Drømmer du om at iværksætte gennem kreativitet og innovation?

Entreprenørskab og Design (tidl. E-designer)
Erhvervsakademi Se studieordningen
2 år (120 ECTS) Ansøgning 15.3Som studerende på uddannelsen Entreprenørskab og Design, kommer du til at arbejde ud fra en designcentreret og entreprenøriel tankegang, som gennem hands-on og samarbejde med virksomheder skaber nye forretningsmuligheder.
Med udgangspunkt i uddannelsens tre overordnede fagområder, designprocesser, forretningsprocesser & kultur, lærer du at facilitere og varetage innovative opgaver fra ideudvikling af produkter, processer, services, forretningsmodeller, til implementering af koncepter.
Det første studieår består af obligatoriske fag.
På 3. semester vælger du mellem forskellige valgfag og på 4. semester skal du i praktik samt lave dit afsluttende eksamensprojekt.
Det gode ved det her studie er, at man lærer at igangsætte og organisere nye idéer.
Det kræver indsigt i kultur, trends, innovation, forretningsforståelse og ledelse – men det teoretiske er kun halvdelen. Opgaven er på et helt praktisk plan at få de her ting til at gå op i en højere enhed. Ellers bliver den gode idé jo ikke til virkelighed.

Studiets indhold og opbygning
På uddannelsen Entreprenørskab og Design kommer du til at arbejde kreativt og innovativt med designprocesser med henblik på at nå frem til økonomisk bæredygtige forretningskoncepter og -løsninger.
Entreprenørskab og Design er en erhvervsakademiuddannelse, der tager to år og er normeret til 120 ECTS.
Gennem en kombination af design og business, praktisk metode og samarbejde med virksomheder bliver du klædt på til at skabe konkrete produkter og koncepter.
Du uddanner dig til at blive iværksætter inden for livsstil og design eller til at arbejde in-house med design og udviklingsprocesser.
På de første to semestre får du undervisning indenfor følgende fagområder:
- Designprocesser
- Produktudvikling
- Visualisering
- Virksomhedsøkonomi og forretningsmodeller
- Markedsføring
- Organisation, ledelse og projektstyring
- Forretningsinnovation
- Kultur og trends
- Kommunikation
På 3. semester kan du vælge mellem en række valgfag, som giver dig mulighed for at specialisere dig inden for et givent interesseområde, eller du kan vælge et helt semester på udveksling i udlandet på en international uddannelsesinstitution.
Praktik
På 4. semester kommer du på et praktikophold i en virksomhed. Her kan du afprøve dine kompetencer indenfor entreprenørskab og design og få brugbare erfaringer med arbejdslivet i praksis. På den måde har du allerede som studerende på uddannelsen grundlagt et netværk og en praksisnær tilknytning til erhvervslivet.
Alt afhængig af hvor du kommer i praktik, kan du komme til at arbejde med at:
- Idé- og konceptudvikle
- Udføre grafisk arbejde, herunder layout og billedbehandling
- Lave markedsresearch og konkurrentanalyse
- Udarbejde en markedsføringsanalyse
- Udføre kommunikationsopgaver
- Lave moodboards, prototyper, mock-ups og storyboards
- Assistere i projektstyring
- Arbejde som trendspottere
- Foretage brandanalyse
- Arbejde med innovation
KEA har en praktikkoordinator knyttet til alle studerende, der hjælper dig med praktiske spørgsmål omkring den praktikplads, som du selv skal hjælpe med at finde. Der er aktuelt et stort udbud af praktikvirksomheder.
I løbet af din uddannelse kommer du til at besøge både virksomheder og kulturinstitutioner, og i forbindelse med praktik er der mulighed for at besøge virksomheder i udlandet.
Mere information
Hvis du vil vide mere i detaljer om uddannelsen og fagene, kan du læse om det i studieordningen.
Labs og værksteder
På KEA finder du labs med masser af maskiner og udstyr, du kan bruge i løbet af din uddannelse. Her er 3d-printere, CNC-fræsere, podcast-studie, VR-briller og meget mere.
Labs for alle studerende på KEA
-
Circular Lab
Circular Lab arbejder med materialer og nye forretningsideer med et cirkulært mindset.
Circular Lab er et nyt lab på KEA og er under udvikling.
Som en del af Circular Lab finder du Material ConneXion. I Material ConneXion finder du fysiske prøver, udvikling og information om de nyeste materialer.
-
Lab 16
Lab 16 er et prototypeværksted indenfor AM/3D print og SMD Elektronik.
Lab 16 specialiserer sig i AM/3D print og SMD Elektronik, men har også en bred vifte af prototype/produktionsmaskiner som laser cutter, CNC-fræsere, sprøjte støber og printer cutter.
Lab 16 er for studerende, alumner og samarbejdspartnere.
UDSTYR OG MASKINER
I Lab 16 kan du fx finde:
- Air Brush
- 3D printere
- 3D scanner
- Sticker printer
-
Maker Lab
Maker Lab er et prototypeværksted for KEAs studerende, undervisere og medlemmer af samarbejdende institutioner.
Studerende på KEA kan bruge Maker Lab i samspil med projekter og aktiviteter i løbet af deres uddannelse.
UDSTYR OG MASKINER
I Maker Lab kan du fx finde maskiner til:
- Laserskæring
- 3D print
- CNC fræsning
- Digital tekstilprint
- Serigrafi
- Folieprint/-skæring
-
Tech & Story Lab
Tech & Story Lab er et lab med fokus på ny teknologi for KEAs studerende, undervisere og øvrige ansatte.
I Tech & Story Lab kan du eksperimentere med ny teknologi og på egen hånd lære at arbejde med forskelligt udstyr. Vi har alt lige fra kameraer, mikrofoner og lysudstyr til VR-gear, AI-teknologier, RaspberryPi’s og meget mere.
Derudover har Tech & Story Lab et podcast studie og mange andre spændende faciliteter på vej.
UDSTYR OG MASKINER
I Tech & Story Lab kan du fx finde udstyr indenfor:
- Foto/Lyd/Video
- Kunstig intelligens
- Virtual Reality
- IoT (Internet of Things)
- Computere og mobile enheder
KEA ER EN LEGEPLADS, ET FÆLLESSKAB OG MASSER AF ANSVAR
Du har uendeligt mange muligheder som studerende på KEA.
Værksteder med alt fra CNC-fræsere over de vildeste 3D printere til overflod af digitalt isenkram. Vi har nordens største materialebibliotek. Vi har hyggekroge, bibliotek, møderum, tagterrasser, cafeer og barer.
På KEA er der en ny udfordring rundt om hvert eneste hjørne.
Vi håber, du vil bruge løs af alle mulighederne for kreativitet, fordybelse, udvikling og samvær
Studieform
Undervisningen på uddannelsen giver dig en bred værktøjskasse, der rummer de basisværktøjer, du skal brug på vejen fra idé til færdigt koncept/event/produkt.
Entreprenørskab og Design-uddannelsen er problemløsende, projektorienteret, erhvervsrettet og virkelighedsnær. Vi ønsker at konfrontere dig som studerende med virkeligheden.
Praksis- og problemorienteret betyder for os, at vi laver projekter, der tager udgangspunkt i rigtige cases, som ofte er i samarbejde med virksomheder, der har konkrete problemstillinger, der skal løses.
Det betyder også, at vi opfordrer dig som studerende til at indgå samarbejder med virksomheder og iværksættere. Dette foregår gennem praktikken, praktiske øvelser og projektarbejde, hvor du som studerende opnår en individuel og erfaringsbaseret læring gennem 'learning by doing.'
Entreprenørskab og Design-uddannelsen indeholder ofte gruppearbejde som arbejdsform i projektforløbene. Formålet er at træne dine samarbejdskompetencer, afspejle den faglige praksis og at lære at arbejde i et format, der er relevant på et tværfagligt studie som Entreprenørskab og Design.
På Entreprenørskab og Design benytter vi os af forskellige måder at sammensætte grupper på i de forskellige projekter. Gruppernes sammensætning afhænger dels af, hvornår på studiet, projektet er placeret, dels af hvilken type, det er. Særligt i starten af uddannelsen sammensætter vi grupper ud fra den enkeltes "Creative Problem Solving Profile", som vi bruger til at styrke gruppernes samarbejdskompetencer og professionelle tilgang til problemløsning.
Hvad kræver det at gå på KEA?
En uddannelse er mere end bare at møde op til og deltage i undervisningen. Studieaktivitetsmodellen viser dig, hvad der som minimum forventes af dig som studerende på KEA.
Uddannelserne på KEA er fuldtidsuddannelser, hvilket betyder, at du skal regne med i snit at bruge ca. 43 timer om ugen på din uddannelse. Den tid er delt op i forskellige aktiviteter, som fx undervisning og forberedelse.
Læs mere om studieaktivitetsmodellen
På denne side kan du også få tips til at planlægge din tid, mens du studerer på KEA.
Samarbejde med erhvervslivet
På uddannelsen i Entreprenørskab og Design har du mulighed for at komme helt tæt på den branche, du skal arbejde i efter endt uddannelse.
I selve undervisningen kommer du tæt på virksomheder, da flere projekter bliver koblet op på virksomhedssamarbejder med problemstillinger, man løser for en rigtig kunde. Derudover kobles al teori med praksisnære eksempler fra erhvervslivet. De virksomheder uddannelsen samarbejder med kommer fra vidt forskellige brancher og har aldrig den samme problemstilling. Du vil derfor opleve en stor diversitet i opgaverne og hvordan disse skal løses.
Udover projekterne i undervisningen og din praktiktid har du også mulighed for at samarbejde med erhvervslivet i forbindelse med dit afsluttende projekt.
På uddannelsen har de studerende fx arbejdet sammen med:
- Tim Vladimirs Køkken
I størstedelen af et semester skulle de studerende lave et nyt koncept til nytårsmenuen (take away). De skulle gentænke alt fra målgruppe til emballage. - 48 timers festival
De studerende skulle lave en række fyrtårne, som blev placeret på udvalgte steder i forbindelse med 48 timers festivalen, som finder sted på Nørrebro. De studerende skulle i grupper udvikle, bygge og opstille fyrtårnene, som både bruges til at gøre opmærksom på festivalen inden og er aktive under festivalen.
Nyheder fra uddannelsen
Karriere og fremtid
Du kan blive eventdesigner, iværksætter, projektkoordinator, designassistent, grafisk designer, visual merchandiser, trendspotter og meget mere.
Entreprenørskab og Design er en uddannelse, hvor du uddanner dig i at se muligheder, lave koncepter, som du sætter i værk på en måde, som man handler på. Du lærer at handle og være proaktiv - at blive handlekraftig.
Som færdiguddannet kan du arbejde som intraprenør i en virksomhed, eller måske starte din helt egen virksomhed. Studiet klæder dig på til at se nye muligheder, nye processer, nye måder at se tingene på - og at skue ud over det, der ligger lige for.
Uddannelsen giver færdigheder inden for design, innovation og basal forretningsforståelse.
Dimittender fra uddannelsen går typisk to veje:
- Enten bliver de ansat bag kulissen i den kreative branche - fx med eventdesign, iværksætteri, projektkoordinering, designassistance, grafisk design, visual merchandising, trendspotting.
- Eller også bliver de iværksættere og starter egen virksomhed op. Omdrejningspunktet på uddannelsen er at være skabende og udviklende.
Løn og ledighed
Du kan finde information omkring løn og ledighedstal for nyuddannede fra Entreprenørskab og Design på UDDANNELSESZOOM.DK.
Uddannelseszoom har også mange andre interessante informationer omkring uddannelsen og jobmulighederne, og du kan sammenligne uddannelsen med andre uddannelser.

Læs videre
Med en uddannelse indenfor Entreprenørskab og Design kan du tage en top up-uddannelse, der varer halvandet år, så du får en professionsbachelor (PBA). Du kan tage top up-uddannelser flere steder på Sjælland - på KEA eller hos andre erhvervsakademier.
Design og Business
Digital konceptudvikling
PBA Innovation og Entrepreneurship
- Læs mere på ug.dk
- Læs på CPH Business
- Læs på Zealand
Du kan kontakte studie- og karrierevejlederen, hvis du ønsker vejledning omkring opbygningen af det danske uddannelsessystem og omkring generelle muligheder for videre- og efteruddannelse.
Adgangskrav
Vil du søge ind på Entreprenørskab og Design, skal du opfylde vores adgangskrav. Du kan læse nærmere om, hvilke krav der er i punkterne nedenfor.
ADGANGSKRAV FOR OPTAGELSE PÅ KEA
-
Adgang via gymnasial eksamen
Du skal have bestået Engelsk C og Matematik C for at kunne søge ind på uddannelsen, hvis du kommer fra en gymnasial uddannelse.
Bemærk, at KEA har et højere lokalt adgangskrav end Engelsk C, se mere nedenfor.Du skal desuden bestå optagelsesprøven for at komme ind på uddannelsen. Det er resultatet af din optagelsesprøve, der er afgørende for, om du bliver tilbudt optagelse på uddannelsen.
Specifikke adgangskrav: Engelsk C og Matematik C
Lokale adgangskrav: Engelsk B eller engelskkundskaber svarende til Engelsk BLæs mere om det engelske sprogkrav på en række af KEAs danske uddannelser
-
Adgang via relevant erhvervsuddannelse
Hvis du har en af følgende erhvervsuddannelser og har bestået Engelsk B, eller har engelskkunskaber svarende til Engelsk B, kan du søge ind på uddannelsen:
- Beklædningshåndværker
- Boligmontering (autosadelmager og møbelpolstrer)
- Bygningssnedker
- Detailhandel (med specialer)
- Digital media
- Eventkoordinator
- Grafisk tekniker
- Guld- og sølvsmed (med specialer)
- Handelsuddannelsen (med specialer)
- Maskinsnedker
- Mediegrafiker (trin 2 hvis gl. Ordning)
- Møbelsnedker og orgelbygger
- Skiltetekniker
- Snedker (med specialer)
- Teater-, event- og av-tekniker
- Teknisk designer
Du skal desuden bestå optagelsesprøven for at komme ind på uddannelsen. Det er resultatet af din optagelsesprøve, der er afgørende for, om du bliver tilbudt optagelse på uddannelsen.
Lokale adgangskrav: Engelsk B eller engelskkundskaber svarende til Engelsk B
Læs mere om det engelske sprogkrav på en række af KEAs danske uddannelser
-
Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse
Hvis du har fuldført en erhvervsuddannelse med en normeret varighed på 3 år eller mere (som ikke er nævnt på listen ovenfor), skal du have bestået Engelsk C og Matematik C for at kunne søge ind på uddannelsen.
Bemærk, at KEA har et højere lokalt adgangskrav end Engelsk C, se mere nedenfor.Du skal desuden bestå optagelsesprøven for at komme ind på uddannelsen. Det er resultatet af din optagelsesprøve, der er afgørende for, om du bliver tilbudt optagelse på uddannelsen.
Specifikke adgangskrav: Engelsk C og Matematik C
Lokale adgangskrav: Engelsk B eller engelskkundskaber svarende til Engelsk BLæs mere om det engelske sprogkrav på en række af KEAs danske uddannelser
-
Optagelse med særlig tilladelse
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du søge om optagelse med særlig tilladelse på baggrund af en individuel konkret vurdering (IKV).
I en IKV vurderer KEA, om dine samlede kompetencer kan sidestilles med opfyldelse af de formelle adgangskrav til uddannelsen. Du skal dokumentere kompetencer, der kan sidestilles med opfyldelse af de formelle adgangskrav, og du skal dokumentere, at du opfylder de specifikke adgangskrav og det lokale krav om bestået engelsk B.
Hvis du ønsker at søge om optagelse med særlig tilladelse, skal du overholde følgende ansøgningsfrister:
- Sommeroptag: 15. marts kl. 12.00
Nedenfor kan du læse mere om ansøgningsprocessen samt finde ansøgningsskemaet til IKV:
Studiestart på uddannelsen
Der er studiestart på uddannelsen d. 21. august 2023.
Optagelse
Hvis du vil søge ind på Entreprenørskab og Design, kan du læse mere om hvordan du ansøger og hvad processen er nedenfor.
KRITERIER FOR OPTAGELSE PÅ KEA
-
Sådan ansøger du
Uddannelsen er tilsluttet den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse i kvote 2. Ansøgningsfristen er 15. marts, kl. 12.00.
Du skal søge elektronisk på: www.optagelse.dk. Alle bilag til din ansøgning skal indsendes samtidig med ansøgningen og senest på dagen for ansøgningsfristen.
Du skal ikke vedhæfte en motiveret ansøgning eller dokumentere andre kvote-2 aktiviteter. Det er resultatet af optagelsesprøven, der er afgørende for, om du bliver tilbudt optagelse på uddannelsen.
Alle, der opfylder adgangsbetingelserne, skal deltage i en optagelsesprøve.
Optagelsesprøven skal løses online. Prøven består af forskellige opgaver, og din løsning af optagelsesprøven skal vise din kreativitet og innovationsevne samt evne til at arbejde ud fra et givent inspirationsmateriale.
Optagelsesområdets nr.: 73610
-
Adgangskvotient
100% kvote 2
-
Ansøgningsfrist
Der er kun sommeroptag på uddannelsen.
Du kan søge ind fra 1. februar.
Uddannelsen kan kun søges i kvote 2. Fristen for kvote 2 er den 15. marts kl. 12.00.
Husk at du skal bestå optagelsesprøven for at kunne komme ind på uddannelsen.
Alle ansøgere skal ansøge online på www.optagelse.dk. Alle bilag til din ansøgning skal indsendes samtidig med ansøgningen og senest på dagen for ansøgningsfristen.
-
Optagelsesprøve
Optagelsesprøven skal løses online.
Prøven består af forskellige opgaver, og din løsning af optagelsesprøven skal vise din kreativitet og innovationsevne samt evne til at arbejde ud fra et givent inspirationsmateriale.
Læs mere om optagelsesprøven og optagelsesprocessen
Vigtige datoer
15. marts 2023 kl. 12: Deadline for ansøgning om optagelse på www.optagelse.dk
Marts-april 2023: Du skal tage vores optagelsesprøve via WISEflow. Du får adgang til optagelsesprøven den 31. marts kl. 12 og du skal aflevere din besvarelse senest den 11. april kl. 12.
28. juli 2023: Du får svar på, om du er optaget.
-
Overførsel
Du kan efter, at du har gennemført 1. studieår søge om overførsel fra en anden uddannelsesinstitution ved at udfylde og indsende dette skema.
Du kan læse mere om overflytning på siden om Ansøgning og optagelse
-
Kandidatreglen
Hvis du har gennemført en kandidatuddannelse, kan du kun optages på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, hvis der er ledige pladser. Dette gælder, uanset om der er tale om en dansk eller en udenlandsk kandidatuddannelse.
Du kan søge om dispensation for kandidatreglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Fristen for at søge om dispensation for kandidatreglen er 15. marts kl. 12.00 (sommeroptag)
-
genoptagelse/genindskrivning
Såfremt du tidligere har været indskrevet på en uddannelse – enten på KEA eller et andet erhvervsakademi – og ønsker at fortsætte på den samme uddannelse, gælder der særlige procedurer, afhængigt af din situation.
Læs mere her
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om, hvordan du søger ind, merit, overflytning til KEA m.m., så kan du blive klogere på Ansøgning og optagelse
Overvejer du at søge ind?
Vi holder altid åbent hus den sidste onsdag i februar og den første onsdag i november.
Kontakt
Har du spørgsmål til uddannelsens indhold, kan du kontakte vores studievejledere. Er dine spørgsmål af mere praktisk karakter omkring fx ansøgning og optagelse, så sidder KEA Optag klar til at hjælpe dig.
Spørgsmål om optagelse og ansøgning
Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 46 46 07 00.
Du kan ringe mandag-fredag kl. 10-12.
Spørgsmål om studievalg, studieforløb og karrierevalg
Kontakt studievejledningens callcenter på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 46 46 00 62 i telefontiden: mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 10 og 12. Vær opmærksom på, at studievejlederne varetager telefonen på skift i callcenteret, og det er derfor ikke sikkert, at du kan få fat i en specifik studievejleder samme dag.

Få svar i vores FAQ
Hvis du har generelle spørgsmål om at læse på KEA, kan du måske finde svar i vores FAQ. Der findes svar på de mest stillede spørgsmål om ansøgningsfrist, optagelse, studieforløb m.m.
Praktisk information
Her har vi samlet en masse praktiske informationer om Entreprenørskab og Design
Praktisk info om uddannelsen
-
Sprog
Uddannelsen udbydes på dansk.
-
Studiested
Undervisningen på uddannelsen foregår på:
Campus Guldbergsgade
Guldbergsgade 29N
2200 København N -
Studiestart
Der er studiestart på uddannelsen i august.
Du kan altid finde den præcise dato under Studiestart på uddannelsen.
-
Økonomi
Uddannelsen er SU-berettiget
-
Udgifter
Du skal regne med at bruge ca. 1500 kr. per semester på undervisningsbøger og materialer.
Derudover skal du medbringe egen computer, der har følgende programmer installeret:
- Creative Suite® 6 Design & Web Premium
- Microsoft® Office 2010
-
Studieordning
Se tidligere studieordninger
Du kan finde tidligere studieordninger i vores arkiv over studieordninger
-
Ordensregler
KEA har et sæt overordnede regler for adfærd, som gælder for alle.
-
Diploma Supplement
KEA udsteder automatisk Diploma Supplement som tillæg til eksamensbeviset for alle afsluttede uddannelser fra KEA.
Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelser.
Diploma Supplementet skal fremme den internationale mobilitet og uddannelsernes gennemsigtighed ved at give færdiguddannede fyldestgørende dokumentation for den uddannelse, de har gennemgået, herunder oplysninger om indhold, omfang, niveau og erhvervsmæssige sigte.
Desuden indeholder Diploma Supplement en beskrivelse af KEA og det danske uddannelsessystem.