AI-brug minder om hash

Når softwareudviklere (og for så vidt os andre) begynder at bruge kunstig intelligens, minder adfærden om at begynde at ryge hash.

”Hash-brugerrejsen minder om AI-brugerrejsen,” siger Morten Boesen, docent på KEA Digital og uddyber:

”Først er der en wow-effekt. Så bliver det en smule vanedannende, og det er svært at stoppe igen. Man mister tidsfornemmelsen og tager sig selv i at havde siddet og promptet i øst og vest i flere timer og haft det skægt.

Det er også lidt halv-ulovligt – mange gør det i smug. Skynder sig at lukke ned, når der kommer nogen ind på kontoret. Og der er skumle bagmænd i kulissen, som man ufrivilligt støtter.

Men der er også fællesskaber, hvor man kan dele erfaringer, og det giver muskler til fantasien.

Med tiden finder man ud af, at man skal bruge det med måde – det går ikke at bruge det til hvad som helst hele tiden.”

Teoretisk fundament i 70 år gammel forskning

Projektet tager teoretisk udgangspunkt i Howard Beckers klassiske studie ’Becoming a Marihuana User’ fra 1953, der revolutionerede forståelsen af, hvordan mennesker lærer at bruge rusmidler. Hvor mange dengang troede, at ruseffekter skyldtes medfødte biologiske og psykologiske træk, viste Becker, at det snarere var sociale fællesskaber og læreprocesser.

"Beckers ramme er god til at forstå, hvordan folk udvikler ansvarlige og anvendelige AI-kompetencer," siger Boesen.

Praktisk anvendelse og etisk ansvar

Når det så er sagt, så er det ikke så vigtigt, om det minder om at ryge hash eller ej. Det vigtige er at forstå, hvordan man bruger det godt.

”Du kan fx ikke bare copy-paste kode generet af Ai, det nytter ikke noget. Du skal bruge det med måde - for nu at blive i hashens vokabularium,” siger Morten Boesen.

Hvis vi skal kunne blive ved at bruge og dyrke AI, så er det vigtigt at forholde sig til det etiske og moralske, fx at du finansierer nogle (tech)bagmænd, som er dybt involverede i og afgørende for den globale situation, vi befinder os i.

Hvordan forholder du dig til det? Hvordan forholder du dig til, at du giver dine data til big tech?

”Vores bidrag til Ai-Kompetencepagten er at forstå, hvordan folk udvikler forsvarlige og anvendelige Ai-kompetencer.”

Fremtidens AI-kompetencer

I det konkrete forskningsprojekt er målet, at de indsamlede data og resultater vil være til gavn for både praktiserende softwareudviklere samt undervisere og studerende, der ønsker at vide, hvordan andre softwareudviklere er lykkedes med at få generativ AI til at skabe værdi i deres arbejde – herunder øget produktivitet, kvalitet og arbejdsglæde.

”Så vi kigger på, hvad der skal til for at udvikle anvendelige og ansvarlige Ai-kompetencer.”

Projektet peger desuden på nye veje til netop det gennem eksperimenterende og kritisk reflekterende tilgange.

Jailbreaking som læringsmetode

Et centralt element i projektet er brugen af såkaldte jailbreaking-øvelser, hvor deltagerne lærer at manipulere og hacke Ai-systemerne.

"Hvis vi skal bruge Ai forsvarligt, er det vigtigt, at vi forstår dem, og det er en måde at opnå en dybere forståelse. Hypotesen er, at ekspertise kan udvikles ved at udfordre systemets regler snarere end ved at lære dem udenad, og at mestring opstår gennem legende modstand."

Tilgangen udfordrer traditionelle læringsnormer fx gennem ”aktionen” ’Fucker med maskinen’, der undersøger, hvordan AI-kompetencer kan udvikles ved at hacke, udforske og omgå systemets grænser – ikke for at undergrave det, men for at forstå dets anvendelsesmuligheder i praksis.

Kreativitet skal have samme status

"Aktionen vil bringe kreativitet, legesyge og kritisk tænkning fra udkanten til centrum af teknologi-læring – ikke som ekstra krymmel, men som grundsubstansen, der forudsætter værdiskabende anvendelse," lyder det i manifestet.

Tilgangen tager inspiration fra blandt andre Pekka Himanens bog ’The Hacker Ethic and the Spirit of the Information Age’ – et alternativ til protestantisk arbejdsetik, hvor passion, kreativitet og fællesskab er i højsædet.

”Computational thinking beskrives ofte gennem fire kerneprincipper herunder mønstergodkendelse, men ignorerer den rolle, som kreativitet, legesyge og kritisk udforskning spiller i processen. Nysgerrighed og eksperimenteren kan føre til dybere teknologisk forståelse og mestring.”

International anerkendelse

Projektet har netop fået godkendt et abstract til den 5. internationale konference om AI-forskning på University of Genova i december.

Resultaterne vil blive brugt til at foreslå en udvidet version at computational thinking-teorierne, hvor kreativ og kritisk udforskning eksplicit anerkendes som metodiske elementer. Dette kan bidrage til at skabe en ny pædagogisk praksis for undervisning i computational thinking hvor eksperimenterende og kritisk reflekterende tilgange det bliver en central del af læringsmålene.