Fokus er på almindelige mennesker på kurset Writing for story, fordi alle har en historie – ikke kun de kendte. Portrættet fortæller om den enkelte, men kan i høj grad også sige noget om livet.
Virkeligheden overgår altid fantasien. Og så er der hverdagspoesien. Derfor giver det god mening at fokusere på det nære og på det almindelige menneske.
Writing for Story er en portræt workshop med fokus på den personlige fortælling.
De studerendes opgave har været at producere et portræt - både skriftligt og visuelt - af en person, som kan gøre os klogere på, hvad det vil sige at være menneske med de mange nuancer, som tilværelsen rummer. Hvordan ser verden ud med en andens øjne, og hvad kan vi lære af det? At se det unikke i det almene for dermed at blive klogere på den verden, vi lever i.
Fortælles historien rigtigt, kan selv de mest banale hverdagsbegivenheder blive til medrivende fortællinger.
Undervejs i forløbet har de studerende haft oplæg af blandt andre Anders Emil Møller fra Mayday, Laura Terp fra Oak Magazine, Karen Gahrn tidligere redaktør på Ud&Se samt kræfterne bag online magasinet The Originals.
De studerende har skrevet portrætter af blandt andre en professionel gamer, en triatlet og en pokerspiller – og ikke mindst menneske og livsvilkårene bag.
Som en side-opgave har underviser og journalist Stine Behrendtzen bedt de studerende skrive en tekst om deres oplevelser gennem livet med netop at skrive - både de gode og de dårlige.
”Efter at have undervist i nogle år har jeg efterhånden hørt mange sige “Jeg er ikke sådan én, der er god til at skrive”. Jeg tænker, at alle kan lære det, men at folk ofte har nogle selvfortællinger, som står i vejen for at kaste sig ud i det. Og så prøver jeg at se, om jeg kan ændre på denne fortælling om, at de ikke kan skrive - eller få dem til at tænke over, hvor den kommer fra.”
Og der sker noget interessant, når de studerende skriver om deres eget liv.
”Deres sprog ændrer sig og bliver langt mere nærværende. Efter kurset skriver de en tekst igen, og så er intentionen, at de har genovervejet deres selvfortælling omkring det at kunne skrive, og dermed er blevet bedre historiefortællere. Det er fantastisk at se, hvor meget de kan rykke sig på ganske kort tid," siger Stine Behrendtzen.
