Gritt Mortensen har sammen med Mikkel Borris skabt et brand, der bryder med modeindustriens dogmer til gengæld for holdbart design. Kom med til lanceringen i dag.

Gritt & Borris vil skabe et bæredygtigt alternativ til den konventionelle modebranche. Ved at indarbejde bæredygtighed i virksomhedens værdikæde - fra råmaterialet til det endelige produkt og ved ikke at lade sig diktere af at skulle producere stadig flere kollektioner på et år.

Med en klassisk stil, som kan bruges år efter år, søger virksomheden at inspirere forbrugerne til et rationelt forbrug i form af en mindre garderobe med tøj, der kan bruges dag og nat, sommer og vinter.

”Vores mission er at skabe et bedre miljø og et godt liv for de mennesker og dyr, som er påvirket af virksomhedens aktiviteter. Vores vision er at blive 100% bæredygtige i alle dele af vores værdikæde,” lyder det fra Mikkel Borris og Gritt Mortensen, som har læst henholdsvis Multimediedesigner og Sustainable Fashion på KEA. 

Læs mere om Gritt & Borris i dette interview på Fashion Forum

Du er inviteret til release på deres første kollektion i dag torsdag den 28. April kl.14 i Pop-Up Copenhagen, Teglgårdsstræde 7A, København K.Det er muligt at købe alle styles fra den spritnye kollektion – med kontanter eller Mobilepay.

Se mere her:


www.grittandborris.com 
facebook.com/grittandborris
instagram.com/grittandborris