Planlægningsboxen – guide til nye undervisere

KEAs undervisere er eksperter indenfor deres fag og har flere års erfaring fra deres respektive brancher, men ikke alle har undervist før, når de bliver ansat. Nu er der hjælp at hente i form af Planlægningsboxen – en fysisk boks med kort i tre forskellige kategorier, der tilsammen og skridt for skridt guider underviseren til at planlægge og sammensætte et spændende undervisningsforløb.

Planlægningsboxen er bygget op om tre trin: Overblik, Forløb og Lektion. Til hvert trin hører forskellige kort, som hjælper underviseren med at skabe struktur og tage bevidste valg om form og indhold i undervisningen. Kortene kan bruges én til én eller tjene som inspiration.

Det er Mette Wichmand fra KEAs Labs & Læring, der er idekvinden bag Planlægningsboxen, og den er udviklet i samtale med de mennesker, der arbejder tættest på problemstillingen:

"Planlægningsboxen er vokset ud af samtaler med uddannelseschefer, adjunkter, adjunktvejledere og folk i HR. Der har været en fælles optagethed af at hjælpe adjunkterne med at komme godt i gang med undervisningen," fortæller Mette Wichmand, der er idémager bag projektet.

Hun peger på, at mange nye adjunkter kommer ind som dygtige fageksperter, men mangler undervisningserfaring. Og samtidig kan der være kort tid fra ansættelse til første undervisning.

"Inden de når at tage et adjunktkursus, skal de løse den ret komplekse opgave, det er at planlægge undervisning – uden at have prøvet det før," siger hun.

I udviklingsfasen overvejede teamet bag boxen oprindeligt at skabe et digitalt værktøj, men endte med at vælge en fysiske løsning.

"Vi blev i udviklingsprocessen hurtigt enige om, at det skulle være et fysisk materiale, som kan stå på ens skrivebord, når man har første arbejdsdag," forklarer Mette Wichmand.

Det pædagogiske balkort: Aftaler fra dag ét

Blandt de mange hjælpemidler i boxen fremhæver Mette Wichmand særligt ét kort som sin favorit: det pædagogiske balkort.

"Mit yndlingskort er 'Det pædagogiske balkort', som er et kort, der skal udfyldes med aftaler, inden adjunkten får boxen, sådan at adjunkten allerede fra dag 1 har aftaler med forskellige kollegaer eller chefen og får hjælp til at finde studieordningen eller tidligere materialer – og en aftale om en kop kaffe og en snak efter første undervisningsgang," siger hun.

Kan også bruges af erfarne undervisere

Kortet understreger en vigtig pointe, nemlig at undervisning ikke er en solo-aktivitet:

"Gode uddannelser er jo ikke noget man skaber alene, det er noget man gør sammen med andre."

Og selvom boxen er udviklet med nye adjunkter for øje, så mener Mette Wichmand, at boksen også kan bruges af garvede undervisere, fordi den kan understøtte nogle vigtige pædagogiske refleksioner og dialoger.

Det er også meldingen fra de undervisere, der har testet boksen, og som alle har givet meget positive tilbagemeldinger.

”Underviserne gav udtryk for, at boksen gav super god mening, og at de ville ønske, de selv havde fået den, da de startede. De gav også rigtig god feedback i forhold til, hvordan vi kunne justere boksen, så den blev endnu mere brugervenlig,” siger Kasper Sørensen, forskningskonsulent på KEA og en af udviklerne, som også tæller Jonas Winding.

Fokus på aktiv læring

Boxen er designet til at bryde med den traditionelle formidlingstankegang, hvor underviseren primært står og fortæller alt, hvad vedkommende ved om et givent emne.

"Den form for undervisning kommer man ikke 100 procent i mål med. Så kortene er også designet til at bryde med den rene formidling, og sætte fokus på aktiv læring," siger Kasper Sørensen.

Værktøjet indeholder blandt andet konkrete forslag til aktiviteter, som underviseren kan bruge direkte eller tilpasse efter behov.

Succesen med Planlægningsboxen har også vakt interesse uden for KEAs egne mure. Mette Wichmann har allerede solgt 100 eksemplarer af boksen til andre videregående uddannelsesinstitutioner.