Mere end hver syvende unge har gældsproblemer, og cirka 50.000 unge danskere er registreret i RKI. Det problem har studerende på Økonomi & IT hjulpet Forbrugerrådet TÆNK med at finde en løsning på.

Når firmaer fortæller os, at vi kan spare 50 procent, optage et kviklån eller nøjes med at betale 5 kroner af på de nye bukser hver måned, ja så kan det være svært at holde hovedet koldt og huske, at vi faktisk ikke har råd – og formentlig har så rigeligt i forvejen.

13,4 procent af unge mellem 18 og 30 år oplever gældsproblemer og 5,8 pct. af de 18-30-årige er registreret i RKI.

Gæld og en økonomi der løber løbsk er et problem for mange unge. Ofte medførergælden stress, bekymring og generelt dårligt helbred. Så gæld blandt unge rammer ikke kun de unge personligt, men har også samfundsmæssige konsekvenser.

Det problem vil Forbrugerrådet TÆNK gøre noget ved. I samarbejde med Trygfonden har Forbrugerrådet Tænk derfor søsat projekt Plus på kontoen.

En række faktorer kan påvirke de unges økonomi – ikke mindst ens familiære baggrund og netværk. Men nyere studier viser, at psykologiske mekanismer som impulsivitet og evnen til at udøve selvkontrol er vigtige faktorer. Og kombineret med den nemme adgang til at købe især online samt optage lån og få forbrugerkredit øges risikoen for gæld.

Projekt Plus på kontoen har derfor bedt de studerende på tredje semester Økonomi og IT om at udvikle ideer og koncepter, der skal forebygge gældsproblemer og hjælpe de unge til at  holde bedre styr på deres økonomi.

Det ledte til mange innovative løsninger. Flere af grupperne havde valgt at tage udgangspunkt i en app – for eksempel en, der samarbejder med de store banker og Mobilepay og som giver mulighed for at lægge et budget med loft på, hvor meget der for eksempel kan bruges på tøj. Bruger man mere, end man må, kan betalingen ikke gennemføres.

En anden gruppe havde udviklet en app med fokus på opsparing og et indbygget belønningssystem, hvor de unge får attraktive belønninger, når de formår at spare op.

Undersøgelser viser, at 30 procent af impulskøb ikke ville finde sted, hvis køberen havde givet sig selv 30 minutters tænkepause. Og det er udgangspunktet for kampagnen Tænk dig om. En kampagne der skal konkurrere med kviklånsudbyderne både i det fysiske rum og på nettet, og som tilbyder finansiel rådgivning over telefonen samt her-og-nu beregninger af, hvor meget det pågældende lån rent faktisk kommer til at koste i sidste ende.

Gruppe 13 havde valgt en radikalt anderledes løsning, som går ud på at fjerne problemet ved hjælp af neurovidenskabelige spil, der ’omprogrammerer’ hjernen og skaber bedre handlemønstre.

I stedet for at låne fra firmaer, der tager en høj rente, skal de unge låne af andre unge til en lav rente.

Ved at spille et neurofeedback spil, der påvirker hjernen, kan man få en yderligere lavere rente.

Spillet er tilrettelagt til at påvirke brugerne til at få bedre handlemønstre ved påvirkning af deres hjerne,  og målet er, at man går fra låner til udlåner.

”Samarbejdet med KEA har fungeret godt - meget professionelt kørt og nemt for os at deltage i. Og det har været en god mulighed for Projekt Plus på kontoen at komme i dialog med flere unge,” siger Malene Eskildsen, udviklingskonsulent i Forbrugerrådet Tænk, som fortæller at samarbejdet har givet projektet flere ting, blandt andet indsigt i målgruppens behov og deres forhold til økonomi, forbrug og overforbrug, samt kreative gode råd til at have det sjovt uden at bruge en formue, som Plus på kontoen har delt ud af på sociale medier.

”Vi fandt også ud af, at de KEA-studerende faktisk er ret godt klædt på til det med økonomi – i hvert fald på den linje vi samarbejdede med. De var meget fornuftige, så det er vi selvfølgelig glade for,” siger Malene Eskildsen.