Kan du det basale i et objektorienteret programmeringssprog, men vil gerne forbedre din kodeskrivning og opbygning, så kan du på fagmodulet Avanceret programmering tage dine evner til et højere niveau.

Avanceret programmering
Valgfrit fag
10 ECTS
Download studieordningen

På kurset Avanceret programmering lærer du at konstruere kvalitetsprogrammer i et moderne programmeringssprog, herunder lærer du at bruge flere forskellige programmeringsparadigmer.

Du lærer desuden at bruge relevante abstraktioner, mønstre og teknikker i det valgte programmeringssprog.

På kurset får du hands-on erfaring med programmering, og du vil fx komme til at arbejde med algoritme- og designmønstre samt applikationsarkitektur.