Studerende skal renovere historisk gymnastiksal

Den – set med nutidens øjne – lille gymnastiksal er bygget i træ og sten. Her er ingen beton, plastik eller metal. Til gengæld vidner bygningen om håndværk og omhu. Fine gamle vinduer og et loft, der består af kvadrater i træ.

Men den gamle gymnastiksal er også medtaget, så hvad skal der til, for at denne bygning kan bruges til fx børnehave eller kontorlandskab – og hvor meget kan bevares eller genanvendes?

Ægte bygninger, ægte data, ægte læring

Det er præcis det, studerende fra 5.semester på Bygningskonstruktøruddannelsen skal finde ud af. Og samarbejdet med Frilandsmuseet betyder, at undervisningen i renovering bliver håndgribelig og autentisk.

"Fordi det er rigtige bygninger, er læringen så praktisk og autentisk, som den overhovedet kan blive. Vores studerende får lov til at mærke materialerne, forstå hvad de skal kigge efter og derefter bruge avancerede værktøjer til at genskabe bygningen digitalt i Revit. Det at have stået der, og været i det faktiske rum, giver dem uvurderlige indsigter og tilfører deres læring dybde," siger uddannelseschef Jacob Krøyer Olsen.

Opdigtet endemål

Gymnastiksalen er fra 1928 og er en del af den tidligere højskole, som Frilandsmuseet nu benytter som driftsbygninger, og gymnastikbygningen fungerer som trælager for tømrerne.Bygningen er ganske ægte, men hvad den fremover skal bruges til, bliver til gengæld digtet af underviseren – det kan være en børnehave, et kontorlandskab eller et andet funktionelt område – og så er det de studerendes opgave at finde ud af, hvad der kræves for at bringe bygningen til live igen under den præmis.

Processen involverer vurdering af ventilationsbehov, identifikation af potentielle farer såsom asbest og forståelse for de komplekse aspekter ved at arbejde med eksisterende materialer.

De studerende begynder med at registrere bygningen for at udarbejde en rapport over bygningens tilstand, og denne rapport danner herefter grundlaget for de studerendes videre planlægning, af hvordan den kan restaureres til at kunne rumme en ny funktion.

Registrering af bygningers tilstand, og hvordan man i byggeriets faser kan planlægge at udbedre og forebygge byggetekniske problemstillinger, er væsentlig på 5. semester.

Nybyg er yt, renovering er fremtiden

Jacob Krøyer Olsen understreger vigtigheden af denne læring i en tid, hvor fokus skifter fra nybyggeri til renovering og bæredygtighed.

"Samfundet bevæger sig længere væk fra nybyggeri og tættere på behovet for de-konstruktører og re-konstruktører. Mange arkitekter er nu fortalere for at stoppe med nybyg og i stedet fokusere på at transformere eksisterende bygninger. Det er utroligt vigtigt, at vores studerende forstår denne disciplin, fordi det er fremtiden for branchen."

Men de studerende skal nu ikke overbevises. Renovering har længe været et yderst populært valgfag, som nu er en del af den obligatoriske undervisning helt fra første semester.

De studerende lægger i det hele taget vægt på renovering samt cirkularitet og bæredygtighed i begrundelsen for deres valg af uddannelse til Bygningskonstruktører.

”Hele byggebranchen går i den retning, og vores dimittender skal gå forrest, hvilket passer som fod i hose med både KEAs strategi og de studerendes ønsker,” siger Jacob Krøyer Olsen.

Udvidelse til andre uddannelser

Samarbejdet mellem Frilandsmuseet og de studerende på Bygningskonstruktøruddannelsen i Hillerød er blot begyndelsen. Jacob Krøyer Olsen har en vision om at udvide samarbejdet til også at omfatte andre uddannelser på KEA og flere historiske steder. Det kunne fx være Børsen i København for de studerende på Bygningskonstruktør i København, men også studerende på Kort & Landmålingsteknikeruddannelsen, som med deres droner og andre teknologier kan spille en rolle i at kortlægge og undersøge store områder såsom de kongelige haver. Og også studerende fra Byggekoordinatoruddannelsen vil have store glæde af hands on erfaring fra renoveringsprojekter.

”Frilandsmuseet arbejder for at bevare historien, men samarbejdet betyder, at vores studerende er endnu bedre rustet til fremtidens byggeri. Og heldigvis er der flere og flere, der tør og vil bygge ordentligt,” siger Jacob Krøyer Olsen.