Mikroplast svømmer ikke kun rundt i verdenshavene – det svømmer også rundt i din krop. Louise Permiin har brugt kollegers urin som tekstilfarve for at visualisere, hvor meget mikroplast vi har i os.
Når man kigger på de smukke tekstiler, er det ikke til at gætte, at de forskellige pastelfarver i virkeligheden er udtryk for en uhyggelig sandhed: nemlig, hvor meget mikroplast de forskellige testpersoner har i kroppen.
Historisk har urin været brugt til at fiksere farver med, og den kemiske sammensætning ændrer sig alt efter hvor meget plastik, den indeholder – blå grønne farver er lig med høj andel, mens de gule indikerer et lavere niveau.
Alle Louise Permiins testpersoner havde mikroplast i urinen.
Louise Permiin er uddannet designer og bruger sit fag til at visualisere og konkretisere samfundsmæssige temaer, som ellers kan være abstrakte og uhåndgribelige:
”Jeg bygger bro mellem forskning og design. Min opgave er at visualisere det sociale, så vi kan forstå vores omgivelser gennem taktialitet.”
Louise Permiin har i to måneder kørt projektet WASHED OUT/the laundry report i Material Design Lab på KEA. Projektet udspringer af hendes afgangsprojekt Peeing, Processing, Producing, som omhandler analyse af mikroplast gennem vores påklædning og tøjvask.
Hun har for eksempel analyseret, hvor meget mikroplast man udleder, hver gang man vasker tøj, og hvilken effekt det har.
Ligeledes tester hun, om man får mere mikroplast i urinen ved at gå med syntetisk tøj kontra ikke-syntetisk tøj.
Helle Hauch Fenger er en af testpersonerne og ligesom alle de andre testpersoner, var der også mikroplast i hendes urin:
”Det har været skræmmende. Det sætter tanker i gang. Det ophober sig i kroppen, så jeg tænker også på mine børn. På hjemmefronten har det givet anledning til samtaler om plastik på alle mulige måder. Min søn er meget optaget af miljøet. Børn skal ikke være bange, men de kan lære at handle og gøre noget.”
Louise Permiin udgiver en lille bog om projektet i juni, og 20. juni kl. 14 er der en udstilling i Material Design Lab på KEA.
