Vil du se sorte tal på bundlinjen? Så lær at lede fra et økonomisk perspektiv.

Ledelse og økonomistyring
Valgfrit fag
5 ECTS
Download studieordningen

Faget klæder dig på til at lede ud fra en solid økonomisk forståelse – og videreformidle din viden i organisationen. 

Du får færdigheder til at træffe økonomisk forsvarlige og rentable beslutninger - et sæt kompetencer, som er nødvendige i langt de fleste lederstillinger. 

Du får redskaber til økonomisk målstyring, og du lærer at operere med budgetproces, budgettering og forskellige budgetmodeller. Desuden lærer du at tage højde for omverdenens indvirkning på en organisations økonomi. 

Du kommer til at arbejde med teori, begreber, metoder, empiri og praksis. Det hele handler om at give dig forudsætningerne for at træffe økonomiske ledelsesbeslutninger på et oplyst grundlag. Undervisningen tager udgangspunkt i din egen kontekst og kan derfor sættes i spil på arbejdspladsen med det samme.