Kan man undervise i nysgerrighed?

Politikerne og samfundet råber på innovation og disruption, samtidig med at vi indfører læreplaner i vuggestuerne og tænker i PISA-baner, når vi (ud)danner vores børn og unge. Med det resultat at de unge gerne vil have anvist en metode og en 'kasse', mens virkeligheden på arbejdsmarkedet er, at intet er, som det var i går.

”I mere end 20 år har jeg undervist og holdt foredrag om en lang række emner fra rytmiske strukturer til Webudvikling. Begge emner, musik og webudvikling, indeholder elementer af de udfordringer, vi står over for i dag: hvordan kan vi tilpasse os og forberede os på en stadigt skiftende og usikker verden? spørger Martin Bregnhøi og uddyber:

”Når du improviserer i musik, skal du konstant være opmærksom - reagere og agere på dine medspillere og den kollektive stemning. Du ved aldrig, hvad der kan ske - men hvis musikerne er gode, kan resultatet være magisk. Faktisk kan man sige, at denne usikkerhed er en væsentlig del i den kreative proces, der hjælper med at drive musikken fremad. På samme måde er det, der betragtes som best practise i webudvikling i dag forældet i morgen. Hvert andet år er der en game-changer med ny teknologi, teknikker og sprog, der skal læres. Det er kun 10 år siden, vi fik den første iphone - den mobile webrevolution.

Så ligesom med musik er usikkerhed og forandring simpelthen en del af det miljø, vi arbejder i og bør omfavnes. Og for at kunne holde trit i denne stadigt skiftende verden, skal de studerende være selvlærende, og her er kodeordet nysgerrighed.”

'Can you teach curiosity' var titlen på Martin Bregnhøis oplæg, som fik sat gang i en livlig debat på den prestigefulde konference i Berlin.

”Usikkerhed er et afgørende karakteristika for vores tid. Kan vi lære at leve med det? Kan vi acceptere det, styre det og endda trives med det?

For at møde og omfavne en usikker fremtid, skal vi være tilpasningsparate og innovative. For at være innovative skal vi være nysgerrige. Og for at kunne tilpasse os, skal vi forbedre vores improvisationsfærdigheder. Hvad vi skal lære er ikke nødvendigvis specifikke teknologier og beslægtede færdigheder. Hvad vi har brug for er at udvikle og forbedre vores evner og tilgang til eksperimenter, anerkende nye strukturer og finde løsninger.

Viden er ikke visdom, men det er en forudsætning for visdom

Hvilke nøglefakta skal vi insistere på at kende og undervise i? Hvad er relevant information? Og hvem skal bestemme de ”relevante fakta”? ’

Vi kalder på innovation og iværksætteri, men vi har opbygget et uddannelsessystem, der stadig fokuserer på PISA-test og måler konvergerende læring baseret på pensum, vane og konvention. Ingen af disse er universelle sandheder og producerer ikke nødvendigvis de bedste løsninger. For at være innovative og finde nye svar ikke bare på udfordringerne i dag, men også i morgen skal vi være kritiske, nysgerrige og stille spørgsmål.

Og hvad har det med jazz at gøre?

I den europæiske klassiske musiktradition er det primære mål - groft sagt - at spille og fortolke prækomponeret musik til perfektion, perfektionere tekniske færdigheder, intonation og lyd. Men det er kun et mindretal af klassiske musikere, der kan spille uden noder foran dem. Ikke fordi de ikke er talentfulde musikere, men fordi det simpelthen ikke er en disciplin, der er blevet vægtet i deres træning. Indenfor jazz derimod skal musikerne også have et bestemt teknisk niveau, men kommunikation og improvisation er alt.”

Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt. Sådan siger Pippi Langstrømpe, som bekendt. Og det er præcis den tilgang, Martin Bregnhøi efterlyser:

”Øvelse, improvisering og selvtillid samt en villighed til at træde ud af din comfort zone og mislykkes er nøgleelementer. Improvisering handler om at tage noget, du kender og kombinere det for at få noget nyt. At lære at improvisere er som at lære at tale et nyt sprog - først efterligner vi enkelte ord, så sætninger og endelig er vi i stand til at konstruere vores egne sætninger og kommunikere fuldt ud.”

Kodeordet er nysgerrighed

Men kan man undervise i nysgerrighed?

Nej! Siger Martin Bregnhøi.

Men vi kan til gengæld fokusere på at undgå at dræbe nysgerrigheden. Og det gør vi blandt andet ved at forbedre motivationen, for nysgerrighed er tæt forbundet med motivation.

Martin Bregnhøi mener, vi skal spørge os selv, hvordan vi får den tid, der er nødvendigt for at lade de studerende eksperimentere, når vi holder fokus på konvergerende læring. Hvordan kan vi arbejde med improvisation, og hvordan kan vi dyrke og opmuntre en kultur af eksperimenter og selvlæring?

”Vi skal se undervisning som en performance kunst. Vi skal acceptere at miste fodfæste og træde ud af vores komfortzone. Vores rolle er at være facilitatorer og inspiratorer i eduformance.”