Bliv klogere på virtualiserings- og cloudløsninger. Kom med op i skyen, og styrk din faglige profil.
Cloud-faget handler om, hvordan du lagrer, drifter og vedligeholder data i de servere, der ligger i clouden, og som er tilgængelige på forskellige teknologiske platforme.
Fysiske servere er i overvejende grad blevet erstattet af virtuelle løsninger. På faglet Cloud får du en grundlæggende forståelse for it-infrastrukturen, det vil sige, hvordan du sætter applikationer og programmer op i clouden. Cloud-computing handler ikke om at programmere, men om at forstå, hvordan opsætningen i virtualiserings- og cloudløsninger fungerer, og hvilke forskellige teknologier/udbydere der findes.
På faget får du en forståelse af, hvilke faktorer der spiller ind. Hvad skal man for eksempel være opmærksom på, hvis man går fra en fysisk løsning til en cloud-løsning, eller hvis man skal sætte et nyt it-system i luften?
I en tid med fokus på it-sikkerhed og sikker kommunikation ruster faget dig endvidere til at hjælpe din virksomhed med at opbevare, håndtere og drifte data på en sikker måde.
Kom med op i skyen, og bliv en uvurderlig medarbejder for din virksomhed!
Faget er obligatorisk på AU i Informationsteknologi.