Hvert semester retter og reparerer optometri-studerende på KEA i tusindvis af briller til fattige Afrikanere. Nu håber de på at komme til Tanzania for også at lave synstest og diagnosticering.

Studerende på optometri har længe repareret, udmålt og sorteret aflagte briller indsamlet rundt omkring i landet. Brillerne sendes til blandt andet Tanzania, hvor de doneres til de som ellers ikke har råd. De studerende lærer rigtig meget og på en måde som i høj grad er meningsfuld.

Skærmbillede 2020 10 06 kl. 20.09.34Charlotte Strandfelt har også indsamlet briller, fået dem repareret og taget dem med til Tanzania, hvor hun kører safari. Cirka 800 par om året. Men i august skrev hun et opslag på Facebook, hvor hun efterspurgte flere aflagte briller. Det blev delt 1600 gange på Facebook, hvilket ledte til 80 indsamlingssteder og store virksomheder, som samlede ind blandt medarbejderne.

Pludselig blev 800 til 4.000 par briller.

Det betyder, at Charlotte Strandfelt ikke længere har plads i kufferten til alle brillerne, og det er også en udfordring at få målt så mange øjne i Tanzania. Derfor håber Charlotte Strandfelt og Jonas Milo Plum, som er underviser på Optometri på KEA, at de studerende på 7. semester kan komme til Tanzania, og måle og diagnosticere folk dernede, så de ikke bare reparerer brillerne, men også sætter dem på de helt rigtige næser.

”Vores værkstedsfag er blevet løftet meget af det her samarbejde. Tidligere havde vi ikke så meget at rette på, og nu har vi pludselig 4.000 par briller per semester. Kan vi ovenikøbet komme til Tanzania og selv udlevere brillerne er cirklen sluttet. Det er også dejligt for os, at vi kun står for uddannelsesdelen og synsundersøgelserne, mens Charlotte tager sig af al logistik og praktik. Det er nemt for os,” siger Jonas Milo Plum, underviser på Optometri på KEA.

117310671 625239158118775 4003191560199590831 nCharlotte Strandfelt har oprettet foreningen Bedre syn til Afrika, og når den når 50 medlemmer, kan hun søge om at oprette en lokal NGO i Tanzania. Det er vigtigt, fordi hun så kan søge om transportstøtte til at transportere de mange briller.

NGO’en vil også kunne hjælpe med at finde 8.000 fattige, som har brug for briller. Og det kræver en indsats, hvis man ikke skal ødelægge det for de lokale optikere – dem, der kan skrabe sammen til briller, skal selv gøre det og købe dem lokalt. Mens Bedre syn for Afrika hjælper dem, der aldrig selv ville få råd til hverken briller eller optiker.

”Drømmen er at kunne sende et helt hold studerende på savannen i efterårssemestret 2021. De studerende kan komme ned og gøre en kæmpe forskel. At give et lille barn et par briller, der passer, så de kan se igen, er en meget stor oplevelse, og det giver energi til at fortsætte,” siger Charlotte Strandfelt.

Men ligeså givende det er at udlevere briller, ligeså frygteligt er det at lyse folk i øjnene og opdage, at de har stær og kommer til at miste synet, hvis de ikke bliver opereret.

Charlotte Strandfelt samarbejder derfor med Euro Eyes, som rejser rundt i verden og opererer folk for stær. Hendes drøm er, at de studerende på KEA kan screene de fattige afrikanere, og enten kan udlevere de rigtige briller eller sende dem videre til Euro Eyes, som så opererer.

Bedre syn for Afrika er godkendt af Merkurfonden, og foreningen er blevet et af deres fokusprojekter.

Det koster kun 150 kroner om året at være medlem, og som sagt er det afgørende at foreningen får 50 medlemmer.

Se mere her 

Læs her hvordan du kan donere briller