Der mangler kompetencer inden for energirigtig bygningsdrift

Der er meget at holde øje med i driften af større bygninger og for at kunne gøre det, kræver det blandt andet, at man har velfungerende energiledelsessystemer, der måler forbruget og fortæller, når der opstår spild, samt hvor der er forbedringer at hente. Mikael Christensen, der studerer på 6. semester af Energimanagementuddannelsen på KEA, har tidligere arbejdet med overvågning af bygningsdrift på Panuminstituttet og har lavet energiscreeninger af boliger i virksomheden Better Home, og han er ikke i tvivl: En stor del af den grønne omstilling kan realiseres gennem bedre bygningsdrift:

"Det meste af vores energi bliver forbrugt i erhverv, så der er oceaner af energi at spare, hvis vi får optimeret erhvervsbygningerne. Det handler blandt andet om at have den rette teknologi til at kunne aflæse energidata," fortæller Mikael.

Dataforståelse, organisationsforståelse og ikke mindst håndværksforståelse

Evnen til at aflæse energidata og forstå energiledelsessystemer til bunds fra såvel en teknisk som en organisatorisk vinkel er noget, Mikael har lært på Energimanagementuddannelsen. Især det metodiske arbejde med energidata har været en øjenåbner for Mikael:

"Databaseret energiledelse er bare virkelig interessant! Hvis du ved, hvilke data du skal kigge efter, kan du hurtigt og tydeligt se, hvordan virksomheden kører og har kørt. Har en vandhane dryppet dér. Løber et toilet dér. Så kan man hurtigt finde fejlene og udbedre dem," fortæller Mikael.

Ifølge Mikael kræver det dog ikke kun evnen til at spotte forbedringsmulighederne; det er lige så vigtigt og måske endda vigtigere at forstå organisationen for at kunne gennemføre energiforandringer, og det er også erfaring, han har taget med sig fra Energimanagementuddannelsen:

"Ofte er det de interne processer, der ikke fungerer. Driften kører efter faste parametre, og det gør det tungt at ændre på tingene, så derfor kræver det organisatorisk forståelse at kunne tage fat ved roden af problemet og skabt de nødvendige forbedringer," siger Mikael.

Og så er det ifølge Mikael også rigtig vigtigt, at vi meget snart bliver langt bedre til at tænke på tværs af faggrænser, for det er et enormt behov for, at praktisk og teoretisk viden om el, VVS og automation bliver kombineret med en forståelse for energi, for at vi kan lave de mest optimale løsninger i optimeringen af bygningsdriften:

"Der er behov for, at flere el-, VVS- og automationsfolk specialiserer sig inden for energimanagement, for der er brug for deres faglighed og forståelse for praktik og fysik, hvis vi skal lave gennemtænkte energibesparelsesprojekter og grønne løsninger. Automationsfolkene forstår alt om automatiske styringer, og den viden er guld værd i forhold til at få driftsanlæggene til at køre korrekt. VVS’ernes viden om vand og varmesystemer er afgørende for optimeringen af bygningsdriften, så vand og varme bruges mest hensigtsmæssigt. Og el-folkenes viden om elektrisk forsyning i forhold til ventilation, pumper og så videre er der også brug for til at finde de bedste grønne løsninger."

Interessen for teknikken er kommet sent i livet

Vigtigheden af det at kombinere data, organisationsforståelse og håndværk er noget, Mikael har indset undervejs på Energimanagementuddannelsen. Selv havde han aldrig været teknisk interesseret, da han færdiggjorde gymnasiet tilbage i 2013, og dengang var matematik og fysik slet ikke fag, han hverken mestrede eller fandt spændende. Det var helt klart musik og det mere kreative, der havde hans interesse.

Efter gymnasiet gjorde han dog et kort ophold på CTS-elektrikeruddannelsen, og her faldt tiøren pludselig i forhold til matematikken, og en helt ny verden åbnede sig for ham. Da han blev bekendt med energiteknologuddannelsen, hvor han kunne kombinere sine innovative idéer med sine nyvundne tekniske interesser, var han ikke i tvivl om, at det var det bedste af to verdener. Mikael har blandt andet lavet et udkast til en bunker, der kører udelukkende på ø-drift, hvilket vil sige, at den selv producerer el og varme inden for egen matrikel.

Som færdiguddannet energiteknolog har han arbejdet med overvågning af bygningsdrift, og da Energimanagementuddannelsen åbnede på KEA i 2021, var han ikke i tvivl om, at han skulle tilbage på skolebænken:

"Jeg ville bare vide mere om mit arbejde, og det har jeg virkelig opnået. Jeg har i dag en fuldstændig anden forståelse for, hvordan et hus eller en bygning er bygget op og fungerer," fortæller Mikael, der samtidig opfordrer andre til at turde vende tilbage til skolebænken, fordi Danmark har behov for, at flere specialiserer sig i en energirigtig retning:

"Der kan ikke uddannes nok energimanagere. Der er så meget brug for den her viden. Man kommer ikke til at gå arbejdsløs," siger Mikael og sender en opfordring videre til el-installatører, VVS-installatører, automationsteknologer og energiteknologer:

”Det er på ingen måde farligt at gå fra fuldtidsjob til uddannelse. Det kan sagtens lade sig gøre, og samfundet har brug for, at flere installatører og teknologer går i den retning.”