På Danmarks østligste punkt, nemlig Christiansø ud for Bornholm, ligger et fæstningsværk bygget i 1600-tallet, som blandt andet var midtpunkt for statsligt sørøveri mod engelske handels- og krigsskibe.
Store Tårn og fæstningen på Christiansø er bygget i granit, men siden slutningen af 1800-tallet har Store Tårn stået ubeskyttet uden tag, og det barske Østersø-vejr har bevirket, at tårnet er stærkt på vej mod at ende som en ruin.
Så galt står ikke til med resten af Christiansø, men antallet af turister er faldet fra 70.000 til 45.000, og der er i sandhed tale om Udkantsdanmark. Faktisk den alleryderste. Den sidste fisker flyttede i efteråret, så det er samtidig et samfund, som skal omstille sig fra fiskeri til oplevelsescenter, og her spiller fæstningsværket og Store Tårn, udover naturen og den særlige Christiansø kunst, en central rolle.
Kunne fæstningsmurene og bygningerne fortælle historien ville meget være vundet. For øen er fuldstændig fredet, så man må ikke engang sætte et skilt op.
I dag får turisterne stukket et stykke papir i hånden, og så må de klare sig selv derfra.
Og det er her de elektroniske medier og ikke mindst tre KEA-studerende fra E-concept kommer ind i billedet.
”Med de nye digitale medier kan vi gøre historien levende. Man kan se billeder og film på sine tablets og få lyden af kanoner direkte ind i høretelefonerne. Vores studerende har skabt nogle løsninger, der kan give en dybere forståelse via diverse platforme og tablets. I samspil med den særlige natur og kunsten,” siger Susanne Lund, som er underviser på Multimediedesign på KEA.
De tre E-concept studerende har været i praktik på Christiansø, og projekt ’Lad murene tale’ er et tværfagligt samarbejde mellem KEA og Forsvarsministeriet.
De studerende har fået til opgave at udvikle en ny hjemmeside samt skabe koncepter, der kan videreudvikles af næste hold studerende.
De tre studerende har desuden gennemført deres bachelor-projekt i samarbejde med Christiansøs administration, og fået tilbud om at færdiggøre deres projekt lønnet.
"During our Internship and BA project, we have come up with the brand new communication strategy based upon the island’s history, nature, and culture. The main message to communicate is: ’Your point of immersion’ or in Danish: ’Dit punkt for fordybelse’.
Understanding the extraordinary dimension of the island, we went further and decided to brand the island through its main attributes, and then implementing them into graphic elements.
As a key delivery we have created the concept for digital solutions: the official website, the interactive map for both desktop and mobile use, and digital art installation for the big tower," siger de tre studerende Dennis Rasmussen, Dosio Dosev og Mirjana Davidovska og fortsætter:
"Being on this project was one of the best experiences during our education at KEA. It enriched us immensely. The environment on the island resembles nothing else we have experienced before.
Our prolonged stay made us understand how unique the island is, where time is relative, and space is accented historically by the authentic fortress as an iconic symbol, which also co-created the natural environment. Both the historical and the environmental aspects influenced the specific culture of which we were highly impressed of.
We are very happy that we were the pioneers to open this project that in the future will continue to be an educational goldmine for many other students from various programmes at KEA."
Studerende fra KEA Byg og KEA Teknik skal også i praktik, ligesom KEA Design forventes at deltage med udvikling af nye forretningskoncepter samt nytænke øens fysiske museumsrammer.
Den ganske specielle og velbevarede kulturarv, som Christiansø repræsenterer, savner en stærk formidling af bl.a. de historiske og til tider meget dramatiske begivenheder, som udfoldede sig på fæstningen. Også den særegne natur, kultur, kunst og traditioner, der findes på Ertholmene, sukker efter en kvalificeret formidling til de mange gæster på øen.
Tårnet er et enestående kulturhistorisk bygningsværk og restaureringsprojektet skal sikre bygningsværkets bevaring for eftertiden og samtidig gøre tårnet til en særlig attraktion, der danner ramme for nutidige kunst- og kulturoplevelser.
”Ertholmene emmer af historie, og det er i vores alles interesse, at der bliver passet på vore historiske og fredede bygninger. Derfor er jeg utrolig glad for, at renoveringsprojektet af Store Tårn nu kan sættes i gang. Der skal i den forbindelse lyde en særlig tak til Realdania og Augustinus Fonden, som har været med til at gøre projektet muligt” siger forsvarsminister Nicolai Wammen.
Bevaring gennem udvikling
Tårnet bliver overdækket med et glastag, der etableres med et fald ind mod tårnets indre mur, så taget ikke kan ses udefra. Projektet er nyskabende og samtidig så nænsomt mod den historiske bygning, at det allerede har fået positivt tilsagn fra fredningsmyndighederne.
Sammen med glasoverdækningen vil et indskudt dæk i tårnet skabe et unikt arkitektonisk rum, der skal være rammen om skiftende kunstinstallationer. Tårnets underetage vil – ligesom i fæstningstiden – henligge i næsten total mørke, men ligeledes danne ramme for kulturoplevelser.
Tårnet skal i turistsæsonen være åbent dagligt – fra den første turistbåd ankommer til den sidste afsejler.
”Projektet har en utrolig høj arkitektonisk kvalitet, der til fulde kan opfylde vores vision om at sikre en unik del af et fredet historisk forsvarsanlæg gennem en nutidig anvendelse”, siger Christian Andersen, programchef i Realdania og fortsætter: ”Ved at levendegøre denne del af vores fælles bygningsarv tilfører vi samtidig ny energi og aktivitet til et af Danmarks yderområder til glæde for både beboerne på Christiansø og alle øens besøgende.”
Store Tårn forventes klar til de første besøgende i løbet af 2017.
Den samlede økonomi for projektet udgør 30 mio. kr., hvoraf Realdania bidrager med halvdelen, mens Augustinus Fonden bidrager med 2 mio. kr. Forsvarsministeriet står for selve driften af fæstningsanlægget.