Hackerangreb og stigende it-kriminalitet giver desperat mangel på it-sikkerhedsspecialister.
Diplomuddannelsen i It-sikkerhed er en erhvervsrettet videregående uddannelse målrettet ansatte i virksomheder og organisationer med en væsentlig anvendelse af it.
Uddannelsen er udviklet i samarbejde med brancheorganisationer og erhvervsliv for at imødekomme et stort og stigende behov for medarbejdere med specialiseret viden om it-sikkerhed.
Diplomuddannelsen i It-sikkerhed er en deltidsuddannelse, der løbende tilpasses udviklingen inden for it- og cybersikkerhed.
Indholdet i de enkelte fag vil løbende blive opdateret til at møde de it-udfordringer, som virksomhederne står overfor.