Ålegræs kan bogstaveligt talt fiskes gratis op fra strandkanten. En KEA-studerende har udviklet paneler af det bæredygtige tang og tester tangens potentiale som isolerende byggemateriale.
Læsø er blandt andet kendt for sine gamle huse med tage af tang. Ideen opstod ud af mangel på tømmer, men har siden vist sig at være temmelig optimal. Tagene er nemlig både åndbare, isolerende og vandtætte. Og så er det billigt.
Kathryn Larsen, som læser Architectural Technology And Construction Management på KEA, valgte at skrive bachelor om brugen af tang i husbyggeri, fordi der stort set ikke findes noget engelsksproget forskning om tangens fantastiske egenskaber:
”Ålegræs som byggemateriale er CO2-neutral, rådresistent, brandhæmmende, understøtter det lokale planteliv og er vandtæt efter et år udenfor. Det har også en u-værdi, der kan sammenlignes med rockwool. Derfor valgte jeg at fokusere ikke bare på den historieske anvendelse på tage, men nuværende og fremtidige anvendelser af det,”siger Kathryn Larsen. Men hun ville ikke bare skrive om det. Hun ville selv teste.
I samarbejde med Material Design Lab på KEA har hun derfor udviklet og bygget ålegræspaneler i forskellige størrelser, skabt med forskellige tækketeknikker og bindemidler.
Selvom flere af de organiske bindemidler gjorde panelerne vandtætte med det samme, har hun valgt at satse på panelerne uden bindemiddel:
”Det skyldes, at bindemidlet generelt ændrede tangens tekstur og natur. Vand tillader fleksibilitet, mens bindemidlerne gjorde tangen mere stiv og i nogle tilfælde mere skrøbelig.”
Tanken er, at panelerne skal kunne bruges på facader og tage. Det kræver dog en membran, da tangen først bliver vandtæt efter et år. Ligesom der skal være ventilation bag panelerne.
”Jeg er også nysgerrig efter at se, om planter vil gro i panelerne efter et år. Det ville skabe samme æstetiske effekt som grønne tage. ”
Panelerne bliver installeret på taget af KEA Guldbergsgade. Material Design Lab har tegnet en træstruktur, som panelerne kan fastgøres på, der simulerer forskellige indfaldsvinkler og tagskråninger. Det er meningen, at teststativerne fremover kan bruges af alle studerende, der ønsker at teste materialer og udviklingsprojekter i vind og vejr.
”Kathryn Larsens projekt er et fint eksempel på brug af labfaciliteter - Material Design Lab og Makerlab i forlængelse af hinanden – og en procesorienteret materialeundersøgelse, der integrerer en tværfaglig tankegang,” siger lektor Anke Pasold, som er Kathryn Larsens vejleder og idekvinden bag både teststativerne og de udendørs test, som skal vise, hvordan materialet arter sig i sit naturlige miljø.
