Projektoversigt

Ingen ressourcer fundet.

Det fysiske rum som brandingkanal

Projektet indgik i undervisningen på ”Entreprenørskab & Design” og ”PBA Design og Business”. Først ville man afdække hensigten med indretningen i udvalgte butikker. Dernæst udvikle en model, der kunne hjælpe retail-branchen til bedre at kunne anvende deres fysiske rum som branding kanal. Dette resulterede i DEAL-modellen, du kan læse mere om i det vedhæftede materiale. Deltagere: Fra KEA deltog to undervisere (Bettine Ortmann og Sofia Viholt) sammen med studerende fra Entreprenørskab & Design. Første fase: Studerende opsøgte selv butikker, som de syntes havde en interessant indretning og eventuelt supplerende aktiviteter. De interviewede indehaverne, og alle interviews blev transskriberet, og der blev udarbejdet mood boards. Interviews blev siden analyseret og sammenstillet i fællesskab med underviserne. Der var tale om følgende butikker (retaillere/brands): 13zCafé&Studio, Arla, B&O, Casall, Han Kjøbenhavn,Henrik Vibskov, Hornsleth, Kims Chips, Louise Roe, Mikkeler, Mod, NovaMøbler, Nørrebro Bryghus,Paustian, Rains, RazSpa, Red Bull,Royal Unibrew, Salon, Staedtler, Stalks&Roots,Sticks’n’Sushi, Take Off CPH, Tuborg, Volvo, Whaly & Whiz, Wood Wood. Anden fase: Undervisere lavede interviews med retail-eksperterne Peter Bur Andersen fra design bureauet Briq Group i København. Melissa Gonzalles fra det New York baserede bureau The Lionesque Group. Retail specialist Robert Erichsen fra Reshape Retail. International brand strateg Allan Kruse, der blandt andet arbejder for Johannes Torpe Studio. Bastian Lind, Partner og Marketingspecialist hos ”Pureplayeren” og endelig Barons, der netop har lanceret deres brand i det fysiske rum. På baggrund af dette blev DEAL-modellen udviklet. Modellen angiver en metode til at arbejde med branding i det fysiske rum, og følger man den, sikrer man sig at komme rundt om alle væsentlige aspekter. Tredje fase: Valgfaget ”Branding i det fysiske rum” blev oprettet og her blev DEAL-modellen testet og finjusteret. De studerende arbejdede med cases fra udvalgte virksomheder og udviklede konkrete løsninger på baggrund af DEAL-modellen og supplerende litteratur. Der var cases fra følgende virksomheder: Barons, Edie, Lampemesteren, Yoga Mood, Cam-cam Copenhagen, Son of a Tailor. Undervisning: Foruden arbejdet med DEAL-modelen på ”Entreprenørskab & Design” og i valgfaget ”Det fysiske rum som branding kanal” bliver der undervist i modellen på Digital Ledelseskultur, som Erhvervssammenstyrelsen og Erhvervssammenslutningen står bag Kontaktperson: Bettine Ortmann (beor@kea.dk)

Projektet var inspireret af en iagttagelse blandt undervisere, at selvom onlinehandlen fortsat steg, så dukkede der flere tillokkende butikker op i gadebilledet med supplerende tilbud til de varer de solgte – fx yogaundervisning (LuluLemon) og at lave sin egen is (Magnum).

Udvikling og implementering af Kliniske Retningslinjer for Optometri i Danmark

En klinisk retningslinje defineres som ”systematisk udarbejdede udsagn, som kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om en passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer”. Det systematiske henviser til, at indholdet i en klinisk retningslinje baserer sig på den bedst tilgængelige viden, altså evidens. De kliniske retningslinjer bygger bro mellem forskning og klinisk praksis og sikrer patienten/borgeren behandlingstilbud af ensartet høj faglig kvalitet. Samtidig bliver det lettere for andre sundhedsprofessioner at forstå de undersøgelsesmetoder, som optikere og optometrister benytter i dagligdagen. På baggrund af de indledende samtaler med de andre nordiske lande, er det sammen med optikerforeningens fagudvalg prioriteret at starte med følgende emner: Journalføring Optometristens rutineundersøgelse Produktion, tilpasning og udlevering af optiske hjælpemidler Arbejdsbriller (occupational optometry) Tilpasning og kontrol af kontaktlinser Undersøgelse af patienter med katarakt Planen er at udarbejde udkast til de enkelte kliniske retningslinjer og dernæst komme udkastet i høring hos relevante sundhedsfaglige interessenter (eksempelvis uddannelsesinstitutioner inden for optometri og synsvidenskab samt klinikere med speciale inden for retningslinjens overordnede emne). Efter høringsperioden og den tilhørende revideringsproces, vil de kliniske retningslinjer blive vedtaget af Dansk Selskab for Optometris bestyrelse. Foreløbigt udkast til retningslinjer: Den optometriske synsundersøgelse (Dansk Selskab for Optometri) Samarbejdspartnere: Dansk selskab for optometri Optikerforeningen (Der samarbejdes bevidst ikke med bestemte butikskæder, da retningslinjerne udvikles til hele branchen) Undervisning: Dansk Selskab for Optometri står for undervisningen i de kliniske retningslinjer efterhånden som de publiceres. Formidling: I en artikel i branchens fagblad ”Optikeren”, skrevet af formand for Dansk Selskab for Optometri, Heidi Buchholt, er den første kliniske retningslinje publiceret. Det signalerer en evidensbaseret tilgang til vores arbejde, og at optometri er en sundhedsprofession. Det bidrager til øget anerkendelse blandt andre sundhedsprofessioner (herunder læger og øjenlæger) og sundhedspolitikere. Kontaktperson Kjersti K. Lindblad (kkli@kea.dk)

I modsætning til de andre skandinaviske lande så har Danmark ingen kliniske retningslinjer inden for optometriområdet, så projektets formål er derfor at udarbejde og implementere disse. 

MATBridge

Projektet skal byge bro mellem allerede etablerede materialedatabaser med pålideligeecodata og databaser/biblioteker, der indeholder nyere materialer udeneco-data. På denne måde kan brugeren udføre et bedre produktdesign baseret på beslutninger, hvor der er et kvantificeret, evidensbaseret sammenligningsgrundlag. Både produktudvikler og designer kan således bedre træffe beslutninger omkring det miljørigtige design, datraditionelle designprocessornormaltkan fastlægge op til 80% af et produkts miljøbelastning i hele sin levetid. Projektet udføres af to lektorer og to adjunkter på KEA, derudskillerberegningsgrundlaget fra software,der typisk anvendes i industrien. Underviserne udvikler selv den centrale del af værktøjet,der gør det muligt atintegrereflere og nyedata. Datafra materialer, der afviger fra de kendte materialer, der allerede anvendes i industrien. Studerendes bidragiprojektet Nyedata indsamles i samarbejde med studerendefraTEKNIK, der måler ogindsamlerrelevante data om nye elleralternative materialer.I arbejdet med problemstillinger relateret til udvikling af det digitale værktøjindgårfageneSustainabilityin productdevelopment,Innovation for the greeneconomy,Construction andsustainabilitypåuddannelsenProduktionsteknologogpåProduktudvikling og tekniskintegration. Dette har indtil videreresulteret i skabelsen affleredesignværktøjer, der bidrager til indsamling af empiri. Toaf dedigitaledesignværktøjerfokuserer påselvebrugerrejsen og oplevelsenmed at kunne effektivisere og eksekvere designbeslutningerviaforskelligeplatformeog User Interfaces. Et andetafdesignværktøjernehar til formål at validere enanalytiskmetode til at laveetkvantificeretoverslag på alternative materialers miljøpåvirkning. Værktøjet samler miljødata fra sekundære kildersamtdata, som man selv har målt i laboratoriet.På det grundlagbliver der lavetet overslag på materialets miljøpåvirkning målt på indlejret energi samt CO2 aftryk. Dialog med aftagerfeltet Via etsurveyhar vi kortlagt, hvilken viden og færdigheder om miljødrevet design, vores aftagervirksomheder efterspørger.I forlængelse af denne,blevder lavet etlitteraturstudieomhvilke kompetencer, der er vigtige i undervisning ipraktisk eksperimentel bæredygtighed.Begge undersøgelserviste, at der mangler viden om, hvordan viarbejdereksperimentelt og analytisk på samme tid, når man vil minimere materialers samlede miljøpåvirkninger. Formidling af resultaterne: Hovedresultaterne er endnu ikke formidlede, mendesignværktøjerneer udgivet som en del afetundervisningsværktøj påProduktionsteknolog-uddannelsen (Akademi uddannelse) og Produktudvikling og Teknisk Integration (Professionsbachelor). Kontaktpersoner KristianColvey(kric@kea.dk) Dina Jacobsen(dinj@kea.dk) Christian Lystager(cly@kea.dk) Jon Emil Stenz (joes@kea.dk)

Projektets formål er at udvikle et digitalt værktøj, der kan øge bæredygtigheden i produkter.