KEA-dimittenden Josephine Raun har sit første solo-show med sin kommende kollektion ved Berlins alternative modeuge REUSE:IT
Hele kollektionen er bygget op omkring vintage sengelagner, pudebetræk, m.m., som bliver rengjort, klargjort og syet om til smukke kjoler, som afspejler
70’erne - en tid, hvor samvær, genbrug og kærlighed til hinanden fyldte.
"Jeg vil gerne vise, at det er muligt at lave smukt design med brugte tekstiler. At der er en anden vej, og at vi må begynde at tænke nyt i branchen Der er alt for meget spild. Vi bør begynde at kigge på både vores produktion og forbrug, siger Josephine Raun, som er uddannet designteknolog og har en PBA i Design & Business fra KEA.
Hver eneste Phine Raun design er unikt. Der laves kun ét eksemplar af hvert design, hvilket betyder, at en investering i et Phine Raun design er en investering i one of a kind.
Kollektionen forventes at gå i salg i starten af efteråret 2016. Inden da kan man altså opleve Josephine Rauns design under Berlins modeuge, hvor hendes show er programsat til fredag den 18. marts kl. 21.00
Messen har fokus på alternative løsninger i beklædningsindustrien - både det sociale og det bæredygtige. Derfor er det også et oplagt sted for Josephine Raun at holde sit første soloshow.