Til dig, der arbejder som koordinator og gerne vil udvikle og fremtidssikre dine kompetencer indenfor bæredygtighed og projektledelse. 

Bæredygtig projektledelse
Kommende hold:
6. februar 2025
Kl. 09:00-15:30
Hellerup
Fremmøde
DKK 10.000 momsfri
8 undervisnings­ dage
21. august 2025
Kl. 09:00-15:30
Hellerup
Fremmøde
DKK 10.000 momsfri
8 undervisnings­ dage

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling består af 17 mål og 169 delmål og er med sine ambitiøse målsætninger for alvor kommet på den globale udviklingsdagsorden. Målene handler i bred forstand om klima, sociale forhold og økonomi – og har væsentlig betydning for både virksomheder og mennesker.

Bæredygtighed ligger altså i tidsånden, men hvordan kan du som koordinator være med til at påvirke udviklingen i en positiv retning, og hvordan kommer du konkret fra en forståelse af FN's verdensmål til at kunne omsætte bæredygtige initiativer i praksis?

På dette fag sætter vi projektledelse i et bæredygtigt lys, så du som koordinator får redskaber til at kunne imødekomme og bidrage positivt til den bæredygtige dagsorden. Samtidig får du alle de klassiske og konkrete projektledelsesværktøjer indenfor projektledelse, projektstyring, agile projektformer og ressourceallokering.

Projektledelse er en efterspurgt kompetence hos fremtidens administrative medarbejdere, da evnen til at lede, koordinere og organisere opgaver fylder stadigt mere. Samtidig vinder den bæredygtige dagsorden indpas, hvilket skaber et behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i koordinerende og administrerende kernefunktioner indenfor forskellige typer af bæredygtige projekter.

Du undervises i, hvordan du agerer i forandringer, får kolleger og andre samarbejdspartnere med i processen, og hvordan du implementerer nye procedurer, bæredygtige initiativer og forandringer i organisationen og i virksomheden. Der vil være fokus på din rolle - fagligt som personligt - som koordinator og sparringspartner i forhold til din virksomheds bæredygtige agenda.