Gør dine ideer til virkelighed og skab værdi for din afdeling og jeres virksomhed.
Vores erfaring viser, at medarbejdere med solid erfaring og indsigt fra dagligdagens opgaver, fx på produktionslinjer, ofte besidder nøglen til mange værdiskabende løsninger for både virksomheden og dens kunder.
Med en uddannelse som innovationsagent kan du gå fra at være en medarbejder til at være en innovativ medspiller. Du vil styrke dine kompetencer til at italesætte forbedringer i hverdagen og lære, hvordan du kan igangsætte initiativer til forbedring sammen med din leder og dine kolleger.
Du vil lære at skabe opbakning for dine ideer i organisationen og inddrage forskellige perspektiver i optimeringsløsninger. Dette vil bidrage til at skabe arbejdsglæde både for dig selv, dine kolleger og ikke mindst din chef.
På uddannelsen får du undervisning indenfor følgende fire områder:
Udvikling og forandring
- Innovation i praksis (10 ECTS)
- Konceptudvikling og forretningsmodeller (10 ECTS)
Faglig ledelse
- Projektledelse (10 ECTS)
Forståelse af kontekst
- Værdikæden i praksis (10 ECTS)
Kommunikation
- Kommunikation i praksis (10 ECTS)