JunkFood, startet af Michelinkokken Rasmus Munk fra Alchemist er beviset på, hvor stor en forskel et varmt måltid kan gøre. Studerende fra Marketing & Communication Design har udviklet en række koncepter og kampagner, der skal hjælpe med at øge kendskabet og skaffe erhvervspartnere.

Under Corona startede Michelinkokken Rasmus Munk fra restaurant Alchemist Junkfood, som hver dag leverer over 300 varme måltider til gadens folk i København fordelt på 11 herberger og væresteder. Maden er lavet fra bunden af JunkFoods kokke, og er fyldt med næring tilpasset skrøbelige maver og sarte tænder. Måltiderne mætter ikke bare. De skaber stabilitet, nedbringer mængden af vold og konflikter og vigtigst: De giver en følelse af at have en plads i samfundet.

Skærmbillede 2023 04 18 kl. 10.40.13”Det varmer, at der står mennesker og laver mad til én,” som Jimmy på 54 år siger.

Danmarksmester i rester

JunkFood vækster og udvikler sig løbende, men bad de studerende på 4. semester på Marketing & Communication Design om hjælp til blandt andet at øge kendskabet til JunkFood generelt samt sikre nye fastbetalende erhvervspartnere, som kan implementere partnerskabet i deres CSR-strategi.

Og de studerende var dygtige. Virkelig dygtige, lyder det fra Jeanette Duus, daglig leder hos JunkFood:

”Deres løsninger var meget professionelle – og holistiske. Det er tydeligt, at de har forstået konteksten og sat sig ind i den. Deres løsninger og forslag var desuden meget mere konkrete, end jeg havde turdet håbe på. Det er absolut brugbart her og nu, og der er mange kampagner og aktiviteter, som vi kan gemme i en idébank til senere brug.”

Jeg er forundret over, at man kan få så meget kvalitet og kompetencer ind i de studerende på så relativt kort en uddannelse.

 

Noget af det der vakte begejstring hos Jeanette Duus, var et Danmarksmesterskab i madspild med en kendt kok og unge på kanten i køkkenet.

”Kampagnemæssigt er den nem at iværksætte, og jeg tror, vi kan få god presse på den. En af hovedopgaverne til de studerende var at øge vores kendskabsgrad, og jeg tror mange kendte kokke ville være begejstrede for at stille op. Det er også skalerbart og kan gentages – når først konceptet er udarbejdet er det nemt at eksekvere år efter år. Og det er vigtigt, fordi vi ikke har ret mange administrationsressourcer.”

Kommunikation der giver reflektion

I den anden ende af spektret havde en af grupperne brugt spørgsmålet ’Har alle ret til et måltid?’ i en SoMe-kampagne, og det satte noget i gang.

”Det er en form for kommunikation, der giver anledning til mere refleksion, end vi gør i dag. Er det et fælles ansvar, at alle får mad hver dag? Hvis man ser sådan et opslag, så vil det give anledning til overvejelser,” siger Jeanette Duus.

Skærmbillede 2023 04 18 kl. 10.55.51Gruppe E3 foreslog blandt andet en food truck og hele deres kampagne var i det hele taget enormt godt tænkt, ifølge Jeanette Duus:

”En food truck kan stilles op anywhere. Helt lavpraktisk kan du servere suppe, hvis det pludselig bliver koldt, men den kan også bruges til events såsom Folkemødet og festivaler, hvor den vil skabe awareness. Og så er det noget, vi kan søge penge til hos en fond. Når folk køber et måltid, får de en kvittering med en scanningskode, hvor de kan læse om, hvordan dette måltid samtidig giver måltider til gadens folk.”

Frokost på Victor som springbræt

Skærmbillede 2023 04 18 kl. 15.25.26Gruppen foreslog også et samarbejde med Sovino Group - som blandt andet ejer Cafe Victor, Geist og Fiat - som et middel til at skaffe flere betalende erhvervspartnere.

”Forslaget er meget gennemtænkt og vil kunne gavne os på mange parametre fra salg af fælles kogebog i restauranterne, til Mobilepay-mulighed på deres menukort som direkte donationer fra gæsterne og ikke mindst det faktum, at når vi hiver fat i virksomheder for et muligt samarbejde, vil vi allerede vil være i deres bevidsthed, hvis de har spist frokost på fx Victor,” siger Jeanette Duus.

Udover konkrete forslag og kampagner har hver gruppe udarbejdet en brand book samt stakeholder-analyse. Og JunkFood kommer også til at bruge kernesætninger fra de forskellige brand books. Det kunne fx være Gruppe D4 og deres ”Vi ønsker at nå endnu flere udsatte - ét måltid ad gangen.”

Jeanette Duus håber, at det ikke er sidste gang JunkFood samarbejder med KEA-studerende:

”Jeg er forundret over, at man kan få så meget kvalitet og kompetencer ind i de studerende på så relativt kort en uddannelse.”

 

Gruppe D4 bestod af Christina Thinggaard, Clara Stampe Persson, Mathilde Jensen, Smilla Hertz og Sofie Winther.

Gruppe E3 bestod af Alberte Heglund Veje, Emilie Marie Helene Wagner, Laura Pilegaard Michelsen, Luna Roberta Stauning Klestrup og Nicoline Wirenfeldt Kristensen.