Forskning der gør en reel forskel i danske virksomheder var fællesnævneren, da Erhvervsakademiernes Forskningsfestival 2025 løb af stablen på KEA. Udover ny viden, netværk og vidensdeling var der stor ros fra Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
En hyldest til den praksisnære forskning

Med kaffe i koppen og ny praksisnær viden på dagsordenen blev dørene åbnet til årets store forskningsbegivenhed på landets erhvervsakademier. Forskningsfestivalen 2025 blev afholdt på KEA, men bød på deltagere og oplægsholdere fra hele landet – fra Aalborg til Nykøbing Falster. Dagen satte en fed streg under, at forskning på erhvervsakademierne ikke blot er en akademisk øvelse, men en praksisnær ressource, der driver innovation, beslutninger og bæredygtige løsninger i erhvervslivet.
”Erhvervslivet træffer bedre beslutninger i morgen, hvis de får ny viden i dag. Men erhvervslivet, specielt de små og mellemstore virksomheder, der udgør erhvervslivets rygrad i Danmark, har ikke læringsmiljøet og ressourcerne til at producere viden, der fx modsvarer de nye krav, der stilles om bæredygtighed fra EU eller digitalisering og it- og cybersikkerhed.
Derfor har danske virksomheder brug for erhvervsakademierne og den praksisnære viden vi producerer på til at kunne agere konkurrencedygtigt og optimalt,” siger Marie Birk Jørgensen, Chef for Forskning, Karriere og Relationer på KEA og forperson for FOPU – forskningspolitisk udvalg.
Debat og anerkendelse
Festivalens program var spækket med inspirationsoplæg, faglige præsentationer og workshops. Alt sammen med ét formål: At skabe et rum for anvendelsesorienteret forskning, hvad enten det er i den helt tidlige fase, hvor man kan få sparring på fx sit forskningsspørgsmål, høre de nyeste brandvarme resultater eller blive klogere på de projekter som har gennemgået peer review og er færdige. Og ikke mindst processen i at nå dertil.
”Hvad enten du er i den tidlige forvirrende fase eller endelig er færdig, så er festivalen en mulighed for fagnørderi, faggfælle opmærksomhed og ikke mindst debat og anerkendelse - i modsætning til den ofte ensomme proces forskning kan være,” lød det i åbningstalen fra Marie Birk, som også slog fast, at Forskningsfestivalen er kommet for at blive som årlig begivenhed.
”Forskning er en usikker praksis, at stille spørgsmål er hele kernen. Det er derfor, festivalen er så vigtig.”
Festival med dialog og udvikling i fokus

I modsætning til traditionelle konferencer har festivalen også et klart fokus på udvikling og sparring. To dedikerede workshops gjorde det muligt at få eksperthjælp til både metodevalg og forskningsspørgsmål.
”Det er fedt, at man også kan få hjælp til sin forskning på festivalen og ikke blot fremlægge resultater,” sagde Per Halstrøm, docent på KEA. ”Det skaber et mere dialogisk og udviklende rum end konferencer typisk kan have.”
Dagen blev indledt med to key notes, den ene af Christian Dragin-Jensen, forsker og ph.d. ved EASV, som fortalte om sin proces med at være redaktør på og udgive en bog om nordisk kystturisme.
Christian Dragin-Jensen startede sit eget europæiske netværk og fik penge af Nordisk Ministerråd, men kronen på værket - den store kystturisme-bog - blev et bumpy ride. Som de fleste bogudgivelser er.
Christian Dragin-Jensen delte generøst ud af hele processens do’s and don’ts, og ikke mindst hvor op ad bakke det er, selvom eventyret ender virkelig godt.
For eksempel hvordan afvisninger fra forlag kan komme i form af både krads og personlig kritik såsom ”Hvem er Christian Dragin-Jensen? Jeg har aldrig hørt om ham, og tvivler på, at han kan løfte opgaven”. Men lang afvisnings- og forhindringshistorie kort, så endte bogen med at blive antaget på et endnu ’finere’ og større forlag end de først havde ansøgt, og alle artikler endte med at bestå peer review.
Vi har akut brug for forskning af den slags, som kan omsættes på konkrete problemer og vores konkrete virkelighed. Og det er præcis det, I er så gode til på Erhvervsakademierne.
Ros og opbakning fra ministeren
Efter inspirerende oplæg om blandt andet Metaverse for SMV’er og ledelse i det fri blev det tid til uddannelses-og forskningsminister Christina Egelund, der indledte med at sige, at ”det er dejligt at komme ud til nogen, som også er optaget af at handle.”
”Skal vi fokusere på forskning for forskningens egen skyld, eller skal vi fokusere på anvendelsen. Det korte svar er, at vi har brug for begge dele. Men lige nu er Danmark og Europa presset på en hel del områder, og vi lever i en usikker verden, hvor vi skal kunne mere selv. Vi har akut brug for forskning og akut brug for forskning af den slags, som kan omsættes på konkrete problemer og vores konkrete virkelighed. Samtidig skal vi også udvikle de kompetencer, der kan være med til at skabe og designe løsningerne. Og det er præcis det, I er så gode til på Erhvervsakademierne.

Værdi for både studerende og erhvervsliv
"I bidrager med viden, som også ender i fingerspidserne på de studerende, som kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er virkelig unikt, og noget jeg håber, I vil holde hårdt fast i,” sagde Christina Egelund.
”Vi lever i en alvorlig tid, men vi skal også huske at fejre de hårdtarbejdende, nysgerrige hjerner, der kæmper for at gøre verden til et bedre sted for alle os andre.”
Og med de ord overrakte Christina Egelund prisen for Årets Forskningsprojekt til Ivan Nisted fra Erhvervsakademi Dania, som har forsket i effekten af fiberglas i rehabiliteringen af svagtseende.
”Dit projekt gør det helt klart, at forskning har et formål og kan give svar på helt konkrete problemstillinger. Og jeg vil gerne rette en tak til erhvervsakademierne; I spiller en afgørende rolle i vores uddannelsessystem,” sluttede Christina Egelund.
Årets forskningsprojekt
I sin tale takkede Ivan Nisted kollegaen Marianne Ledet Maagaard ”min generøse og vigtige sparringspartner”, og han lagde vægt på, hvor afgørende det er i et forskningsmiljø.
Hvilket så fint lagde op til resten af festivalens program, der netop handlede om sparring og videndeling indenfor så forskellige emner som Ai-styret energi i bygninger, de
antibakterielle effekter af bælgfrugter og hvordan fremtidens kryptovalutaer og blockchain-teknologier kan beskyttes mod kvanteteknologiske angreb.
”Vi har en udpræget evne til at samarbejde på tværs, og står ikke på forudindtagede antagelser, fordi vi er nødt til at definere eller forstå udfordringer på ny hver gang. Det giver et helt unikt udgangspunkt for anvendelsesorienteret forskning, der kan svare rettidigt på aktuelle udfordringer for dansk erhvervsliv,” slutter Marie Birk Jørgensen, Chef for Forskning, Karriere og Relationer på KEA og forperson for FOPU – forskningspolitisk udvalg.

Om forfatteren
