Tendensanalysen 2024: Et unikt indblik i virksomhedernes arbejde med bæredygtighed

Hvordan skal man som virksomhed navigere i de mange begreber indenfor bæredygtighed, hvilke certificeringer skal man satse på og hvilke lovkrav kommer der?

Det er lidt en jungle for de fleste virksomheder, men kan være ekstra uoverskuelige som SMV og nystartet virksomhed, der ikke har en særskilt bæredygtighedsafdeling.

Tendensanalysen giver et godt overblik og mulighed for at lære af andre virksomheder og brancher.

Kortlægning af bæredygtighed i hovedstadsregionen

Fokus for Tendensanalysen er at kortlægge, hvordan virksomheder i KEAs mange aftagerbrancher arbejder med bæredygtighed. Det er der kun få, der tidligere har beskæftiget sig med, og ingen med hovedstadsregionen som fokus.

"Det hænger godt sammen med vores strategi om at være en vigtig stemme, der er tæt på virkeligheden og praksis i virksomhederne," siger Jens Barslund, ressourcedirektør på KEA.

Projektet har afsløret en række interessante tendenser, paradokser og forskelligheder. For eksempel er der stor forskel på, hvordan bæredygtighed implementeres i forskellige brancher. Eksempelvis er tekstilbranchen certificeringstung, mens den digitale branche stort set ingen certificeringer har.

Bæredygtighedens paradokser

En af de centrale udfordringer, som projektet har identificeret, er de mange paradokser, virksomheder står overfor i arbejdet med bæredygtighed.

For eksempel kræver digital teknologi ofte meget energi, selv når den bruges til at skabe energibesparelser. I byggebranchen er et grundlæggende paradoks, at renovering ofte er mere bæredygtigt end nybyggeri, men det er meget lettere, at opfylde bæredygtighedskrav med nybyggeri. Og i modebranchens ses et skifte fra at tale om ’bæredygtighed’ til ’ansvarlighed’ efter Ombudsmandens indskærpelse af greenwashing-regler.

På tværs af næsten alle brancher opleves det, at lovgivning og teknologiske krav kan spænde ben for bæredygtighed, og små virksomheder oplever ofte disse krav som forvirrende og ressourcetunge.

Men paradokser og bæredygtighed går hånd i hånd – det kan ikke løses. Sådan siger Rikke Albertsen, ph.d. på CBS, som er en af de gæsteundervisere, projektet har haft glæde af.

Hun har observeret, at virksomheder, der ignorerer bæredygtighedsparadokser, ofte klarer sig dårligere. I stedet handler det om at gå så dybt som muligt ind i disse paradokser for at finde brugbare løsninger. Altså væk fra ’enten eller’ og mod ’både og’.

KEAs forskning skaber værdi i virksomhederne

Et af KEAs strategiske mål er, at vores dimittender skal være i stand til at nytænke og designe bæredygtige løsninger, der bidrager til den grønne omstilling med afsæt i virksomhedernes konkrete udfordringer.

”Det er meget ambitiøst og forudsætter opdateret viden om, hvordan der arbejdes med bæredygtighed i de brancher KEA uddanner til – og måske endnu mere ambitiøst: Viden om hvordan der fremover kan og skal arbejdes med bæredygtighed," siger Jens Barslund, ressourcedirektør på KEA.

Forskning på erhvervsakademierne har ikke som på universiteterne en årtier tradition og praksis at trække på. Men tendensanalysen er netop et bud på, hvordan erhvervsakademiernes forskningsopgave kan løses.

Docent Jesper Balslev pointerer, at projektet endnu ikke er et fuldgyldigt forskningsprojekt, men kan blive det, ”når vi har fået udfordret vores setup af andre forskere, når datasættet bliver mere repræsentativt og når vi har analyseret dybere på data og interviews”:

”Der mangler forskning af den slags, som vi har et potentiale for at blive særligt dygtige til: at skabe viden om den professionelle praksis bag teoretiske og abstrakte forestillinger om teknologi og bæredygtighedsinitiativer.”

En viden som kommer både de studerende og danske virksomheder til gode.

Her kan du læse mere om Tendensanalysen og ikke mindst selve rapporten.