Pilotworkshop i 3D VP med deltagere fra den danske modebranche. Credits: Foto: Magnus Jølnæs Jacobsen.

Underviserne på KEA Design satte sig for at undersøge 3D virtuel prototyping, og hvordan teknologien kan integreres på fashion-uddannelserne og i den danske modebranche.

Projektet var inspireret af en iagttagelse blandt undervisere, at selvom onlinehandlen fortsat steg, så dukkede der flere tillokkende butikker op i gadebilledet med supplerende tilbud til de varer de solgte – fx yogaundervisning (LuluLemon) og at lave sin egen is (Magnum).