Via en agent blev Krisztina opmærksom på Danmark og KEA. Nu er hun faglig leder i et IT-firma og bliver forsøgt headhuntet et par gange om ugen.
Krisztina Vajda Rygård taler og skriver perfekt dansk - det er kun en lille accent, der afslører, at hun oprindeligt er fra Ungarn. Hun fik job med det samme, da hun dimitterede fra Web Development på KEA, er blevet headhuntet lige siden og er nu lead frontend-udvikler i Hesehus, et konsulenthus og bureau med 120 medarbejdere.
Hun er også dansk gift, mor til to børn og sammen med sin kone har hun lige købt et (større) hus i Odense. Med andre ord er hun langt fra de forestillinger, nogle gør sig, når de hører om udenlandske studerende, agenter og SU-rytteri.
”På mit sidste år i gymnasiet kom der en agent og fortalte om at studere i Danmark. Min plan var egentlig at læse en bachelor i England, og jeg havde aldrig overvejet Danmark, men jeg synes det lød fedt og virkelig spændende,” siger Krisztina Vajda Rygård, som begyndte på Multimediedesign på KEA som 20-årig og siden tog top-up’en i Web Development.
”Jeg kunne virkelig godt lide, at man fik kendskab til så mange forskellige fagligheder på MMD, og at vi så kunne fordybe os i de områder, vi brændte særligt for, men stadig havde indblik i en række andre. Og for mig var det med at kode ret spændende.”
På MMD arbejdede hun som tutor og på top up’en i Web Development blev hun kontaktet af et lille digitalt bureau, som tilbød hende et studiejob som content manager, der også indebar frontend, CMS og ret meget kommunikation med kunderne. Og så snart Krisztina dimitterede, blev hun kontaktet af Yellow Umwelt, som ledte efter frontend’ere:
”Det var virkelig, virkelig spændende - det var som at blive betalt for at lege. Totalt drømmejob,” siger Krisztina Vajda Rygård, som aldrig har oplevet, at det var svært at få job. Tværtimod er der mangel på folk som hende:
”Jeg er blevet headhuntet til stort set alle mine job og får i perioder forespørgsler flere gange om ugen.”
Hun kender selvfølgelig godt til debatten om udenlandske studerende og det billede som nogle tegner af SU-ryttere, der bare fiser hjem til deres østblok-lande efter endt uddannelse.
”Det er en svær debat, og der er sikkert nogen, der tager til Danmark for at få en uddannelse og så rejse hjem igen, men det er ikke min oplevelse. Rigtig mange af mine studiekammerater blev i Danmark, og er her den dag i dag og arbejder og betaler skat. Det er mange år siden, vi har betalt vores SU tilbage,” siger Krisztina Vajda Rygård og tilføjer, at hvis man skærer i udenlandske studerende, vil det kunne mærkes på mængden af IT-medarbejdere:
”Og der er virkelig mangel. Så det er godt for os udviklere og vores lønforhandlinger, men for alle andre er det skidt. Og udover manglen på medarbejdere, så går det også ud over diversiteten.”
Diversitet giver bedre it-løsninger
Og netop diversitet i medarbejderstaben er med Krisztina Vajda Rygård ”sindssygt givende”, især når man udvikler IT-løsninger, fordi brugerne består af andet og mere end unge, hvide, heteroseksuelle, danske mænd.
”Hvis man arbejder på et produkt, der primært bliver brugt af kvinder, er det helt hul i hovedet, hvis der ikke er kvinder med i udviklingsteamet. Fx har vi Matas som kunde, og der er det vigtigt, at der er kvinder med i udviklingen, fordi det kan gøre resultatet mere brugervenligt – ikke bare for mænd,” siger Krisztina Vajda Rygård og fortæller, at hun oplever, at kvinder har en anden stil, når de koder:
”Jeg er for eksempel tit den, der rydder op i koden. Og det er vigtigt, når man har en løsning, der skal køre i flere år, at der ikke er en masse kode, der ligger og roder. Men også stemningsmæssigt har det en betydning - der bliver snakket om andre og flere ting, hvis der både er mænd og kvinder til stede. Kvinder og mænd kan have forskelligt syn på ting i livet, og kvinder kan være bedre til at spotte mistrivsel hos kolleger og er tit mere inkluderende og hensynsfulde. Men danske arbejdsplader er generelt rare, og folk har ikke rundsave på albuerne på samme måde, som det kan være tilfældet i andre lande,” siger Krisztina Vajda Rygård og joker med, at med hende kan arbejdsgiverne krydse af i alle diversitets-bokse. For udover at være udlænding og kvinde, så er hun også lesbisk.
”Danmark er generelt meget trygt og inkluderende. Her kan jeg have et helt almindeligt familieliv som lesbisk. Mentaliteten omkring at der skal være plads til alle, det er meget dansk og virkelig fedt og anderledes fra mange andre lande.”
Til gengæld kan det være svært at få danske venner:
”Allerede i start-tyverne er danskere ret etablerede med venner, og man har planer flere uger i forvejen. I Ungarn er man meget mere spontan og åben for nye venskaber, og man blander sine forskellige venner sammen – her i Danmark holder man sine venner ret adskilt. Og det kan også noget. Men det gør, at det er sværere at komme ind som udenlandsk studerende.”
Byen er byttet ud med provinsen
Uanset hvad, har det været en af Krisztina Vajda Rygårds bedste beslutninger at tage til Danmark og studere.
”Livet er dejligt, mit job er sindssygt spændende og vi er virkelig glade for at være flyttet til Fyn,” siger Krisztina Vajda Rygård, der som så mange andre elskede at bo i byen, mens hun studerede, men hvis prioriteter har ændret sig i takt med familielivet.
”Det var vigtigt for mig at studere i en storby – især i Danmark som er et ret lille land i forvejen, men omvendt var det vigtigt at komme ud af byen, da jeg fik kone og barn. Vi har lige købt et større hus, og nu har vi både skov og strand og køer lige i nærheden og alligevel kun fem kilometer til banegården inde i centrum af Odense,” siger Krisztina Vajda Rygård.
”Jeg er på alle måder meget taknemmelig.”
