komme i betragtning.
Vinteroptag
Du skal søge via ansøgningsskemaet, som du finder længere nede. Husk at vedhæfte al relevant dokumentation.
-
Ansøgningskvotient
Alle optaget (2020)
-
Ansøgningsfrist
Sommeroptag
Du kan søge ind fra 1. februar.
Ansøgningsfristen er 1. juli kl. 12.
NB: Søger du optagelse med særlig tilladelse/IKV er ansøgningsfristen 15. marts kl. 12.00.
Der gives endelig svar den 9. juli
Vinteroptag
Du kan søge ind fra 15. september.
Ansøgningsfristen er 1. december kl. 12.
NB: Søger du optagelse med særlig tilladelse/IKV er ansøgningsfristen 15. oktober kl. 12.00.
Der gives endeligt svar 22. december.
Alle ansøgere skal ansøge online på www.kea.dk. Ansøgningsskemaet kan udfyldes her på siden fra 15. september.
-
Begrænsninger
Ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kan kun optages på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, hvis der er ledige pladser. Dette gælder, uanset om der er tale om en dansk eller en udenlandsk kandidatuddannelse.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om, hvordan du søger ind, merit, overflytning til KEA m.m., så kan du blive klogere på Ansøgning og optagelse
Overvejer du at søge ind?
Vi holder altid Åbent hus den sidste onsdag i februar og den første onsdag i november.
Kontakt
Har du spørgsmål til uddannelsens indhold, kan du kontakte vores studievejledere. Er dine spørgsmål af mere praktisk karakter omkring fx ansøgning og optagelse, så sidder KEA Optag klar til at hjælpe dig.
Kontakt
Spørgsmål om optagelse og ansøgning
Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 46 46 07 00.
Du kan ringe mandag-fredag kl. 10-13.
Spørgsmål om studievalg, studieforløb og karrierevalg
Kontakt uddannelsens studie- og karrierevejleder:

Telefontid: mandag, tirsdag og fredag kl. 9-11
Få svar i vores FAQ
Hvis du har generelle spørgsmål om at læse på KEA, kan du måske finde svar i vores FAQ. Der findes svar på de mest stillede spørgsmål om ansøgningsfrist, optagelse, studieforløb m.m.
Praktisk information
Her har vi samlet en masse praktiske informationer om IT-Sikkerhed
Praktisk info om uddannelsen
-
Sprog
Uddannelsen udbydes på dansk.
-
Studiested
Undervisningen på uddannelsen foregår på:
Lygten 37
2400 København NV -
Studiestart
Der er studiestart på uddannelsen i januar og august.
Du kan altid de præcise startdatoer under Studiestart på uddannelsen.
-
Økonomi
Uddannelsen er SU-berettiget.
-
Udgifter
Du skal købe undervisningsbøger (ca. 8-10.000 kr over 1½ år). Derudover skal du medbringe egen PC, der understøtter 5GHz (802.11a) for at undgå problemer med KEAs netværk. Du skal have Office 2010 installeret på din PC. Der kan evt. komme behov for specialsoftware under uddannelsen.
-
Studieordning
Download gældende studieordning
Download den nationale del af studieordningen
Download tillæg til studieordning
Se tidligere studieordninger
Du kan finde tidligere studieordninger i vores arkiv over studieordninger
-
Diploma Supplement
KEA udsteder automatisk Diploma Supplement som tillæg til eksamensbeviset for alle afsluttede uddannelser fra KEA.
Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelser.
Diploma Supplementet skal fremme den internationale mobilitet og uddannelsernes gennemsigtighed ved at give færdiguddannede fyldestgørende dokumentation for den uddannelse, de har gennemgået, herunder oplysninger om indhold, omfang, niveau og erhvervsmæssige sigte.
Desuden indeholder Diploma Supplement en beskrivelse af KEA og det danske uddannelsessystem.
-
Ordensregler
KEA har et sæt overordnede regler for adfærd, som gælder for alle.