Ønsker du en fuld autorisation indenfor VVS-området?
Hvis du gennemfører forløbet VVS-autorisation på KEA, kan du blive fagligt ansvarlig i en virksomhed med fuld autorisation. Har din virksomhed ikke en autorisation allerede, kan den søge om at få en autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af dine kompetencer og dit gennemførte forløb hos KEA.
Med en fuld autorisation indenfor VVS-området må du udføre autoriseret arbejde indenfor vand, afløb og gas.
VVS-autorisation består af syv obligatoriske fag fra Akademiuddannelse i VVS-installation og et afsluttende projekt, som også kan være din prøve til selve autorisationen. Den fulde autorisation tager ca. to år at gennemføre.