Lær at udføre en netværkspenetrationstest, og få praktiske værktøjer til at indhente oplysninger om de seneste sårbarheder.
Der er både etiske og kontraktuelle forhold at forholde sig til, når man skal udføre en penetrationstest. Med faget lærer du at forholde dig til gældende standarder og myndigheders krav til penetrationstest.
Du får kendskab til relevante og praktiske værktøjer til at planlægge og udføre en penetrationstest, og du lærer, hvordan du kan indhente oplysninger om de seneste sårbarheder.
Du lærer at tage højde for forskellige sikkerhedsaspekter, og kan udarbejde en angrebsplan ud fra oplysninger om et mål. Samtidig får du redskaberne til at finde sårbarheder i et givet system – og hvordan du skal dokumentere og rapportere om dem.
