Indhold på faget
På faget lærer du om at vælge og anvende programmeringsteknologier til udvikling af webbaserede applikationer – med hovedfokus på client-site. Der findes ligeledes et ”Webudvikling backend”-fag.
Du lærer om webteknologier som:
- HTML
- CSS
- Et JavaScript framework, fx React
Du lærer at forstå World Wide Web’s fundamentale protokoller, og hvordan client/server-arkitekturens muligheder og begrænsninger kan hjælpe dig, når du står over for udvikling af en ny webapplikation. Du vil få viden om de forskellige mediers særlige karakteristika, svagheder og styrker. Samt hvordan kommunikationsstrategien i en virksomhed i dag spiller tæt sammen med webudvikling.
Efter faget kan du programmere og implementere en dynamisk webapplikation. Du kan beherske de mest grundlæggende designprincipper. Du lærer at anvende teorier om brugervenlighed og kan planlægge og gennemføre forskellige typer af brugertests. Du kan dokumentere den programstruktur, du udvikler.
Du opbygger kompetencer til at kunne analysere et udviklingsønske fx fra en kunde, med henblik på konstruktion af en webbaseret applikation.
En del af Diplom i Webudvikling
Du kan tage Webudvikling Frontend som en del af Diplomuddannelsen i Webudvikling. Webudvikling Frontend kan med fordel tages forud for faget i It-projektledelse, som også er en del af Diplomuddannelsen i Webudvikling. Det er også muligt blot at tage faget som et enkeltstående kursus, hvor du efter eksamen får et eksamensbevis.
Ny uddannelse: Diplom i Webudvikling
Diplom i Webudvikling er en ny uddannelse, vi er ved at opbygge, og fagene It-projektledelse og Webudvikling Frontend er de første fag, vi udbyder. Der vil løbende komme flere fag til.