Studerende fra Digital Konceptudvikling har arbejdet på at gøre Metroen og den nye Cityring til en succes fra første færd. Det kræver nye vaner. Og udsigt til mere tid.
Mange har bandet og svovlet over de store grønne afskærmninger, byggerod og larm. Nu er hegnene på retur, og den hurtige forbindelse på tværs af byen snart en realitet. Og så burde alt være fryd og gammen. Men erfaringen viser, at selvom vi har gået og sukket efter noget, kræver alt nyt tilvænning og brud med gamle vaner.
Så hvordan får man folk til at se fordelene og ændre deres adfærd, så Cityringen bliver en succes allerede fra åbningsdagen?
Det var opgaven for et hold studerende på Digital Konceptudvikling.
Cityringen kommer til at forbinde Frederiksberg, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro med Indre By. De 19 nye metrostationer, der bliver føjet til de 22 eksisterende, betyder, at du pludselig kan komme fra for eksempel Nørrebro Station til Enghave Plads på otte minutter.
Og 80 procent af københavnerne får en metro- eller S-togsstation indenfor en radius af 600 meter fra deres bopæl.
Men al trafikforskning og de første metrolinjer viser, at der er en tilvænningsperiode, hvor folk, der i virkeligheden kan have gavn af den nye transportform, er længe om at begynde at benytte den. Metroselskabet arbejder med en femårig indkøringsperiode, men hvis man kan flytte kurven bare en enkelt procent, så vil det give en fortjeneste på mange millioner kroner i øgede indtægter – og samfundet vil nyde godt af øget mobilitet og mindre transporttid.
Så opgaven til de studerende var at rykke kurven.
De studerende kunne selv vælge, om de ville fokusere på naboerne til byggerierne, som gerne skal gå fra at se sig selv som naboer til en byggeplads og i stedet bliver heldige naboer til en metrostation. Eller dem der bor i gåafstand til en station. Virksomheder langs metrolinjerne som kan spare tid og penge på taxabon’erne og i stedet tage metroen til møder i byen. Pendlere, der kan undgå trafikpropper og spare parkeringsbilletten. Turister og andre fritidsrejsende og de oplevelser får man nem og hurtig adgang til. Eller dem der allerede benytter metroen og kan agere gode ambassadører for de nye linjer.
De studerende greb opgaven meget forskelligt an, men hver især fokuserede grupperne på et solidt analysearbejde og udvælgelse af målgrupper.
”En løsning, der var virkelig godt tænkt, var en installation, hvor man går ind i en cirkelformet bygning med skærme på væggene. Efterhånden som du går igennem den cirkelformede gang, bliver du påvirket med billeder og lyde fra byens kvarterer, som om du bevægede dig langs Cityringens linje. Det skaber en sanseerfaring og dermed en personlig relation til metroen – og mulighed for en masse fede marketing-aktiviteter,” siger kommunikationskonsulent i Metroselskabet, Jakob Kjærgaard Brun.
En anden gruppe havde målrettet deres koncept til forældre på barsel. Og endelig var der en gruppe, der havde forstået kunden så godt, at de pithede nøjagtig den samme ide, som Metroselskabet selv har fundet på og er i gang med at lancere – endda med samme slogan.
De havde lavet et kampagneformat, som sætter fokus på alt det, du får mere tid til i hverdagen, fordi metroen er så hurtig: Mere metro – mere tid.
”Den var i øvrigt virkelig lækkert lavet rent grafisk, og vi kunne sagtens bruge noget af det med det samme. De studerende gjorde det i det hele taget godt, og vi har fået en hel masse gode ideer og konkrete løsningsforslag med hjem, som vi kan arbejde videre med – også ting, vi sagtens kunne finde på at smide på vores Facebook med det samme,” siger Jakob Kjærgaard Brun.