Fokus på det sociale og en blødere studiestart giver dygtigere studerende med større handlekraft og selvansvar.
Da alle studerende blev sendt hjem på grund af Corona, reagerede de studerende på 1. semester på Datamatiker prompte og gik i gang med at organisere grupper baseret på geografi, så de studerende der fx bor i Roskilde kunne undgå at tage offentlig transport. En anden gruppe blev dannet af studerende med børn, for på den måde at få alting til at gå op.
Siden blev anbefalingerne ændret til, at man slet ikke mødtes, og igen udviste de studerende samfundssind og rettede resolut til.
Ifølge lektor Tine Marbjerg er det ikke tilfældigt, at netop denne klasse gik forrest i handlekraft og selvansvar:
”Det er en klasse, hvor vi har arbejdet målrettet med at gøre klassen til en sammenhængende social enhed. I stedet for at lægge fagligt hårdt ud, skærer vi kagen på en anden måde og bruger meget energi på at lære hinanden at kende til at begynde med og at gøre de studerende trygge. Det betyder, at de åbner mere op for hinanden og for os undervisere - og ikke mindst når de længere fagligt, selvom vi starter blødere ud.”
Det er tale om relativt banale tiltag såsom navneleg, kageordning, skiftende studiegrupper og ikke mindst inddragelse i tilrettelægning og beslutninger.
”Jeg har været underviser i 23 år, og det er to år siden, jeg startede på det her, og jeg er helt forelsket – jeg kan simpelthen se, at det virker. De studerende er glade for blive behandlet som elever i starten af deres studietid, og i det ligger der en lidt tættere mere personlig kontakt, end man normalt kan forvente på videregående uddannelser. Underviserteamet har arbejdet meget med klasserums-ledelse. Det udmønter sig bl.a. i en tydelig ledelsesadfærd, der skaber trygge læringsrammer med fokus på høj motivation og arbejdsglæde, og hvor de studerende får et reelt medansvar for læringen. Det gør, at de opbygger et andet mind set, når vi starter ud på den her måde.”
Tine Marbjerg og hendes kolleger italesætter også overfor de studerende, at alle kommer med et sæt kompetencer og kan bidrage på hver sin måde.
”Når man italesætter, at dem, som fx kommer med noget erfaring kan være en aktiv ressource i klasserummet, viser det sig, at man får mere bredde med, og lidt færre der dropper ud. De studerende hjælper simpelthen hinanden fagligt, hvilket bliver særlig tydeligt i projektarbejde. ”Der vil stadig være nogen, der stopper, fordi det ikke var det rigtige studie, men forskellen er, at de gør det med et Tak, fordi de nåede at være en del af en god klasse og et godt miljø.”
En anden væsentlig dimension er, at man i denne klasse har nedbrudt faggrænser – de har stort set kun ét fag, men stadig i 100 procent overensstemmelse med studieordningen.
”Indenfor vores område bliver fag hurtigt kunstige siloer, og på denne måde forsvinder ’mit fag’ og ’dit fag’-attituden. I stedet har lærerteamet og hele klassen ét fælles projekt: nemlig sammen at flytte de studerende fra A til B,” slutter Tine Marbjerg.
