Studerende på Smykker, teknologi og business har fået til opgave at genfortolke det klassiske marguerite-smykke for Lund Copenhagen og skabe en ny bestseller.
Daisy by Lund har været en kæmpe salgssucces for den danske smykkevirksomhed. Og den vil de gerne følge op med en ny bestseller som trækker på Margueritte-succesen samt nye trends.
Det fik de studerende til opgave at skabe i form af en kollektion bestående af mindst fire smykkedele med tilhørende branding, produktionstegninger og produktkatalog.
Lund Copenhagen var overvældet og rørt over den entusiasme og arbejde de studerende havde lagt i opgaven.
Vinderen In Bloom blev valgt på baggrund af værdien af deres storytelling og kommercielle koncept, som bevarede Lund Copenhagens DNA.
”In Bloom er en hyldest til frihed, fred og lighed. Inspireret af 60'ernes og 70'ernes frihedsbevægelse sigter kollektionen på at omfavne det kraftfulde symbol, som blomsten - tidsløs, feminin og stærk. Kollektionen er en retro-romantisk påmindelse til kvinder om at forene og omfavne deres kultur,” lød det i præsentationen fra skaberne bag Martine Lindskjold, Sandra Gunnarsdottir, Ginna Garcia og Misha Elizabeth Keller.
Smykkerne er lavet i guld og sølv samt rav – det danske guld.