Til dig, der arbejder som koordinator og gerne vil udvikle og fremtidssikre dine kompetencer indenfor bæredygtighed og projektledelse.
Bæredygtig projektledelse
FN's verdensmål for bæredygtig udvikling består af 17 mål og 169 delmål og er med sine ambitiøse målsætninger for alvor kommet på den globale udviklingsdagsorden. Målene handler i bred forstand om klima, sociale forhold og økonomi – og har væsentlig betydning for både virksomheder og mennesker.
Bæredygtighed ligger altså i tidsånden, men hvordan kan du som koordinator være med til at påvirke udviklingen i en positiv retning, og hvordan kommer du konkret fra en forståelse af FN's verdensmål til at kunne omsætte bæredygtige initiativer i praksis?
På dette fag sætter vi projektledelse i et bæredygtigt lys, så du som koordinator får redskaber til at kunne imødekomme og bidrage positivt til den bæredygtige dagsorden. Samtidig får du alle de klassiske og konkrete projektledelsesværktøjer indenfor projektledelse, projektstyring, agile projektformer og ressourceallokering.
Projektledelse er en efterspurgt kompetence hos fremtidens administrative medarbejdere, da evnen til at lede, koordinere og organisere opgaver fylder stadigt mere. Samtidig vinder den bæredygtige dagsorden indpas, hvilket skaber et behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i koordinerende og administrerende kernefunktioner indenfor forskellige typer af bæredygtige projekter.
Du undervises i, hvordan du agerer i forandringer, får kolleger og andre samarbejdspartnere med i processen, og hvordan du implementerer nye procedurer, bæredygtige initiativer og forandringer i organisationen og i virksomheden. Der vil være fokus på din rolle - fagligt som personligt - som koordinator og sparringspartner i forhold til din virksomheds bæredygtige agenda.
Nyudviklet fag
Bæredygtig Projektledelse er særligt udviklet til Koordinatoruddannelsen, hvor du som koordinator får spidskompetencer til at styre og koordinere bæredygtige projekter. Fagets oprindelige titel er Projektledelse og det kommer oprindeligt fra Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion.
Ønsker du at tilmelde dig nogle af de andre fag på Koordinatoruddannelsen, kan du se, hvilke fag vi udbyder lige nu på uddannelsessiden.
-
Webinar: Koordinatoruddannelsen på KEA
20. november 2024 10:00
Indhold på faget
Indholdet har fokus på bæredygtige projekter, og hvordan du som koordinator kan omsætte verdensmålene i praksis på din arbejdsplads – både i forhold til klima, sociale forhold og økonomi.
I undervisningen kommer dette til udtryk ved oplæg fra gæstelærere i:
- FN’s verdensmål
- Cirkulær økonomi
- Den tredobbelte bundlinje
- Bæredygtige partnerskaber
- Bæredygtighed i projektplanen
- Grønne initiativer og målsætninger
- Motivation for bæredygtige projekter
- CSR kommunikation (corporate social responsibility)
- Overblik over certificeringer
Udbytte
På faget får du best practice fra en lang række virksomheder, der arbejder proaktivt med bæredygtighed.
I løbet af faget vil du desuden få:
- Udviklingsbaseret viden og forståelse for praksis og metoder indenfor bæredygtig projektledelse og projektstyring, herunder også aktive projektmetoder og eksempler fra virksomheder, der allerede er solidt forankret i arbejdet med den bæredygtige omstilling.
- Praksis og bredt udvalg af anvendte teorier/metoder indenfor bæredygtig projektledelse og projektstyring.
- Viden om etablering og udnyttelse af netværk og bæredygtige partnerskaber.
Underviser
Jane Roneklint er tidligere HR business-partner og i dag selvstændig konsulent og underviser. Hun har flere lederstillinger bag sig og har gennem tyve år arbejdet med organisationsudvikling og strategisk arbejde bl.a. med forandringsprojekter, uddannelse af medarbejdere og ledere samt rekruttering. Hun har specialiseret sig videre fra et overordnet perspektiv i form af strategi, mission, vision til det nære i gruppedynamikker og individers måder at agere på.
Som underviser veksler Jane konstant mellem teori og praksis, så dét der kan forekomme abstrakt, bliver lettere forståeligt. Det kan foregå ved eksempelvis øvelser, dialog og refleksion. Det er vigtigt for hende, at den studerende tager teorierne til sig, og omsætter dem i praksis på arbejdspladsen.
Praktisk info
Hvis du vil vide mere om faget, har vi samlet en masse information til dig her.
-
Målgruppe
Koordinatoruddannelsen er udviklet til dig, der arbejder som fx administrativ medarbejder, projektleder, koordinator eller sekretær.
Du har en koordinerende og planlæggende rolle, og færdes til dagligt i et tværfagligt miljø. Du trives med at have mange bolde i luften, og føler, du mangler formelle kvalifikationer til at synliggøre alt det, du kan og gør.
-
Undervisning
Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i deltagernes erfaringer. Undervisningen tager hensyn til forskellige læringsstile og tilbyder en bred variation af læringstilgange.
Vi underviser ud fra en praktisk orienteret tilgang med en masse varierede aktiviteter, hvor du bidrager med dine erfaringer og udfordringer fra din hverdag. Du får derfor let ved at overføre det du lærer direkte til din egen praksis.
-
Varighed
Et fag på 10 ECTS har typisk 8 undervisningsgange og derudover skal du beregne tid til læsning og forberedelse mellem undervisningsgangene.
På de enkelte hold kan du se, hvor mange undervisningsgange der er. Antallet af undervisningsgange kan variere afhængig af om undervisningen foregår om dagen eller om aftenen.
-
Niveau
Faget hører til Koordinatoruddannelsen, som er stykket sammen af fag fra flere forskellige akademiuddannelser. Uddannelsen er på akademi-niveau.
Akademiuddannelser er kortere videregående uddannelser, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS). En akademiuddannelse giver adgang til en diplomuddannelse.
-
Tilmeldingsfrist
Alle vores kurser og fag har tilmeldingsfrist 14 dage før startdato.
Det vil dog i nogle tilfælde stadig være muligt at tilmelde dig også efter tilmeldingsfristen. Hvis tilmeldingsknappen stadig er synlig, kan du nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser.
Vi vil dog altid opfordre dig til at tilmelde dig i så god tid som muligt.
-
Økonomisk tilskud
Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.
Få op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. fra Omstillingsfonden i 2023?
Du skal kunne nikke ja til følgende udsagn for at få del i pengene:
- Du er faglært, ufaglært, eller har en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse
- Du er i arbejde
Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.
Få nyhedsbrevet
Få inspiration om kurser, gratis webinarer og efteruddannelse indenfor ledelse.
Optagelseskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
Relevant uddannelse
- En gennemført erhvervsuddannelse
- Grunduddannelse for voksne
- Gymnasial uddannelse
- eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.
Relevant erhvervserfaring
Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:
- Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
- Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Kontakt vores studievejleder, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.
Faget Bæredygtig Projektledelse hedder oprindeligt Projektledelse og kommer fra Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. På Koordinatoruddannelsen er indholdet på faget målrettet til dig, der har en koordinerende og planlæggende rolle i dit arbejde.
Vær opmærksom på, at i tilmeldingen til faget og på dit eksamensbevis vil der blot stå Projektledelse.
Startdatoer
-
6. februar 2025
- Hellerup
-
DKK 10.000
- Mulighed for økonomisk tilskud:
● Kompetencefond
● Omstillingsfond (først til mølle)
Læs mere
- Tilmelding senest 23/01 2025
-
Holdtype:
Fremmøde undervisning - Undervisning:
06/02 2025 09:00-15:30, Klasseundervisning
13/02 2025 09:00-15:30, Klasseundervisning
20/02 2025 09:00-15:30, Klasseundervisning
27/02 2025 09:00-15:30, Klasseundervisning
06/03 2025 09:00-15:30, Klasseundervisning
13/03 2025 09:00-15:30, Klasseundervisning
20/03 2025 09:00-15:30, Klasseundervisning
27/03 2025 09:00-15:30, Klasseundervisning - Eksamen:
10/04 2025 - AU: Mundtlig prøve kombineret med individuel erhvervscase
- 10 ECTS
- Mulighed for
økonomisk tilskud:
● Kompetencefond
● Omstillingsfond (først til mølle)
Læs mere