Vil du levere optimale energiløsninger? Så lær at forstå, hvordan energi skabes, transporteres og lagres.

Energifysik og energisystemer (Fag A)
Obligatorisk fag
10 ECTS
Download studieordningen
Kommende hold:
27. august 2025
Kl. 08:30-15:30
København NV
Fremmøde
DKK 9.000 momsfri
9 undervisnings­ dage

Efter forløbet kan du beregne energiomsætning. Du kan udvælge energibærere, energikilder, energilagre samt energimaskiner og -anlæg ud fra dine beregninger. Desuden kan du argumentere for dine valg overfor dine kunder og andre interessenter.

De færdigheder, som du får gennem forløbet, er helt grundlæggende, hvis du skal bidrage til at levere fremtidens energiløsninger.

Du lærer at indgå i tværfagligt samarbejde om de mest effektive løsninger indenfor energiomsætning og -lagring. Med andre ord bliver du klædt på til at fungere som del af en organisation og et team.

Desuden lærer du at finde og anvende ny viden om energiformer og brug af energi, herunder energilagring. På den måde kan du selv fremtidssikre din uddannelse ved at holde dig opdateret.

Gennem forløbet lærer du både at forstå traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder. Du lærer også om relevant termodynamik, grundlæggende vvs- og elteknik samt relevant matematik og fysik.

Garanteret oprettelse

På dette fag er der garanteret oprettelse af vores hold. Det betyder, at når du tilmelder dig, kan du være sikker på, at holdet bliver oprettet.