Syv optometri-studerende rejste til Tanzania med Bedre syn til Afrika. Udover at gøre en kæmpe forskel for børn som gamle, som ellers ikke ville få hjælp, fik de studerende også sat turbo på deres faglighed.
Syv studerende fra 7.semster på Optometri er netop gennem hjem fra 16 dage i Tanzania, hvor de har lavet mere end 600 undersøgelser på Tanzanianere, som enten ikke har råd eller mulighed for at få hjælp til deres øjne og syn.
”Vi havde en lille dreng, som viste sig at have minus 12 på begge øjne, han var med andre ord nærmest blind. At se ham, da han fik prøvebrillen på - den måde han strålede og så ud som om, han så verden for første gang - der krævede det altså noget at holde styr på følelserne,” fortæller
Syed Berjees Haider Sabazwari, som sammen med seks af sine medstuderende, undervisere og Bedre syn til Afrika rejste fra Danmark til Tanzania med 6.000 par briller, som studerende på Optometri-uddannelsen på KEA har kategoriseret, rengjort og istandsat.
I nogle afrikanske lande lever op mod 80 procent af befolkningen med dårligt syn. Børn går ud af skolen, fordi familien ikke har råd til at købe briller. Når en stor del af befolkningen i Tanzania lever for under 7 kr. om dagen, så er briller en luksus, man ikke har råd til.
Ane Randulff fortæller blandt andet om en ung albino-kvinde, hun undersøgte:
”Hun havde briller, som ikke var rigtig gode. Vi undersøgte hende, og hun fik nogle nye som passede ordentligt. Da hun fik dem på, sagde hun, at det var første gang, hun så ansigter. Hun fik også en lup, som betød, at hun kunne arbejde - fx med håndværk. Og så gav vi hende et par solbriller, som kan gøre en enorm forskel for albinoer, fordi de er meget sensitive overfor sollys og har en række følgesygdomme af den årsag, og her kan solbriller afhjælpe nogle af dem.”
Kunne være undgået
Noget af det, der gjorde størst indtryk på Ane og Syed, var det faktum, at mange af børnene nærmest var blinde på grund af mindre ting, der skete, da de var små, men som ikke blev behandlet:
”Det kunne være, de havde haft en lille, men ubehandlet infektion. Nu er de så nærmest blinde, og det kunne være undgået. Det værste var, at de troede, at vi kunne hjælpe dem, og det var hårdt at måtte fortælle dem, at det kunne vi ikke – de skal til lægen. Men det har mange af dem ikke råd til.”
Syed og Ane er enige om, at screening-programmer kunne redde mange syn, inden det er for sent. Det er regeringen, der skal stå for det, men det bliver ikke prioriteret.
”Folk har også øjensygdomme herhjemme, men det er slet ikke som i Tanzania. I Danmark forebygger vi - i Tanzania så vi, hvad der sker, når man ikke får den rette hjælp i tide. Dernede er skaden i mange tilfælde allerede sket,” siger Syed.
Det betød til gengæld, at de studerende så nogle øjne, de aldrig eller sjældent vil se i Danmark, og det var med til på rekordfart at højne de studerendes faglighed.
”Vi er blevet fagligt stærkere. Og det har på alle måder været spændende. Jeg håber virkelig, det kan blive et fast valgfag på KEA, fordi det er en mulighed for at give et humanitært bidrag samtidig med, at det højner de studerendes læring,” siger Syed.
Ane fortæller, at I Tanzania gjorde studerende alt det, man også gør hos en dansk optiker, men uden den teknologi, vi har til rådighed i Danmark.
”Dernede havde vi kun simple værktøjer, så vi måtte lave vores undersøgelser på en helt anden måde, og en måde som kræver mindre kommunikation. Det var meget lærerigt, og noget jeg helt sikkert vil tage med mig hjem,” siger Ane og forklarer, at den teknologi, vi bruger i Danmark kræver en masse kommunikation, fordi man hele tiden spørger patienten, hvad hun ser.
”De mere simple observerende teknikker, vi brugte i Tanzania, og som ikke kræver kommunikation kan bruges herhjemme på patienter som er demente, ikke kan sproget, har syndromer eller hvor sproget på anden vis er en udfordring.”
De studerende nåede at foretage 600 undersøgelser og uddele briller til alle dem, der havde behov – og efterlade en del, som kan deles ud senere.
”Jeg er meget taknemmelig for, at KEA gjorde det muligt, at vi kunne sige ja til denne mulighed,” siger Ane, hvortil Syed nikker samstemmende:
”Den her tur har været helt fantastisk. Og vi studerende har også fået et godt sammenhold og haft nogle virkelig gode faglige diskussioner, fordi vi hver især og sammen udviklede os meget på turen.”
Ingen af de to har umiddelbart planer om at rejse ud i verden på permanent vis, men gerne for en kortere periode.
”Jeg kan ikke forestille mig at forlade Danmark, men jeg vil gerne på flere af disse ture,” siger Syed.
Det samme gælder Ane:
”Det har åbnet mine øjne for at rejse ud periodevis.”
Med rundt var tre studerende fra den lokale optometristskole på KCMC, som er det største universitetshospital i området. De boede og lavede synsundersøgelser med de danske studerende, som også interviewede dem i forbindelse med den skriftlige aflevering, de skal lave i International Optometri.
"Generelt har udvekslingen med de lokale studerenede været et uforudset højdepunkt på vores tur," siger underviser Jonas Plum Milo.
Ifølge WHO lever en milliard mennesker på verdensplan med dårligt syn, som ikke bliver korrigeret.
Dårligt syn går blandt andet ud over uddannelse, og ved at give briller til dem, som ellers ikke ville have råd til det, er Bedre Syn til Afrika med til at sikre en bedre uddannelse til børn (FN’s verdensmål 4) og generelt bedre livsgrundlag (FN’s verdensmål 1). På nuværende tidspunkt kan opgaven med synskorrektion ikke løses lokalt pga. mangel på både optometrister og briller - til gengæld forventer de lokale hjælpere/tolke at opnå ny viden om synskorrektion gennem deltagelse i projektet.
Målgruppen for projektet er dem som ikke har råd til at købe briller og inkluderer både børn, ældre, studerende, forældreløse og handicappede. Arbejdet foregik i den nordlige del af Tanzania i Arusha regionen, som er et af de områder, hvor behovet er størst.
