Lær at optimere byggeprocesser med udgangspunkt i Lean og godt arbejdsmiljø.

Planlægning og styring af byggeriets processer og ressourcer
Obligatorisk fag
10 ECTS
Download studieordningen

På faget 'Planlægning og styring af byggeriets processer og ressourcer' lærer du at granske et udbudsmateriale og planlægge en byggesag med udgangspunkt i arbejdsmiljø, ligesom du lærer at optimere arbejdsprocesser.

Du lærer at forstå et byggesagsforløb fra udbud til afleveringsforretning, og du får kompetencerne til at planlægge og udføre kvalitetssikring.

Dertil får du kompetencer til at anvende planlægningsredskaber til at udarbejde hovedtidsplan og lokationsbaserede planer og ugeplaner samt at forstå og anvende metoder fra Lean i praksis.

Faget klæder dig på til at fungere som bindeled mellem projektleder og byggepladsens udførende håndværkere.