Karriereskift fra humaniora til IT-sikkerhed

Og der er brug for folk som ham. Ifølge Center for Cybersikkerheds vurdering, er truslen om cyberspionage mod Danmark ”MEGET HØJ”. 

Hvilken betydning uddannelsesskiftet har haft for Allan, er der da heller ikke den store tvivl om set i dét lys: 

"Uddannelsen har boostet min karriere helt sindssygt," fortæller han. 

Allan har oprindeligt læst humaniora og samfundsvidenskab, men endte med at arbejde i kokkebranchen. Han blev dog efterhånden træt af at være langt fra de jobs, som hans universitetsgrad egentlig på papiret gav adgang til.  

Så han begyndte at undersøge kurser og videreuddannelser for voksne. Her faldt blikket på IT-området: 

"Jeg synes dels IT-sikkerhed virkede spændende, og jeg kunne se, at der var stor jobsikkerhed." 

Både på en Akademiuddannelse i Informationsteknologi og en Diplomuddannelse i IT-sikkerhed ville han kunne tage ét fag ad gangen og på deltid om aftenen, så han fortsat kunne passe sit job ved siden af, og sikre familiens indtægt. 

Det så også lovende ud, at han kunne tag fag løbende, og opnå en fuld uddannelse i løbet af 2½ - 3 år.  

"Så jeg startede med at læse et par fag indenfor Akademiuddannelsen i Informationsteknologi, for at se om det var noget for mig med IT."

Det var det – og han fandt hurtigt ud af, at det skulle være indenfor IT-sikkerhed, så han skiftede og startede på Diplom i IT-sikkerhed. 

"I forhold til andre IT-fag gav det mere mening med min ikke-tekniske generalist-baggrund, fordi der her er mange interessante typer af jobs til folk som mig, der ikke har en oprindelig IT-teknisk baggrund," fortæller han.

Realkompetencevurdering som adgangsbillet 

Men hvordan kom Allan ind på uddannelsen, når han ikke havde en særlig teknisk tung IT-relevant baggrund? 

"Jeg kom ind via noget, der kaldes en realkompetencevurdering. Jeg havde haft to års arbejde som noget teknisk IT-supporter og haft nogle programmeringsfag, som var med til at give mig adgang."

Diplom i IT-sikkerhed kræver bl.a. 2 års relevant erhvervserfaring at komme ind på, så det at Allan havde nået at skaffe lidt relevant arbejdserfaring, var en hjælp.  

En realkompetencevurdering kan derudover udgøre det formelle bevis, man mangler, der anerkender ens relevante kompetencer, arbejdserfaring eller viden, som man ikke har et anerkendt eksamensbevis på. På den måde kan man fx få et adgangsbevis til en uddannelse, man ellers ikke har de formelle eksamenspapirer til at komme ind på. 

Økonomi og arbejdsgiveren 

I forhold til det økonomiske er Diplom i IT-sikkerhed en betalingsuddannelse, og derfor startede Allan med selv at betale for sine fag.  

Men eftersom han blev kaldt til den første jobsamtale ret hurtigt inde i uddannelsen, kunne han gå i dialog med sin kommende arbejdsgiver om sit ønske om videreuddannelse: 

"Jeg tror, jeg havde haft ét fag på Diplom i IT-sikkerhed, hvorefter jeg begyndte at sende jobansøgninger ud. Og så blev jeg ellers hevet til samtaler med det samme," fortæller han og fortsætter: 

"Jeg sagde allerede ved jobsamtalen, at det var vigtigt for mig, at min fremtidige arbejdsgiver kunne se mening i, at jeg færdiggjorde denne diplomuddannelse," fortæller han og uddyber: 

"Det hænger jo også sammen med, at de IT-specialister og de kompetencer, som forskellige organisationer har behov for lige nu, de er der simpelthen ikke. Så de bliver nødt til at tænke alternativt. Og i mit tilfælde fx investere i mig, og dermed samtidig i dem selv."

Det er en god idé for alle, mener han, og som forhåbentlig kan inspirere andre, der skifter spor som ham, til ikke at lade sig stoppe, men gå i dialog med en mulig fremtidig arbejdsgiver: 

"Man lægger jo sin egen tid i uddannelsen, så jeg synes egentlig, det er en sindssygt god deal for både arbejdsgiveren og deres medarbejder. Og det var de også fuldstændig enig i. De kunne se mit potentiale."

Det kræver en investering  

I løbet af 3 år tog han det ene fag efter det andet ved siden af sit job. Og det krævede en investering: 

"Når man har været på jobbet hele dagen, og så skal videre til uddannelse to gange om ugen direkte bagefter – det er ikke altid lige det, man har lyst til," fortæller Allan og fortsætter; 

"Selvfølgelig går der både aftener, weekender og måske nogle ferier på at læse eller at forberede sig til eksamen. Men det var meget individuelt, hvor meget os på holdet brugte af tid. Jeg kom fx ikke med en særlig tung IT-teknisk ballast. Mange af de andre var nogle, der havde været fx systemadministrator i 15 år eller lignende virkelig tunge tekniske baggrunde, så for dem var det helt sikkert en lettere arbejdsbyrde." 

Der var dog en masse hjælp at hente fra underviserne og de andre studerende på holdet, der var gode til at bl.a. at forklare, fortæller Allan.  

"Men i starten brugte jeg helt klart meget længere tid på forberedelse end fagene var berammet til, og også i forhold til de andre på holdet, for jeg kom jo ind på, kan man sige, røv-og-albuer," siger Allan. 

"Men jeg kunne godt klare mig. Det krævede dog, at jeg virkelig smøgede ærmerne op, og spidsede ører, når der blev slynget forkortelser og begreber rundt af de andre – ellers var jeg helt sat af. Men det blev lettere og lettere efterhånden, som jeg tog hele uddannelsen."

Hjemme-lab og hacking 

En af de ting der gør det lettere i løbet af uddannelsen er også, at man har et ’hjemme-lab’, som man bliver instrueret i at sætte op med maskiner derhjemme. Her kan de studerende øve sig og afprøve fx at hacke sig ind i systemer, forsvare dem og lave pen-tests. Det at lave praktiske set-ups går igen i stort set alle fag. 

"Et fag der var virkelig sjovt, var Penetrationstest. Her sidder man og leger med penetrationstest, dvs. man prøver at hacke sig ind på nogle maskiner, vi selv har sat op, som bevidst er gjort lidt sårbare." 

Et andet spændende fag, Allan fremhæver, er Softwaresikkerhed: 

"Man sidder bl.a. og kigger i gammelt C-kode, og det giver virkeligt et godt fundament for at forstå mange af de øvrige ting i uddannelsen. Fx hvordan man laver et Stack Overflow-angreb, og hvorfor man overhovedet kan lave det osv." 

Der er dog en masse andre fag på uddannelsen, som Allan også har fundet interessante undervejs, herunder IT-governance, hvor der også er et stort behov for IT-governance specialister. Fx i styrelser, ministerier og kommuner. Det har også givet job til Allan, som i dag arbejder med IT-governance i sit job som IT-security controller i en bank. 

Lige nu anslås det, at der akut mangler over 7.000 IT-specialister alene i IT-branchen.