Lær hvordan du bedst muligt kan optimere den daglige butiksdrift og dermed øge butikkens samlede resultat.
På kurset lærer du at ressourceoptimere butikkens arbejdsrutiner og arbejdsprocesser. Du bliver introduceret til relevante analyser og forskellige teoretiske metoder, der sætter dig i stand til at udvikle, gennemføre og vedligeholde butikkens arbejdsprocesser og samtidig tilpasse ressourcestyringen i butikken.
Derudover lærer du at forstå og anvende grundlæggende ressourcestyringsprincipper samt relevante LEAN-værktøjer i praksis for med dem at kunne optimere butiksdriften og butikkens samlede resultat.
Værktøjer
På kurset får du særlig indblik i en række værktøjer:
- ressourcestyringsværktøjer, der kan hjælpe dig med at optimere butikkens drift
- lagerstyringsværktøjer, herunder får du også viden om lagersammensætning, omsætningshastighed og lagerrenter
- planlægningsværktøjer, både indenfor disponering af varepræsentioner, effektiv gennemførsel af kampagner samt optimering af bemandingsplan og den tid der bruges på forskellige opgaver i butikken